Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange udgifter der har været
forbundet med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i 2022,
som man bl.a. bruger på Brøndby Stadion i kampen mod hooli-
gans?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at politiet ikke anvender ansigtsgen-
kendelse i forbindelse med den politimæssige indsats over for
uroligheder ved fodboldkampe. Rigspolitiet kan i forlængelse
heraf oplyse, at superligaklubben Brøndby IF har fået tilladelse
af Datatilsynet til et forsøg med ansigtsgodkendelse. Udgifterne
i forbindelse hermed afholdes af Brøndby IF.
Politiet indgår i regi af den digitale tryghedspakke, som blev
lanceret af den daværende justitsminister i september 2022, i et
forsøg med digitaliseret offergenkendelse, hvor der anvendes
ansigtsgenkendelsesteknologi.
Rigspolitiet kan på baggrund af en høring af National Enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) oplyse, at der i forbindelse med for-
søget med digitaliseret offergenkendelse anvendes ca. 2-3 års-
værk på projektet til udvikling, projektledelse, dokumentation
m.v., svarende til ca. 2,2 mio. kr. i helårseffekt. Hertil kommer,
at en række efterforskere skal afprøve systemet som en del af
deres efterforskninger. Projektet afsluttes med en evaluerings-
rapport inden udgangen af 2023. Herudover er der afholdt ud-
gifter til indkøb af servere svarende til ca. 0,4 mio. kr.
Herudover anvender politiet ikke på nuværende tidspunkt an-
sigtsgenkendelse.
Dog skal det bemærkes, at der til grænsekontrolformål anvendes
elektronisk ansigtsgenkendelse i selvbetjenings-eGates i luft-
havne, hvor foto af den rejsende optaget i selvbetjenings-eGaten
sammenlignes med foto, som er lagret i passets chip.
Det skal endvidere bemærkes, at det kommende Entry-Exit-Sy-
stem (EES), der tages i brug i forbindelse med implementerin-
gen af den såkaldte EES-forordning, indebærer, at der vil ske
biometrisk registrering, herunder af foto, af tredjelandsstatsbor-
gere, der ind- og udrejser af Schengenområdet. EES indeholder
Side 2/3