Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2731006_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
29. juni 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-8995
Dok.:
2883037
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 851 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 851 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt prøveløsladte fanger uden tilladelse fra Kriminalforsorgen eller andre myndigheder må rejse ud af Danmark på ferier og lignende, og vil ministeren i bekræftende fald kommentere på denne problemstilling?
Spørgsmål nr. 851 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt prøveløsladte fanger
uden tilladelse fra Kriminalforsorgen eller andre myndigheder
må rejse ud af Danmark på ferier og lignende, og vil ministeren
i bekræftende fald kommentere på
denne problemstilling?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,
at kriminalforsorgen - i det omfang, der er fastsat vilkår herom
fører tilsyn med personer, der er prøveløsladt efter at have af-
sonet en ubetinget fængselsstraf. Efter straffuldbyrdelseslovens
§ 83 indebærer vilkår om tilsyn bl.a., at den prøveløsladte skal
holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter kriminalforsor-
gens nærmere bestemmelse.
Der er endvidere fastsat administrative regler om kriminalfor-
sorgens tilsyn.
Det følger således af tilsynsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, 1. pkt.,
at en person kan rejse til udlandet i op til en uge, hvis de fastsatte
særvilkår ikke overtrædes derved. Med særvilkår forstås indivi-
duelle vilkår, der fastsættes for den enkelte person i forbindelse
med personens tilsyn, f.eks. vilkår om behandling eller vilkår
om ikke at tage ophold, hvor der er mindreårige børn. I disse
tilfælde, hvor de fastsatte særvilkår ikke overtrædes, er det ikke
en betingelse, at kriminalforsorgen forud for rejsen giver tilla-
delse hertil, og en rejse på op til en uges varighed kan således
alene nægtes, hvis udlandsrejsen kolliderer med fastsatte særvil-
kår.
Det følger videre af tilsynsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, 2. pkt.,
at en udlandsrejse af længere varighed, der ikke er godkendt af
kriminalforsorgsområdet, betragtes som en vilkårsovertræ-
delse.”
Prøveløsladelse er et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på
2 måneder eller derover. Kriminalforsorgens kerneopgave er at få de ind-
satte godt tilbage i samfundet igen, og ved en prøveløsladelse har kriminal-
forsorgen mulighed for at støtte den dømte i overgangen fra fængsel til en
tilværelse i frihed.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt prøveløsladte fanger uden tilladelse fra Kriminalforsorgen eller andre myndigheder må rejse ud af Danmark på ferier og lignende, og vil ministeren i bekræftende fald kommentere på denne problemstilling?
Det er samtidig vigtigt at understrege, at kriminalforsorgen i hver enkelt sag
vurderer, om det er forsvarligt at prøveløslade den dømte. Prøveløsladelse
er altså ikke noget, der sker automatisk.
Jeg synes derfor, at der er fundet en god balance i de nuværende regler.
Side 3/3