Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2729799_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2023
Strafferetskontoret
Trine Ravnholt
2023-0030-8972
2872247
Besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 825: Spm. om, hvor mange bøder, der er blevet uddelt i landets forskellige politikredse i forbindelse med, at Erdogan har vundet valget i Tyrkiet
Spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange bøder, der er blevet
uddelt i landets forskellige politikredse i forbindelse med, at Er-
dogan har vundet valget i Tyrkiet den 28. maj 2023, og vil mi-
nisteren på baggrund heraf redegøre for sigtelserne og for de
sigtedes nationaliteter og opholdsgrundlag, herunder hvor
mange der har fået dansk indfødsret ved erklæring eller natura-
lisation enten som hovedpersoner, bipersoner eller efterkom-
mere, samt for lovgrundlaget herfor? Vil ministeren endvidere
redegøre for, hvor mange af de sigtede, der modtager ydelser
efter aktivloven eller førtidspension? Der kan henvises til, at
vagtchef for Østjyllands Politi kl. 21.00 udtalte til Ritzau, at Øst-
jyllands Politi har uddelt 20-25 bøder i Aarhus i forbindelse med
valgfejringen.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-
let af sager, hvor der er udstedt bødeforelæg i forbindelse med,
at Erdogan vandt valget i Tyrkiet den 28. maj 2023.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder om, hvorvidt et udstedt bødeforelæg har sam-
menhæng med, at Erdogan vandt valget i Tyrkiet den 28. maj
2023. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POL-
SAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger.
Det kan tilføjes, at selv ved en manuel gennemgang af de flere
hundrede bødeforelæg, der er udstedt for lovovertrædelser be-
gået den 28. maj 2023, vil det stadig kunne vise sig vanskeligt
at fastslå, i hvilket omfang overtrædelserne har sammenhæng
med valget i Tyrkiet, da dette ikke nødvendigvis vil være regi-
steret i sagen.”
Side 2/2