REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Ny dom: Kvindelig dobbeltmorder udnyttede udviklingshæmmet mand for 1,5 millioner kroner

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. oktober 2023

Straffuldbyrdelseskontoret

Josefine Fyrstenberg

2023-0030-9035

2895640

Besvarelse af spørgsmål nr. 888 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 888 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private

forhold, herunder afsoningsforhold.

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Ny dom: Kvindelig dobbeltmorder udnyttede udviklingshæmmet mand for 1,5 millioner kroner

Spørgsmål nr. 888 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Ny dom: Kvindelig

dobbeltmorder udnyttede udviklingshæmmet mand for 1,5

millioner kroner”, bragt på sn.dk, den 16. juni 2023, herunder

sætningen: "En 58-årig kvinde, der afsoner en livstidsdom for to

drab i 1990’erne, er fredag idømt ét års fængsel i en ny sag fra

Jyderup”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for

sagen? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvordan en

livstidsdømt angiveligt kan afsone en livstidsdom derhjemme

uden fodlænke? Vil ministeren endelig fremsende en tabel ud

fra årstal for domfældelse over, hvordan og hvorhenne de

nuværende livstidsfanger afsoner deres livstidsstraf, herunder

afsoning med fodlænke, med samtidig angivelse af, hvor mange

der har henholdsvis ledsaget og uledsaget udgang?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan om den konkrete sag

henvise til den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr.

894 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 20. juni 2023, hvor Direktoratet for

Kriminalforsorgen har redegjort for den konkrete sag.

Det kan generelt oplyses, at livstidsdømte efter

kriminalforsorgens praksis typisk udstationeres til eget hjem

uden fodlænke efter at have været igennem et

mangeårigt

udslusningsforløb, der har til formål at afprøve den indsatte

under stadig større frihedsgoder, inden en eventuel

prøveløsladelse, samtidig med at den dømte er underlagt kontrol

og tilsyn af kriminalforsorgen.

Et udslusningsforløb for livstidsdømte er kendetegnet ved, at

den indsatte gradvist og kontrolleret tildeles flere og flere

frihedsgoder, således at kriminalforsorgen har mulighed for at

vurdere, hvordan den indsatte agerer uden for institutionen.

Det er en forudsætning for tilladelse til udgang, at der ikke

skønnes at foreligge misbrugsrisiko, og at hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler herimod. Da livstidsdømte har

begået meget alvorlig kriminalitet, foretages der en skærpet

misbrugs- og retshåndhævelsesvurdering i disse sager.

Kriminalforsorgen skal første gang tage udgangsspørgsmålet op

til overvejelse, når indsatte, der udstår en straf af fængsel på

Side 2/5

livstid, har udstået 10 år af straffen. Hvornår der herefter kan

gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag til sag og beror

bl.a. på karakteren af og omstændighederne i forbindelse med

den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminalitet og

karakteren heraf, hvor hurtigt den livstidsdømte er recidiveret

efter tidligere løsladelse, tidligere udgangsmisbrug, og om den

livstidsdømte er indforstået med at undergive sig relevante

særvilkår for udgang. I vurderingen indgår endvidere

oplysninger om eventuelle disciplinære forseelser under

indsættelsen, i det omfang disse kan give anledning til at

formode, at der er risiko for, at den pågældende misbruger

udgangen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den indsatte i

institutionen indtager euforiserende stoffer, og hvor der er en

sammenhæng mellem indtagelse af euforiserende stoffer og den

begåede kriminalitet.

Det typiske udslusningsforløb for livstidsdømte begynder med

et antal enkeltstående ledsagede udgange over et par år. Dernæst

vil den pågældende kunne overgå til regelmæssig ledsaget

udgang, som ligeledes er over et par år. Herefter vil den

livstidsdømte kunne overgå til et uledsaget udgangsforløb, som

begynder med udgange uden overnatning, dernæst udgange med

en enkelt overnatning for til sidst at overgå til regelmæssig

weekendudgang hver tredje weekend.

Det er en forudsætning for udslusningsforløbet, at de hidtil

afviklede udgange er gået godt, og at der ikke er disciplinære

forseelser i institutionen, der kan give anledning til at formode,

at der er risiko for, at den pågældende misbruger udgangen.

Når den livstidsdømte har afviklet uledsaget udgang i en periode

på typisk 1 år, kan der ske udstationering til udslusningsfængsel.

Udstationeringen gives typisk for en periode af 2 år, og den

dømte skal normalt være undergivet de regler, der gælder for

udgang fra åbne fængsler (”fængselsvilkår”), i det første år,

mens den dømte typisk skal være undergivet de regler, der

gælder for udslusningsfængsler (”institutionsvilkår”), i det

andet år.

