Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2726459_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. juni 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0030-8947
2861361
Besvarelse af spørgsmål nr. 804 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 804 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm., om kommunen som myndighed og part i en given sag skal søge aktindsigt i en politirapport
Spørgsmål nr. 804 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at det er korrekt, at kommunen som myn-
dighed og part i en given sag skal søge aktindsigt i politirappor-
ten, som Syd- og Sønderjyllands Politi angivelig kræver?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for bidraget foretaget en høring af Syd-
og Sønderjyllands Politi, som har oplyst, at det på baggrund af
oplysningerne i spørgsmålet ikke har været muligt at identificere
den sag, der henvises til i spørgsmålet. Det har derfor ikke været
muligt at kommentere på den konkrete sag.”
2.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det følger af retsplejelovens
§ 41 d, stk. 1, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret
retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der ved-
rører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne,
i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågæl-
dende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis
forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I straffesager
gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet.
Bestemmelsen omfatter bl.a. aktindsigt i processkrifter, anklageskrifter og
politirapporter. En individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål
vil navnlig foreligge, hvis det godtgøres eller sandsynliggøres, at aktindsigt
vil have betydning for ansøgerens retsstilling ved afgørelsen af en anden
retssag eller retstvist. En anmodning om aktindsigt, der er begrundet i en
generel interesse i belysning af en retstilstand eller af den konkrete sag, vil
således ikke være omfattet af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, s. 632.
Efter retsplejelovens § 41 h, stk. 1, skal det i forbindelse med behandlingen
af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i et
videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41 g
(meroffentlighed).
3.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at der i forvaltningslovens § 28 er
fastsat regler om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndig-
heder, herunder kommuner. Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm., om kommunen som myndighed og part i en given sag skal søge aktindsigt i en politirapport
at reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel
5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og
artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,
jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1, gælder for manuel videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltnings-
myndighed. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvalt-
ningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk da-
tabehandling, finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivel-
sen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger.
Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger
indeholder særlige regler for politiets, anklagemyndighedens, kriminalfor-
sorgens, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og domstolenes behand-
ling af personoplysninger.
Side 3/3