Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2780659_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 883
Offentligt
27. september 2023
J.nr. 2023 - 5567
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 883 af 20. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 877: Spm. om og i så fald hvordan, ministeren vil iværksætte en øget kontrol med danske farvande for at bekæmpe organiseret narkokriminalitet
2780659_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan kontrollen med indsmugling af narko via fiskerbåde
foregår i dag, og om denne kan øges? Vil ministeren desuden redegøre for, hvor mange
hollandske fiskerbåde, der årligt anløber danske havne, samt hvor ofte disse er kontrolle-
ret for indsmugling? Der henvises til artiklen ”Lokalsamfund rystet over TV2’s
afsløringer
om kokainfiskere”, TV2, den 18. juni 2023.
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
foretager dagligt kontrol af varer, der landsættes til det danske toldområde,
herunder kontrol målrettet illegal import og indførsel af varer via havne og langs kyster i
hele landet. Toldstyrelsens kontrolindsats tilrettelægges efter de informationer, som Told-
styrelsen løbende indsamler, og med udgangspunkt i Toldstyrelsens strategiske og opera-
tive analyser. Kontrolindsatsen i forhold til varer, der indføres via søvejen, består blandt
andet af operativ maritim analyse, profilering og stikprøvekontroller.
Toldstyrelsen har i forhold til bekæmpelse af narkotikasmugling et tæt samarbejde med
danske og internationale samarbejdspartnere, blandt andet med henblik på at sikre, at alle
relevante oplysninger indgår i planlægningen af nuværende og kommende kontroller til
vands og i de danske havne.
Toldstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor mange hollandske fiskerbåde der årligt anlø-
ber de danske havne. Endvidere kan Toldstyrelsen ikke oplyse, hvor mange hollandske
fiskerbåde Toldstyrelsen har kontrolleret, idet Toldstyrelsen ikke registrerer fartøjers nati-
onalitet i forbindelse med en kontrol.
Derudover kan det bemærkes, at Toldstyrelsen har igangsat et arbejde med at styrke og
udvikle den risikobaserede kontrol generelt, herunder blandt andet i forhold til at skabe
større sammenhæng mellem forskellige kontrolniveauer og bedre anvendelse af data. Den
styrkede kontrolindsats skal desuden ses i sammenhæng med den igangværende implemen-
tering af de nye kontrol- og risikostyringssystemer, der implementeres frem mod 2025 som
led i den igangværende implementering af EU’s toldkodeks.”
Side 2 af 2