Efter 2 års udstationering til udslusningsfængsel vil den dømte

kunne udstationeres til eget hjem typisk for en periode på 1 år,

inden der fra kriminalforsorgens side indledes en sag om

prøveløsladelse. Udstationeringen til eget hjem sker efter

praksis uden fodlænke.

Et udslusningsforløb kan fraviges i såvel formildende som

skærpende retning, da der foretages en grundig og individuel

vurdering i forhold til den konkrete indsatte. Derfor kan forløbet

i nogle sager vare længere eller kortere tid afhængigt af

omstændighederne i den enkelte sag.

Side 3/5

Der kan desuden fastsættes særlige vilkår for udgang, herunder

udgang i form af udstationering, der har til formål at nedsætte

risikoen for misbrug og/eller tage hensyn til retshåndhævelsen.

Der kan bl.a. fastsættes vilkår om misbrugsbehandling og/eller

kønsdriftsdæmpende medicinsk behandling.

Der vil endvidere forud for hvert udslusningsskridt blive

indhentet en udtalelse fra anklagemyndigheden, ligesom der

forud for regelmæssig udgang samt udstationering, herunder til

eget hjem, skal udarbejdes en erklæring af en psykiater til brug

for vurderingen af den pågældendes farlighed ved det

pågældende udslusningsskridt.

Der sker således en grundig vurdering, herunder af den indsattes

farlighed, inden der kan meddeles tilladelse til regelmæssig

udgang, herunder udstationering til eget hjem.

Formålet med udstationering til eget hjem er at afprøve den

livstidsdømte under så frie forhold som muligt inden en eventuel

prøveløsladelse, hvor den livstidsdømte samtidig er underlagt

kontrol og tilsyn af kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har således ved en udstationering til eget

hjem mulighed for at følge, hvordan den indsatte fungerer i de

rammer, der også vil være ved en prøveløsladelse, inden denne

finder sted. Udstationering af livstidsdømte i eget hjem giver

således mulighed for en stærkere og mere kontrolleret overgang

til et liv uden for fængslet, ligesom det indgår som et aktivt led

i den lægefaglige vurdering af den indsattes farlighed i

forbindelse med prøveløsladelse.

Kriminalforsorgen fører således tilsyn med dømte, der er

udstationerede i eget hjem. Tilsynet indebærer bl.a., at der i

tilsynsperiodens første to måneder vil være kontakt med den

dømte mindst hver anden uge, mens den dømtes risiko- og

behovsniveau

afdækkes,

medmindre

helt

særlige

omstændigheder taler for, at kontakthyppigheden kan mindskes.

I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes

kontakthyppigheden ud fra den dømtes risiko- og behovsniveau,

herunder behovet for støtte og kontrol.

Hvis der er fastsat vilkår efter straffelovens § 57, eksempelvis

misbrugsbehandling, vil kriminalforsorgen også føre kontrol

med, at disse vilkår overholdes i tilsynsperioden.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er fastsat i straffelovens

§ 41, stk. 5, at den maksimale tilsynsperiode ved en

prøveløsladelse af en livstidsdømt er 5 år, mens der ved

Side 4/5

udstationering til eget hjem ikke foreligger en øvre ramme,

hvilket kan medvirke til at understøtte en kontrolleret overgang

til mere frie rammer.

Årsagen til, at livstidsdømte efter praksis udstationeres til eget

hjem uden fodlænke er navnlig, at den pågældende på

tidspunktet for udstationering til eget hjem er i den helt

afslutningsvise del af en længerevarende udslusning og blandt

andet vil have været udstationeret til et udslusningsfængsel på

”institutionsvilkår” i 1 år. Under dette sidste led i udslusningen

er det derfor vigtigt at afprøve den pågældende under forhold,

der minder mest muligt om prøveløsladelse, så der vil være et

solidt og mere sikkert grundlag for at kunne vurdere

spørgsmålet om prøveløsladelse.

Til trods for, at der i hver sag foretages en grundig vurdering,

kan det ikke garanteres, at en dømt ikke begår ny kriminalitet.

Det ændrer dog ikke på, at det er alvorligt, når der begås ny

kriminalitet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan generelt oplyse, at ny

kriminalitet i forbindelse med de cirka 30.000 udgange årligt i

flere år har ligget på ca. 0,1% af sagerne.”

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører de nuværende

livstidsfanger og deres afsoningsvilkår, kan Justitsministeriet henvise til

vedlagte fortrolige bilag.

Side 5/5