I et analysenotat fra Institut for Menneskerettigheder, "Registrering af hadforbrydelser”, udgivet den 2. februar 2023 fremgår det tydeligt, at registrering af hadforbrydelser i det danske politis sagssystem er mangelfuld. Analysenotatet konkluderer blandt andet “at det lave antal registrerede hadforbrydelser kan skyldes, at politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt ofret selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse. Der er derfor risiko for, at adskillige sager registreres som almindelige forbrydelser uden hadmotiv." I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse, og efterfølgende blev der i 54 % af sagerne identificeret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes størrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at “Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.”. Hvad mener ministeren om alle fire anbefalinger i analysenotat fra Institut for Menneskerettigheder til at styrke registrering af hadforbrydelser? Herunder særligt at indføre en pligt i politiets sagssystem til at registrere en sag som potentiel hadforbrydelse?
Dato: 22-06-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet, politi og våben