REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, lempelsen af et forsikringsselskabs regreskrav mod en gerningsmand efter hærværk, i medfør af erstatningsansvarslovens § 24

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

28. juni 2023

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-

schinsky

Sagsnr.: 2023-0030-8973

Dok.:

2873611

Besvarelse af spørgsmål nr. 826 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 826 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, lempelsen af et forsikringsselskabs regreskrav mod en gerningsmand efter hærværk, i medfør af erstatningsansvarslovens § 24

Spørgsmål nr. 826 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere dommen i U.2016.2326 V og re-

degøre for, om ministeren finder det rimeligt, at et forsikrings-

selskabs regreskrav mod en gerningsmand efter hærværk for

165.000 kroner blev lempet til 24.000 kroner i medfør af erstat-

ningsansvarslovens § 24? Vil ministeren supplerende oplyse,

om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at lempelsesreg-

len som altovervejende hovedregel ikke bør kunne påberåbes af

kriminelle henset til ansvarets beskaffenhed ved forsæt til at

begå kriminelle handlinger?”

Svar:

Det fremgår af den almindelige lempelsesregel i § 24, stk. 1, i lov om

erstatningsansvar (erstatningsansvarsloven), at erstatningsansvar kan ned-

sættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den er-

statningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør

det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, an-

svarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, forelig-

gende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.

At der skal tages hensyn til ”ansvarets beskaffenhed” indebærer, at der ved

vurderingen af, om skadevolders byrde er urimelig, skal tages hensyn til

skadevolders grad af skyld. Lempelse af ansvaret vil kun undtagelsesvis

finde sted ved strafbare handlinger, jf. Jens Møller m.fl., Erstatningsansvars-

loven med kommentarer (7. udg., 2020), side 784 og 790.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lempelsesreglen i erstatningsansvars-

lovens § 24, stk. 1, at reglen ”er tænkt som en art ”sikkerhedsventil”, der

skal kunne anvendes i undtagelsestilfælde, hvor betaling af fuld erstatning

vil pålægge skadevolderen en byrde, som ud fra sociale og humanitære syns-

punkter virker uacceptabel, eller hvor ganske særlige omstændigheder i øv-

rigt gør det rimeligt at lempe ansvaret”, jf. Folketingstidende 1983-84

(2.

samling), tillæg A, sp. 72, lovforslag nr. L 7.

Vestre Landsrets dom af 18. marts 2016, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-

sen 2016, side 2326, vedrører nedsættelse af et forsikringsselskabs regres-

krav mod en person, der som 15-årig havde begået hærværk. Skadevolderen

var i en straffesag blevet dømt for i forening med to medgerningsmænd at

have begået hærværk ved at åbne for en brandslange og efterlade den uden

Side 2/4

at slukke den, hvorved der skete vandskade i en butik, der fik sit tab dækket

af forsikringsselskabet med ca. 165.000 kr.

Om skadevolders forhold fremgår det bl.a., at han ifølge de lægelige oplys-

ninger er diagnosticeret med ADHD og lettere mental retardering (en samlet

IQ på 66). Det fremgår videre af forklaringerne for byretten og landsretten,

han havde boet på et opholdssted og havde været i misbrugsbehandling,

men at han var blevet udskrevet fra institutionen, fordi anbringelsen efter

kommunens vurdering ikke havde den fornødne effekt,

han fik kontant-

hjælp,

han i en periode modtog uddannelseshjælp, hvilket dog var sat i

bero,

jobcentret havde erklæret ham ”ikke uddannelsesparat”,

han

gerne ville være mekaniker, men at han først skulle lære at stå op om mor-

genen,

han fik medicin for ADHD, og

han var tilknyttet et psykiatrisk

hospital.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom, at forsikringsselskabet under behand-

lingen af sagen ved landsretten nedlagde påstand om, at skadevolder skulle

betale et skønsmæssigt fastsat beløb mindre end 165.319,54 kr. med proces-

rente samt rykkergebyr og inkassogebyr. Det var således ubestridt, herunder

af forsikringsselskabet, at erstatningsansvaret ville virke urimeligt tyngende

for skadevolder, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., og derfor

kunne nedsættes.

Vestre Landsret udtalte i dommen, at skadevolder, efter det oplyste om hans

forhold, vil få meget vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller opnå

en form for beskæftigelse, der vil kunne give ham selv en beskeden indtægt

inden for en overskuelig fremtidig, samt at han i givet fald næppe vil være i

stand til at administrere sin økonomi på egen hånd.

Vestre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for helt at lade ansvaret bort-

falde, da skadevolder havde pådraget sig erstatningsansvaret ved en forsæt-

lig strafbar handling, men at erstatningsansvaret efter en samlet vurdering

kunne nedsættes til et beløb på 24.000 kr., der efter omstændighederne ikke

skulle forrentes.

Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere på rimeligheden af det skøn,

som Vestre Landsret har foretaget i forbindelse med behandlingen af den

konkrete retssag.

Side 3/4

I forhold til den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24,

stk. 1, hæfter jeg mig ved, at ansvarets beskaffenhed indgår i vurderingen

af, om et erstatningsansvar skal lempes, og at lempelse alene undtagelsesvist

sker ved strafbare handlinger.

Side 4/4