Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2733569_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
6. juli 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-9001
Dok.:
2882954
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023 Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om det er over for særligt farlige personer kan være acceptabelt at give den anholdte bind for øjnene
Spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det er over for særligt farlige
personer, eksempelvis terrorsigtede, bandemedlemmer og flugt-
truede kriminelle, kan være acceptabelt at give den anholdte
bind for øjnene, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol (EMD), Öcalan, 2005, para. 183, og vil ministeren redegøre
for, om dansk politi og Kriminalforsorgen kan anvende denne
foranstaltning ved transport, eller om ministeren vil tilveje-
bringe hjemmel dertil?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-
sorgen ikke har hjemmel til at give arrestanter eller afsonere
bind for øjnene hverken i forbindelse med transport eller i andre
situationer.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at det følger af politilo-
vens § 16, at politiets magtanvendelse skal være nødvendig og
forsvarlig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der
står i rimeligt forhold til den interesse, der skal søges beskyttet.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at den nævnte foranstaltning
ikke er et magtmiddel, der anvendes i politikredsene, hverken i
forbindelse med anholdelser eller ved transport.
Rigspolitiet kan imidlertid ikke udelukke, at der i helt særlige
situationer vil kunne forekomme tilfælde, hvor det af sikker-
hedsmæssige og taktiske årsager rent undtagelsesvist kan være
nødvendigt og forsvarligt at anvende udstyr, som hindrer den
anholdtes udsyn. Anvendelsen heraf vil i givet skulle ske under
iagttagelse af de ovenstående forudsætninger for politiets magt-
anvendelse, jf. politilovens § 16.”
2.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdi-
gende behandling eller straf. EMRK artikel 3 er bl.a. relevant i sager om
fysisk magtanvendelse overfor frihedsberøvede personer, herunder i forbin-
delse med anholdelse eller over for frihedsberøvede (anholdte,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om det er over for særligt farlige personer kan være acceptabelt at give den anholdte bind for øjnene
varetægtsfængslede eller afsonere). Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol (Domstolen) har udtalt, at enhver fysisk magtanvendelse over for
frihedsberøvede personer, der går ud over det strengt nødvendige vurderet i
forhold til den frihedsberøvedes egen handlemåde, nedgør menneskets vær-
dighed og udgør i princippet en krænkelse af artikel 3, jf. Jon Fridrik Kjøl-
bro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 6. ud-
gave (2023), s. 303.
Det bemærkes i den forbindelse, at anbringelse af bind for øjnene på fri-
hedsberøvede efter omstændighederne kan rejse spørgsmål i forhold til arti-
kel 3, jf. Domstolens dom af 12. maj 2005 i sagen
Öcalan mod Tyrkiet.
Domstolen udtalte i den pågældende sag, at nedværdigende behandling i
forbindelse med anholdelse og tilbageholdelse i forbindelse med en retssag
skal være af et særligt niveau og forskellig fra den sædvanlige grad af yd-
mygelse, der er forbundet med en anholdelse eller tilbageholdelse, jf. dom-
mens præmis 181. Domstolen udtalte videre, at vilkårlig anbringelse af bind
for øjnene af frihedsberøvede personer i længere tid ad gangen fordelt over
flere dage, når der tillige foreligger anden form for mishandling, kan udsætte
den pågældende for et stærkt psykisk og fysisk pres, men at det er nødven-
digt at foretage en konkret vurdering af virkningerne af behandlingen i hvert
enkelt tilfælde. Bind for øjnene af frihedsberøvede personer kan være ret-
færdiggjort, herunder for at forhindre den anholdte i at genkende de anhold-
ende myndighedspersoner, at undvige eller at forvolde skade på sig selv el-
ler andre, jf. også Jon Fridrik Kjølbro, a.st., s. 328.
Det bemærkes i øvrigt, at transport af frihedsberøvede til og fra retsmøder
skal ske under forhold, der er forenelige med EMRK artikel 3. Ved vurde-
ringen af, om forhold udgør en krænkelse af artikel 3, skal der foretages en
helhedsvurdering, hvori bl.a. indgår pladsforhold, transporttid, ventilation,
siddeplads, temperatur, lysforhold, sikkerhed og hyppighed af transporter,
jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., s. 328.
3.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er vigtigt for mig, at politiet
og kriminalforsorgen kan tage de nødvendige redskaber i brug over for sær-
ligt farlige kriminelle. Jeg mener dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er
behov for at overveje en ordning vedrørende anvendelsen af bind for øjnene.
Side 3/3