REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 839: Spm., om det er ok, at den eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en civil retssag mod Danmark

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. juni 2023

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2023-0030-8983

2876575

Besvarelse af spørgsmål nr. 839 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 839 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 839: Spm., om det er ok, at den eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en civil retssag mod Danmark

Spørgsmål nr. 839 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om han mener det er ok, at den

eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en

civil retssag mod Danmark, med hvad det indebærer af omkost-

ninger for

en ung studerende på 22 år, jf. artiklen ”Regeringen

er tavs om krænkelse af menneskerettigheder i Emmas vold-

tægtssag” fra dr.dk den 2. juni 2023?”

Svar:

Tryghed, tillid og retfærdighed er fundamentet for et velfungerende rets-

samfund. Det giver skår i tilliden til myndighederne, når der sker alvorlige

fejl hos politiet og anklagemyndigheden.

På baggrund af de forurettedes fortællinger har jeg inviteret Folketingets

partier til et møde, hvor vi skal drøfte længden på omgørelsesfristen og evt.

andre spørgsmål relateret til de fejl, politiet og anklagemyndigheden har be-

gået i sagerne.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende om de gene-

relle muligheder for at få erstatning:

”1.

Proces ved behandling af erstatningskrav omfattet af

retsplejelovens kapitel 93 a

Retsplejelovens kapitel 93 a (§§ 1018 a-1018 h) omhandler er-

statning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Retsplejelovens § 1018 h omhandler erstatningskrav, der på

grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af

sigtede, domfældte eller andre i anledning af strafferetlig for-

følgning.

Det følger af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, at det er statsad-

vokaten, der træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i

medfør af retsplejelovens kapitel 93 a, dvs. både om hvorvidt

kravet er omfattet af kapitel 93 a, og om hvorvidt der kan tilken-

des erstatning.

Det fremgår af § 1018 e, stk. 3, at Rigsadvokaten behandler kla-

ger over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende krav

om erstatning. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke

påklages til justitsministeren.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 839: Spm., om det er ok, at den eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en civil retssag mod Danmark

Imødekommes et erstatningskravet ikke ved afgørelse truffet af

Rigsadvokaten, kan den erstatningssøgende efter retsplejelo-

vens § 1018 f, stk. 1, inden to måneder efter meddelelsen om

afslaget, begære kravet indbragt for den byret, som har pådømt

straffesagen. Sagen indbringes herefter for retten af vedkom-

mende statsadvokat. Har straffesagen ikke været pådømt, ind-

bringer statsadvokaten sagen i den retskreds, hvori den pågæl-

dende foranstaltning er besluttet, eller ved den erstatningssøgen-

des hjemting.

Efter bestemmelsens stk. 2 beskikkes der en advokat for den er-

statningssøgende på dennes begæring.

Det fremgår af § 1018 f, stk. 3, at erstatningssagen behandles i

strafferetsplejens former. Retten kan dog nægte at behandle et

erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været

sigtet, såfremt kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles

i strafferetsplejens former.

Det står herefter den forurettede frit for at fremsætte kravet i den

borgerlige retsplejes former, jf. § 1018 f, stk. 3, sidste pkt.

Byrettens dom i en erstatningssag behandlet i strafferetsplejens

former kan herefter ankes til landsretten efter retsplejelovens §

901 og med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret, jf.

retsplejelovens § 932.

Erstatningskravets behandling ved hhv. by- og landsret må efter

Rigsadvokatens opfattelse anses for et sædvanligt nationalt rets-

middel.

Fristen for indgivelse af et erstatningskrav efter retsplejelovens

kapitel 93 a er 2 måneder fra indgrebets ophør, jf. retsplejelo-

vens § 1018 e, stk. 1.

2. Civilt søgsmål i den borgerlige retsplejes form

Findes erstatningskravet ikke omfattet af retsplejelovens kapitel

93 a, idet kravet ikke findes at være opstået i anledning af straf-

feretlig forfølgning, eller finder retten ikke, at kravet på rimelig

måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former, jf. § 1018

f, stk. 3, kan kravet behandles i den borgerlige retsplejes former.

I den forbindelse henvises til retsplejelovens § 224, jf. § 240,

stk. 2, og § 243, der bl.a. vedrører sager om erstatning uden for

kontrakt.

