REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Politiet drukner i sager om økonomisk it-svindel: Sidste år blev knap otte ud af 10 sager droppet, dr.dk den 6. juni 2023

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. august 2023

Strafferetskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2023-0030-9009

2884202

Besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Politiet drukner i sager om økonomisk it-svindel: Sidste år blev knap otte ud af 10 sager droppet, dr.dk den 6. juni 2023

Spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Mens svindlere har

kronede dage, dropper politiet at efterforske særlige sager”, Jyl-

lands-Posten, den 9. juni 2023, og vil ministeren i denne forbin-

delse redegøre for, hvordan politiet og anklagemyndigheden

fremover vil prioritere sager om IT-relateret kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det handler om sager

om it-relateret økonomisk kriminalitet, og har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelse af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet

(SSK), der på baggrund af en udtalelse fra National enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst følgende:

NSK har oplyst, at økonomisk kriminalitet udgør en af de største

udfordringer for politiets og anklagemyndighedens straffesags-

behandling.

Kriminalitetsområdet har udviklet sig meget i de senere år, idet

en stor del af den økonomiske kriminalitet som led i den løbende

digitalisering af samfundslivet nu foregår på internettet, hvilket

bl.a. har medført en betydelig vækst i kriminaliteten. Den it-re-

laterede økonomiske kriminalitet foregår både hurtigere, hyppi-

gere og mere grænseoverskridende end den fysiske økonomiske

kriminalitet, hvilket gennem de senere år har ført til en betydelig

sagsophobning i såvel Nationalt Center for IT-Kriminalitet

(NCIK) som i politikredsene og et fortsat stigende antal anmel-

delser.

Politiet og anklagemyndigheden har i samme periode

–

blandt

andet som led i gennemførelsen af aftalen om politiets og ankla-

gemyndighedens økonomi 2021-23 (flerårsaftalen) og den digi-

tale tryghedspakke (lanceret i september 2022 af den daværende

regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige)

–

taget en række initiativer for at styrke og stabilisere indsatsen

mod it-relateret økonomisk kriminalitet. Det drejer sig dels om

initiativer til forebyggelse, forstyrrelse (disruption) og efter-

forskning af it-relateret økonomisk kriminalitet, dels om initia-

tiver til styrket prioritering på området.

Side 2/5

For så vidt angår prioritering af anmeldelser om it-relateret øko-

nomisk kriminalitet fremgår det af flerårsaftalen, at der er behov

for nye værktøjer til at prioritere sager om økonomisk krimina-

litet, så politiet og anklagemyndigheden får mulighed for i øget

omfang at inddrage relevante hensyn ved beslutningen af, om

en sag efterforskes, herunder om anmelder har været udsat for

tab, og fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret

økonomisk kriminalitet der prioriteres efterforskningsmæssigt.

Som opfølgning på ovennævnte initiativ i flerårsaftalen har

Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspoli-

tiet vurderet de eksisterende muligheder for, at politiet og ankla-

gemyndigheden kan foretage ressourcemæssige prioriteringer i

forhold til efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Det blev i den forbindelse konkluderet, at politiet inden for ram-

merne af gældende ret allerede har ganske vide rammer for at

prioritere ressourcerne, og at vurderingen af, om der i en konkret

sag skal indledes efterforskning, kan ske på baggrund af mere

standardiserede kriterier, der omfatter f.eks. sagstypen, størrel-

sen af det lidte tab, og om der umiddelbart er tale om en enkelt-

stående sag.

NSK har på den baggrund den 1. marts 2023 indført en ny prio-

riterings- og styringsmodel i NCIK, der modtager alle anmeldel-

ser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Modellen skal sikre

skarpere og hurtigere prioritering samt bedre styring af anmel-

delser om it-relateret økonomisk kriminalitet med henblik på at

nedbringe de nuværende sagsbeholdninger på området og sikre

en stærkere og mere målrettet kriminalitetsbekæmpelse. Model-

len indebærer bl.a., at den samlede vurdering af omstændighe-

derne i den enkelte sag med henblik på at beslutte, om der skal

indledes en efterforskning, tager afsæt i en række standardise-

rede kriterier, der er udtryk for en vurdering af karakteren og

alvoren af de forskellige kategorier af strafbare forhold, der an-

meldes til NCIK. Blandt disse standardiserede kriterier indgår et

beløbskriterie, der har betydning for, hvilke efterforsknings-

skridt der iværksættes i den enkelte sag. Beløbskriteriet står dog

ikke alene, da der i alle tilfælde foretages en samlet vurdering af

omstændighederne i den enkelte sag, og der er ikke tale om en

bagatelgrænse, hvorefter anmeldelser under en vis beløbs-

grænse ikke undergives sagsbehandling.

