Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2790305_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2023
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2023-04295
2883387
Besvarelse af spørgsmål nr. 856 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 856 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 857: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det inden for Danmarks internationale forpligtelser vil være muligt at tilføje flere typer af grov kriminalitet til § 25, stk. 2 og § 26 i cirkulære om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister, herunder bandekriminalitet efter straffelovens §§ 81 a og b, terrorbilligelse efter straffelovens § 136, afgivelse af falsk erklæring på tro og love til offentlig myndighed efter straffelovens § 161, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, og trusler efter straffelovens § 266?
Spørgsmål nr. 856 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det inden for Danmarks
internationale forpligtelser vil være muligt at hæve slettefristen
i § 23, stk. 1 i cirkulære om registrering mv. af oplysninger i Det
Centrale Kriminalregister?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at reglerne om Det Centrale
Kriminalregister (herefter »Kriminalregisteret«) findes i bekendtgørelse nr.
1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (herefter »bekendtgørelsen«) og cirkulære nr.
9755 af 29. september 2021 om registrering mv. af oplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (herefter »cirkulæret«).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, nr. 1-3, at formålet med
Kriminalregisteret er at registrere afgørelser mv. i kriminelle sager til brug
i strafferetsplejen, at tjene som internt arbejdsregister for politiet og at danne
grundlag for udskrift af straffeattester og andre meddelelser til brug i
strafferetsplejen. Herudover danner registeret grundlag for vurdering af
ansøgninger om erhvervelse af dansk indfødsret, jf. § 3, nr. 5.
Kriminalregisteret består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel. I
afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet
afgørelse i straffesager, jf. § 5, stk. 1, og i efterforskningsdelen kan optages
oplysninger af politimæssig betydning, jf. § 6, stk. 1.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet i overensstemmelse med
bekendtgørelsens § 3, nr. 1 og 3, anvender Kriminalregisteret til
at registrere afgørelser mv. i kriminelle sager til brug i
strafferetsplejen samt som grundlag for udskrift af straffeattester
mv. Hertil kommer politiets anvendelse af Kriminalregisteret
som led i f.eks. politiets omfattende behandling af sager, der
forudsætter vurdering af vandel.
Politiet benytter endvidere Kriminalregisteret til at foretage
opslag i forbindelse med politiets opgaveløsning, f.eks. i
forbindelse
med
politiets
patruljevirksomhed.
Kriminalregisteret er i den forbindelse afgørende i forhold til at
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 857: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det inden for Danmarks internationale forpligtelser vil være muligt at tilføje flere typer af grov kriminalitet til § 25, stk. 2 og § 26 i cirkulære om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister, herunder bandekriminalitet efter straffelovens §§ 81 a og b, terrorbilligelse efter straffelovens § 136, afgivelse af falsk erklæring på tro og love til offentlig myndighed efter straffelovens § 161, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, og trusler efter straffelovens § 266?
sikre viden om den person, som politiet måtte stå overfor i en
given situation, herunder om den antrufne person er kendt for
voldelig adfærd, våbenbesiddelse, er tidligere straffet eller har
rocker-/banderelationer.
Politiet
anvender
tillige
Kriminalregisteret i planlægningsmæssigt øjemed, f.eks. i
forbindelse med politimæssige indsatser rettet mod specifikke
personer.
Rigspolitiet kan i forbindelse med politiets eventuelle behov for
at opbevare oplysninger i Kriminalregisteret længere end de
nuværende slettefrister tilskriver, samt eventuelle behov for, at
yderligere kriminalitetstyper omfattes af cirkulærets § 25, stk. 2,
og § 26, nr. 1, oplyse, at de i cirkulæret gældende slettefrister er
overført fra den tidligere kriminalregisterbekendtgørelse og
beror på en langvarig praksis, som løbende vurderes i forhold til
politiets behov for opbevaring af de pågældende oplysninger i
Kriminalregisteret. Tilsvarende vurderes slettefristerne som led
i tilføjelsen af nye oplysninger i Kriminalregisteret.
Rigspolitiet er som led i vurderingen løbende i dialog med
politikredsene om Kriminalregisteret og reglerne herom,
herunder det politifaglige behov for opbevaring af oplysninger i
Kriminalregisteret. Rigspolitiet har således ikke på baggrund af
nærværende spørgsmål fundet anledning til at igangsætte en
bredere vurdering af reglerne for opbevaring af oplysninger i
Kriminalregisteret.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at anklagemyndigheden bl.a.
anvender Kriminalregisteret til vurdering af niveauet for
sanktionspåstande i konkrete straffesager. Straffeattesten, der
fremlægges af anklagemyndigheden i retten for at belyse en
tiltalt persons tidligere domme, er tillige genereret på baggrund
af registreringer i Kriminalregisteret.