Vurderingen af den erstatningsbegrundende adfærd vil være den

samme som i medfør af § 1018 h. Forskellen på behandlingen

af et erstatningskrav i den borgerlige retsplejes former og et er-

statningskrav behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel

93 a er således alene processuel.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 839: Spm., om det er ok, at den eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en civil retssag mod Danmark

En eventuel mulighed for at få et erstatningskrav behandlet i

overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a

udelukker ikke et søgsmål i den borgerlige retsplejes former.

I Østre Landsrets dom af 11. juli 2001 (trykt som UfR

2001.2262 Ø) anlagde en erstatningssøgende, E, en sag i den

civile retsplejelovs former mod politimesteren i Roskilde, P, i

anledning af en ransagning på E’s bopæl. E påstod sig tillagt

erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. P på-

stod sagen afvist, idet kravet var omfattet af § 1018 c og som

følge heraf skulle behandles efter reglerne i kap. 93 a. Landsret-

ten fandt, at E’s krav var omfattet af § 1018 h, og at det kun på

begæring skulle behandles efter kap. 93 a. Da E ikke havde

fremsat en sådan begæring, men ønskede sagen afgjort i den ci-

vile retsplejes former, var der ikke grundlag for at afvise sagen.

I Højesterets dom af 23. november 2007 (trykt som UfR

2008.463 H) anlagde E en civil sag, men anmodede senere

–

uden at tilbagekalde den civile sag

–

om kap. 93 a - behandling,

hvorefter statsadvokaten tilkendte E 8.000 kr. af et samlet krav

på 91.000 kr. Under henvisning til en række konkrete forhold

fandtes E ikke afskåret fra at forfølge retskravet ved fortsættelse

af den civilesag.

3. Erstatningskrav rettet mod den tiltalte

For så vidt angår krav om erstatning for eksempelvis svie og

smerte, helbredsudgifter og tøj, som relaterer sig direkte til den

mulige strafbare handling og dermed den mulige gerningsmand,

fremgår det af retsplejelovens kapitel 89, vedrørende påtale af

borgerlige krav under straffesager, § 991, stk. 1, at:

”I sager, som behandles efter kapitel 80 uden medvirken af

domsmænd, kan der tilkendes den forurettede erstatning hos den

tiltalte for den ved forbrydelsen forvoldte skade, når den pågæl-

dende har fremsat begæring herom for retten. Der skal gives

den forurettede lejlighed til at fremsætte erstatningskrav, for så

vidt sagen efter sin beskaffenhed, giver anledning hertil.

Stk. 2. I andre offentlige straffesager påhviler det anklagemyn-

digheden efter den forurettedes begæring at forfølge borgerlige

krav, såfremt det kan ske uden væsentlig ulempe.

…

Stk. 4. Retten kan på ethvert trin nægte et borgerligt kravs for-

følgning under straffesagen, når den finder, at dets behandling

under denne ikke kan ske uden væsentlig ulempe.

Stk. 5. Den forurettede kan på ethvert trin indtil sagens opta-

gelse til dom tage sin begæring efter nærværende paragrafs før-

ste og andet stykke tilbage med forbehold for at påtale kravet i

den borgerlige retsplejes former.”

Side 4/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 839: Spm., om det er ok, at den eneste mulighed for offeret for at få erstatning er at anlægge en civil retssag mod Danmark

Der er således en mulighed for, men ikke et retskrav på, at få

medtaget erstatningskrav i anledning af den ved forbrydelsen

forvoldte skade under straffesagen, jf. tillige § 992. Ved en

eventuel frifindelse vil erstatningssøgende være henvist til at an-

lægge et civilt søgsmål i overensstemmelse med reglerne skitse-

ret ovenfor.”

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er der efter dansk ret generelt

flere forskellige muligheder for at søge om erstatning i forbindelse med en

straffesag.

For det første kan der søges erstatning efter retsplejelovens § 1018 h. Efter

retsplejelovens § 1018 h kan erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets

almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i an-

ledning af strafferetlig forfølgning, på begæring behandles efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 93 a. Det indebærer, at kravet behandles af anklage-

myndigheden, og at anklagemyndigheden efter anmodning indbringer et

eventuelt afslag på erstatning for retten, der som udgangspunkt behandler

sagen i strafferetsplejens former.

For det andet kan der anlægges et civilt søgsmål i den borgerlige retsplejes

former, hvorefter kravet behandles ved domstolene som ethvert andet erstat-

ningskrav.

For det tredje kan forurettede under straffesagen fremsætte et erstatnings-

krav mod den tiltalte i medfør af retsplejelovens kapitel 89 (adhæsionspro-

cessen), for så vidt sagen efter sin beskaffenhed giver anledning hertil.

Side 5/5