Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2728004_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
23. juni 2023
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 814 (Alm. del) af 26. maj
2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål 814
Vil ministeren redegøre for, hvilket overvågningsudstyr med kinesisk producent,
der er indkøbt af staten de seneste 10 år, samt redegøre for omfanget af kinesisk
overvågningsudstyr, der stadig er i brug?
Svar
De statslige institutioner er selv ansvarlige for deres indkøb, herunder af overvåg-
ningsudstyr, så der sikres tilpasning til de lokale behov. Økonomistyrelsen, der har
ansvaret for det statslige indkøbsområde under Finansministeriet, har ikke data-
grundlaget til at opgøre, hvilket overvågningsudstyr med kinesisk producent, der
er indkøbt af staten i de seneste 10 år eller hvor meget kinesisk overvågningsud-
styr, der stadig er i brug.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Center for Cybersikkerhed i februar
2023 offentliggjorde en
vejledning om ’Cybersikkerhed
i overvågningsudstyr’,
der
bl.a. henvender sig til indkøbere i offentlige enheder.
Center for Cybersikkerhed bistår ligeledes løbende offentlige myndigheder med
rådgivning og vejledning om cybersikkerhed, bl.a. i forbindelse med offentlige
myndigheders indkøb af overvågningsudstyr. Det er ligeledes fast praksis, at Cen-
ter for Cybersikkerhed involveres i relevante udbud i regi af de fællesstatslige ind-
købsaftaler i Statens Indkøbsprogram, som varetages af Økonomistyrelsen og Sta-
ten og Kommunernes Indkøbsservice, herunder aftaler hvor der kan indkøbes
overvågningsudstyr, og at anbefalingerne fra Center for Cybersikkerhed indarbej-
des i udbudsmaterialet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fg. finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K