Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Sammenfatning af undersøgelse vedrørende krænkelsessager omtalt i Berlingske i
maj 2022 samt eventuelle øvrige krænkelsessager ved Vor Frue Kirke i København
1.
1.1
OM GRUNDLAG OG PROCES FOR UNDERSØGELSEN
Kommissoriet
Den 23. maj 2022 besluttede Kirkeministeriet at iværksætte en undersøgelse som følge af, at Berlingske søndag den 22. maj
2022 bragte en artikel om en medarbejder ved Vor Frue Kirke i København, som ifølge artiklen over flere år har udvist seksuelt
krænkende adfærd, blandt andet mod en mindreårig.
Det endelige kommissorium for undersøgelsen blev godkendt af Kirkeministeriet den 30. maj 2022. Kommissoriet er vedlagt
rapporten som
bilag 1.
1.1.1
Afgrænsning
Kirkeministeriet har anmodet Kromann Reumert om at foretage en faktuel undersøgelse, der på baggrund af en bevisvurdering
af modtagne oplysninger afdækker, hvorvidt der har eksisteret eller fortsat eksisterer krænkelsessager ved Vor Frue Kirke i
København. I den forbindelse har Kirkeministeriet bedt Kromann Reumert om at afdække faktum for eventuelle krænkelses-
sager. Kirkeministeriet har ikke bedt om, at der foretages en retlig vurdering af eventuelle afdækkede krænkelsessager, lige-
som Kirkeministeriet ikke som en del af kommissoriet har bedt Kromann Reumert om at fremkomme med vurderinger og/eller
anbefalinger relateret til håndteringen af eventuelt afdækkede krænkelsessager. Det ligger i opdragets natur og vores rolle
som advokater, at vores konklusion ikke har karakter af en afgørelse i retlig forstand.
Mediernes dækning af de påståede krænkelsessager ved Vor Frue Kirke i København har blandt andet fokuseret på spørgs-
målet om, hvordan Biskoppen over Københavns Stift (i det følgende benævnt "biskoppen"), domprovsten i Københavns
Stift/ved Vor Frue Kirke i København (i det følgende benævnt "domprovsten") og den daværende menighedsrådsformand i
2014 håndterede mistanken om, at en medarbejder i kirken havde begået overgreb mod en mindreårig dreng, herunder
spørgsmålet om hvorvidt de nævnte personer gjorde tilstrækkeligt i forhold til det ansvar og de pligter, der påhvilede dem i
forbindelse med håndteringen af sagen. Kromann Reumert har ikke fået til opgave at klarlægge, hvad det givne (efterfølgende)
sagsbehandlingsforløb nærmere har været. Ligeledes har Kromann Reumert ikke fået til at opgave at vurdere, om der juridisk
kan drages nogen tjenstligt eller retligt til ansvar på baggrund heraf.
Kromann Reumerts undersøgelse har ikke været begrænset til nogen given tidsperiode. Således har undersøgelsen efter
Kirkeministeriets ønske tilvejebragt en mulighed for at undersøge alle eventuelle krænkelsessager ved Vor Frue Kirke i Kø-
benhavn, uanset hvornår sådanne krænkelser måtte have fundet sted.
SIDE 1