Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2729147_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. juni 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
Sagsnr.: 2023-0030-8961
Dok.:
2870465
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 820 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 820 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm., om ministeren vil præcisere loven eller udarbejde en vejledning til kommunerne om, hvordan de bedst hindrer, at en ejendom bruges som samlingssted for en rocker-bandeklub
Spørgsmål nr. 820 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om han vil præcisere loven eller
udarbejde en vejledning til kommunerne om, hvordan de bedst
hindrer, at en ejendom bruges som samlingssted for en rocker-
bandeklub i deres lokalområde, henset til at flere kommuner fø-
ler sig usikre på, hvor langt de inden for gældende regler kan
godt? Vil ministeren ligeledes redegøre for, om han vil analy-
sere årsagerne til, at nogle kommuner ikke kan bruge loven, og
hvad der har været af læringspunkter i sagerne om de 11 gange,
loven faktisk har været anvendt, så andre kommuner kan bruge
den viden?”
Svar:
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen.
Når det kommer til kampen mod de kriminelle grupperinger, skal vi bruge
alle de redskaber, vi har til rådighed, ligesom vi skal se på, om myndighe-
derne har brug for yderligere redskaber. Det er også baggrunden for, at re-
geringen vil forhandle en ny bandepakke med Folketingets partier. Jeg har
forståelse for, at det i praksis kan være vanskeligt for kommunerne at vur-
dere, om betingelserne for at nedlægge et forbud efter samlingsstedsfor-
budsloven er til stede. Jeg synes derfor, at det vil være oplagt, at vi under de
kommende forhandlinger om en ny bandepakke ser på, hvordan vi sikrer, at
kommunerne har de bedste forudsætninger for netop at forbyde rockerborge
og bandeklubhuse.
I forbindelse med serviceeftersynet af de tidligere bandepakker, som over-
sendt til Folketingets Retsudvalg den 10. februar 2022 (REU Alm. del
bilag 159), blev der indhentet erfaringer fra en række kommuner og KL om
myndighedernes vurdering af indsatsen på bandeområdet og initiativer i
bandepakkerne, herunder samlingsstedsforbudsloven. Kommunernes brug
af samlingsstedsforbudsloven er desuden blevet drøftet i det nationale ban-
deråd den 10. maj 2023, ligesom Justitsministeriet efterfølgende har holdt
møde med KL og udvalgte kommuner med henblik på at drøfte de udfor-
dringer, som kommunerne oplever i den forbindelse.
Side 2/2