Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2755332_0001.png
27. september 2023
J.nr. 2023 - 5567
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 884 af 20. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 884: Spm., om det er lovligt at overvåge skibes sejlruter for at udvælge dem til risikobaserede tilsyn ved anløb i danske havne
2755332_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er lovligt at overvåge skibenes sejlruter for at udvælge
dem til risikobaserede tilsyn ved anløb i danske havne, herunder beskrive retssikkerheds-
mæssige udfordringer i den forbindelse? Der henvises til artiklen ”Lokalsamfund rystet
over TV 2-afsløringer
om kokainfiskere”, TV 2, den 18. juni 2023.
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
forstår spørgsmålet, således at der spørges til, om det er lovligt at foretage
en systematisk og kontinuerlig overvågning af skibe, der befinder sig i danske farvande.
Toldstyrelsens beføjelser i den gældende lovgivning rummer ikke mulighed for at foretage
en sådan overvågning.
Toldstyrelsen foretager dagligt kontrol af varer, der landsættes til det danske toldområde,
herunder kontrol målrettet illegal import og indførsel af varer via havne og langs kyster i
hele landet. Toldstyrelsens kontrolindsats tilrettelægges bl.a. efter de informationer, som
Toldstyrelsen løbende indsamler, og med udgangspunkt i Toldstyrelsens strategiske og
operative analyser. Kontrolindsatsen i forhold til varer, der indføres via søvejen, består
blandt andet af operativ maritim analyse, profilering og stikprøvekontroller.
Toldstyrelsen har adgang til information om skibes bevægelser i nationale og internatio-
nale farvande via SafeSeaNet, der er et europæisk system, der registrerer skibenes bevæ-
gelser via deres radiokommunikation. Det er Søværnet, der forvalter SafeSeaNet i Dan-
mark. Herudover har Toldstyrelsen adgang til informationer om skibes placering via åbne
kilder. Oplysningerne om skibes bevægelser og placering indgår i Toldstyrelsens analyser
og i tilrettelæggelsen af den konkrete kontrolindsats.
I Danmark er det Søværnet, der er tillagt beføjelsen til at overvåge skibenes bevægelser i
danske farvande. Toldstyrelsen har en samarbejdsaftale med Forsvarskommandoen (Sø-
værnet), hvor der bl.a. er mulighed for støtte samt information om skibe i de danske far-
vande. Tillægges Toldstyrelsen samme beføjelse, kan det skabe tvivl om, hvilken myndig-
hed der har ansvaret for overvågning af skibes sejlmønstre i de danske farvande. Derud-
over hører opgaver af overvågningsmæssig karakter, fx i forhold til skibes sejlmønstre, ge-
nerelt ikke under Toldstyrelsens ressort.”
Side 2 af 2