Formålet med den nye prioriterings- og styringsmodel er således

at sikre, at politiet prioriterer de alvorligere forhold, herunder

forhold med større tab eller sager med gerningsmænd, der begår

flere forhold, og at de anmeldelser, der ikke bør efterforskes, så

vidt muligt henlægges allerede i NCIK. Det skal medvirke til at

sikre en hurtigere og mere ensartet retshåndhævelse i hele lan-

det. Det bemærkes i den forbindelse, at modellen vil få betyd-

ning for, hvornår anmeldelser om it-relateret økonomisk

Side 3/5

kriminalitet henlægges, da flere anmeldelser vil blive henlagt

allerede i NCIK, men NSK forventer ikke, at modellen samlet

set vil føre til, at flere anmeldelser henlægges.

Selvom en anmeldelse måtte blive afvist, jf. retsplejelovens §

749, stk. 1, eller efterforskning indstillet, jf. § 749, stk. 2, vil

politiet kunne genoptage efterforskningen, hvis der fremkom-

mer nye oplysninger, og forholdet ikke er forældet. Dette vil ek-

sempelvis kunne være relevant i tilfælde, hvor en anmeldelse af

et enkeltstående bedrageri er blevet henlagt, men senere anmel-

delser indikerer, at der er tale om mere systematisk eller organi-

seret kriminalitet, eller hvor de nye oplysninger indebærer, at

det nu vurderes, at der kan føres bevis for bedrageri. I det til-

fælde vil politiet kunne beslutte at genoptage efterforskningen

af det henlagte forhold.

Politiets henlæggelse af en sag er således ikke ensbetydende

med, at sagen ikke længere figurerer i politiets systemer. Når en

anmeldelse om it-relateret økonomisk kriminalitet kommer ind

i NCIK, sammenholdes den med tidligere anmeldelser (både

verserende og henlagte). Er der sammenfald, vil sagerne kunne

kobles sammen og blive efterforsket samlet, således at det i sti-

gende omfang bliver muligt at prioritere til fordel for sager, der

vedrører mere systematisk kriminalitet.

Det bemærkes i øvrigt, at NCIK’s afgørelser om henlæggelse af

en anmeldelse vil kunne påklages til Statsadvokaten for Særlig

Kriminalitet (SSK) efter de almindelige regler herom i retsple-

jelovens § 101, jf. § 749, stk. 3.

NSK vil løbende på baggrund af erfaringer fra politi og ankla-

gemyndighed overveje, om og hvordan modellen kan forbedres.

Det bemærkes videre, at indførelsen af den nye prioriterings- og

styringsmodel i NCIK skal ses i sammenhæng med flere samti-

dige tiltag

på området, herunder navnlig NSK’s tilførsel af be-

tydelige personaleressourcer til NCIK.

NSK vurderer samlet, at de tiltag, som politiet og anklagemyn-

digheden har taget i de senere år, herunder ikke mindst den nye

prioriterings- og styringsmodel, vil bidrage til at stabilisere ind-

satsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet og styrke krimi-

nalitetsbekæmpelsen på området. Det er dog fortsat forventnin-

gen, at it-relateret økonomisk kriminalitet vil udfordre politiet

og anklagemyndigheden de kommende år.

SSK, Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan henholde sig til udta-

lelsen fra NSK.”

Som det også fremgår af udtalelsen ovenfor, er der de seneste år iværksat

flere tiltag for at styrke indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet.

Side 4/5

Eksempelvis blev der i efteråret 2022 indgået en politisk aftale om en digital

tryghedspakke, som bl.a. styrkede politiets sagsbehandling inden for øko-

nomisk kriminalitet på nettet ved at tilføre yderligere medarbejdere til om-

rådet. Herudover er politiets muligheder for at blokere svindelhjemmesider

blevet udvidet. Jeg vil ikke udelukke, at der kan være behov for flere tiltag.

Vi må imidlertid være ærlige at sige, at det ikke bare er et spørgsmål om at

give politiet ressourcer og værktøjer, men også et spørgsmål om at give po-

litiet mulighed for at prioritere ressourcerne mest hensigtsmæssigt.

Derfor fremgår det også af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighe-

den 2021-2023, at aftaleparterne vil give politiet mulighed for i øget omfang

at prioritere, hvilke sager om it-relateret økonomisk kriminalitet der efter-

forskes. Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet en beskrivelse af

politiets eksisterende muligheder for at prioritere sager, som er delt med for-

ligskredsen bag flerårsaftalen i september 2022.

Side 5/5