Derudover anvender anklagemyndigheden Kriminalregisteret
til at undersøge, om en sigtet person er sigtet for flere
lovovertrædelser, således at der kan tages stilling til, om
forholdene skal behandles samlet i retten. Tilsvarende anvender
anklagemyndigheden oplysninger om, hvorvidt en sigtet eller
tiltalt person er eller har været varetægtsfængslet som følge af
den aktuelle sag, eller om den pågældende på tidspunktet for
hovedforhandlingen eventuelt er frihedsberøvet på baggrund af
en anden sag.
For så vidt angår slettefristen i cirkulærets § 23, stk. 1, hvorefter
en afgørelse først slettes fra Kriminalregisterets afgørelsesdel,
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 857: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det inden for Danmarks internationale forpligtelser vil være muligt at tilføje flere typer af grov kriminalitet til § 25, stk. 2 og § 26 i cirkulære om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister, herunder bandekriminalitet efter straffelovens §§ 81 a og b, terrorbilligelse efter straffelovens § 136, afgivelse af falsk erklæring på tro og love til offentlig myndighed efter straffelovens § 161, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, og trusler efter straffelovens § 266?
når der er forløbet 10 år fra udløbet af sanktionen, bemærker
Rigsadvokaten, at tidligere idømte domme for tilsvarende
kriminalitet ved fastsættelse af sanktionen for et strafbart
forhold som udgangspunkt har gentagelsesvirkning i 10 år, som
regnes fra tidspunktet for udståelsen mv. af den tidligere straf,
jf. straffelovens § 84, stk. 3. Det betyder, at
anklagemyndighedens behov for oplysninger til brug for
beregning af gentagelsesvirkning således som udgangspunkt er
dækket af slettefristen i cirkulærets § 23, stk. 1.
De længere slettefrister for oplysninger i Kriminalregisterets
efterforskningsdel, der i medfør af cirkulærets §§ 25 og 26
gælder for domme om grov og særlig grov kriminalitet, har
dermed ikke betydning for gentagelsesvirkningen.
Der er således efter Rigsadvokatens opfattelse ikke behov for at
tilføje yderligere kriminalitetstyper til bestemmelserne i
cirkulærets § 25, stk. 2, og § 26, nr. 1, af hensyn til fastsættelse
af sanktionen for eventuelle efterfølgende begåede strafbare
forhold.”
3.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter »Domstolen«) har
med
henvisning
til
artikel
8
i
den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (herefter »EMRK«) om retten til respekt for
bl.a. privatliv afsagt en række domme af betydning for myndigheders
muligheder for at opbevare personoplysninger om strafbare forhold. Det kan
bl.a. udledes af praksis fra Domstolen, at opbevaring af personoplysninger
om strafbare forhold udgør et indgreb i retten til privatliv efter EMRK
artikel 8. Oplysninger om strafbare forhold kan dog opbevares, hvis det sker
ifølge lov, har et legitimt formål, f.eks. hensynet til opklaring og
forebyggelse af kriminalitet, og er nødvendigt i et demokratisk samfund.
Om et sådan indgreb er nødvendigt i et demokratisk samfund
(proportionalt), afhænger af en samlet helhedsvurdering.
I lyset af udtalelserne fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten vurderes der ikke
på nuværende tidspunkt at være grundlag for at forlænge slettefristerne eller
at tilføje flere kriminalitetstyper til bestemmelserne i cirkulærets § 25, stk.
2, og § 26, nr. 1.
Der henvises afslutningsvis til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så vidt angår spørgsmålet om
en ordning, hvor oplysninger om udlændinges kriminalitet opbevares i
Kriminalregisteret i længere tid end tilsvarende opbevaring af oplysninger
om danske statsborgeres kriminalitet under henvisning til, at oplysningerne
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 857: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det inden for Danmarks internationale forpligtelser vil være muligt at tilføje flere typer af grov kriminalitet til § 25, stk. 2 og § 26 i cirkulære om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister, herunder bandekriminalitet efter straffelovens §§ 81 a og b, terrorbilligelse efter straffelovens § 136, afgivelse af falsk erklæring på tro og love til offentlig myndighed efter straffelovens § 161, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, og trusler efter straffelovens § 266?
skal anvendes ved behandling af
opholdstilladelse og dansk indfødsret.
udlændinges
ansøgning
om
Side 5/5