Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2740056_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. august 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maise Biørn Jørgensen
2023-0030-9031
2893691
Besvarelse af spørgsmål nr. 881 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 881 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 881: Spm. om antallet af knivstikkerier i 2023, opgjort i tabelform
Spørgsmål nr. 881 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for antallet af knivstikkerier i 2023,
opgjort i tabelform med angivelse af, hvorvidt sagerne om kniv-
stikkeri har sigtede eller ingen mistænkte, og hvorvidt sagerne
med mistænkte har forbindelse til bandeaktiviteter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke findes en særskilt gernings-
kode for registrering af sager om knivstikkerier i politiets sags-
styringssystem (POLSAS). Knivstikkerier registreres på den
gerningskode, som relaterer sig til den strafbelagte regel, som
sagen omhandler, f.eks. en sag om kvalificeret vold, drab eller
drabsforsøg.
I tilknytning til brugen af gerningskoder i POLSAS anvender
politiet i et vist omfang såkaldte ”søgenøgler” i forbindelse med
sagsregistreringen. Søgenøgler er foruddefinerede ord eller be-
greber, der ud fra en konkret vurdering fastsættes af Rigspolitiet
med henblik på at berige sagsregistreringen og dermed blandt
andet muliggøre identifikation af kriminalitetsformer på tværs
af gerningskoder.
For så vidt angår sager om knivstikkeri kan Rigspolitiet be-
mærke, at der findes en relevant søgenøgle ”stikvåben” i
POLSAS. Søgenøglen kan anvendes i sager, hvor gerningsper-
sonen har benyttet kniv, dolk eller lignende. Søgenøglen er der-
med ikke begrænset til sager, hvor gerningspersonen har kniv,
men angår stikvåben generelt.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet til brug
for Justitsministeriets berigtigede besvarelse af 25. april 2023 af
spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg op-
gjorde antallet af knivstikkerier på baggrund af en individuel op-
gørelse i politikredsene, som skete på baggrund af kriterier fast-
sat af de enkelte kredse. Disse opgørelser blev suppleret af en
manuel gennemgang. Rigspolitiet har dog forud for denne be-
svarelse vurderet, at en opgørelse på baggrund af søgenøglen
”stikvåben” vil sikre en mere ensartet opgørelsespraksis på
tværs af politikredsene.
Rigspolitiet har på den baggrund trukket nedenstående oplys-
ninger om antallet af anmeldelser med mindst én sigtelse og an-
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 881: Spm. om antallet af knivstikkerier i 2023, opgjort i tabelform
2740056_0003.png
tallet af anmeldelser uden sigtelse registreret med søgenøglen
”stikvåben” i POLSAS for 2023.
For så vidt angår oplysninger om anmeldelser om knivstikkeri,
hvor der ikke er en mistænkt, vil det kræve en manuel gennem-
gang af alle sager om knivstikkeri, hvor der ikke er registreret
en sigtet, med henblik på at finde oplysninger om, hvorvidt der
er en mistænkt i sagen. Det vil ligeledes kræve en manuel gen-
nemgang af alle sager om knivstikkeri, hvor der er henholdsvis
en mistænkt eller en sigtet, at udfinde oplysninger om, hvorvidt
disse sager har forbindelse til bandeaktiviteter. Rigspolitiet har
ikke fundet anledning til at iværksætte sådanne manuelle gen-
nemgange.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 881: Spm. om antallet af knivstikkerier i 2023, opgjort i tabelform
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra POLSAS. Op-
gørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS
er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.
Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for
udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan fo-
rekomme efterregistreringer. Oplysningerne er trukket den 20.
juni 2023.
Det skal i forhold til opgørelsen bemærkes, at søgenøgler er for-
uddefinerede ord og/eller begreber, der løbende vurderes at
kunne give en analysemæssig værdi afhængig af den enkelte kri-
minalitetsform.
Der er ikke systemtekniske krav om anvendelsen af søgenøgler,
og der sker løbende en revision af søgenøglerne baseret på ud-
viklingen i kriminaliteten. Søgenøgler kan anvendes på tværs af
forskellige kriminalitetsformer og dermed forskellige gernings-
koder. Hvis en sag ændrer karakter som et resultat af efterforsk-
ningen, vil dette også få betydning for de anvendte søgenøgler,
der i større eller mindre grad skal ændres i takt hermed.
Søgenøgler er således velegnede i en efterforskningsmæssig
sammenhæng, men er ikke oprettet med henblik på brug til sta-
tistiske opgørelser. Det bemærkes således, at opgørelse af antal-
let af sager på baggrund af søgenøgler er forbundet med usik-
kerhed.”
Side 4/4