REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvor mange udgifter der har været forbundet med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i 2022

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

18. september 2023

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2023-0030-9018

Dok.:

2886794

Besvarelse af spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 869 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvor mange udgifter der har været forbundet med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i 2022

Spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange udgifter der har været

forbundet med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i 2022,

som man bl.a. bruger på Brøndby Stadion i kampen mod hooli-

gans?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at politiet ikke anvender ansigtsgen-

kendelse i forbindelse med den politimæssige indsats over for

uroligheder ved fodboldkampe. Rigspolitiet kan i forlængelse

heraf oplyse, at superligaklubben Brøndby IF har fået tilladelse

af Datatilsynet til et forsøg med ansigtsgodkendelse. Udgifterne

i forbindelse hermed afholdes af Brøndby IF.

Politiet indgår i regi af den digitale tryghedspakke, som blev

lanceret af den daværende justitsminister i september 2022, i et

forsøg med digitaliseret offergenkendelse, hvor der anvendes

ansigtsgenkendelsesteknologi.

Rigspolitiet kan på baggrund af en høring af National Enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) oplyse, at der i forbindelse med for-

søget med digitaliseret offergenkendelse anvendes ca. 2-3 års-

værk på projektet til udvikling, projektledelse, dokumentation

m.v., svarende til ca. 2,2 mio. kr. i helårseffekt. Hertil kommer,

at en række efterforskere skal afprøve systemet som en del af

deres efterforskninger. Projektet afsluttes med en evaluerings-

rapport inden udgangen af 2023. Herudover er der afholdt ud-

gifter til indkøb af servere svarende til ca. 0,4 mio. kr.

Herudover anvender politiet ikke på nuværende tidspunkt an-

sigtsgenkendelse.

Dog skal det bemærkes, at der til grænsekontrolformål anvendes

elektronisk ansigtsgenkendelse i selvbetjenings-eGates i luft-

havne, hvor foto af den rejsende optaget i selvbetjenings-eGaten

sammenlignes med foto, som er lagret i passets chip.

Det skal endvidere bemærkes, at det kommende Entry-Exit-Sy-

stem (EES), der tages i brug i forbindelse med implementerin-

gen af den såkaldte EES-forordning, indebærer, at der vil ske

biometrisk registrering, herunder af foto, af tredjelandsstatsbor-

gere, der ind- og udrejser af Schengenområdet. EES indeholder

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvor mange udgifter der har været forbundet med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i 2022

på samme måde som eGates funktioner til elektronisk ansigts-

genkendelse af foto af den rejsende optaget ”live” på grænse-

overgangsstedet med foto, som er lagret i den individuelle elek-

troniske EES-rejsemappe.”

Side 3/3