REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 803: Spm., om samling af overtrædelser vedrørende ulovlige og ødelæggende indgreb på naturen og i forhold til skader på miljøet, i en særlig enhed

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. juni 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0030-8946

2861343

Besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 803: Spm., om samling af overtrædelser vedrørende ulovlige og ødelæggende indgreb på naturen og i forhold til skader på miljøet, i en særlig enhed

Spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for sit syn på at samle overtrædelser

vedrørende ulovlige og ødelæggende indgreb på naturen og i

forhold til skader på miljøet, i en særlig enhed, ligesom det er

sket for dyrevelfærdsområdet, sådan at kompetencer og viden

omkring forbrydelserne bliver højnet og specialiseret for både

politi og anklageren? Vil ministeren ligeledes redegøre for sit

syn på at samle ressourcerne hos én domstol i landet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

vurderer, at en afskærmning af ressourcer til om-

rådet samlet set vil være uhensigtsmæssigt, idet en sådan orga-

nisering vil begrænse politikredsenes muligheder for at dispo-

nere over medarbejderne og dermed svække den nødvendige

fleksibilitet i politikredsene. Den danske enhedspolitimodel i

kombination med ensartede nationale uddannelser og kompe-

tencer sikrer den fleksibilitet, der er nødvendig for, at politiet

ved større og krævende, varslede og uvarslede hændelser inden

for kort tid kan ”skabe tyngde”, når der er brug for det.

Det vurderes at ville være omkostningstungt at opretholde en

sådan operativ og beredskabsmæssig kapacitet, hvis politiet ikke

havde mulighed for at prioritere mellem enheder og funktioner.

Det er afgørende for ledelsen af kredsene, at det er muligt at råde

over kredsens ressourcer og foretage de nødvendige prioriterin-

ger, når behovet opstår.

Det kan endvidere bemærkes, at en overtrædelse af miljø- og

naturbeskyttelseslovgivningen bliver behandlet på samme måde

som overtrædelse af øvrig lovgivning, herunder straffeloven og

anden særlovgivning, ligesom politiet i relevant omfang samar-

bejder med særmyndighederne på det pågældende område.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan tilslutte sig besvarelsen fra Rigspolitiet.

Det er af de grunde, som Rigspolitiet har anført, herunder ikke

mindst hensynet til kredsenes behov for lokalt at kunne dispo-

nere over kredsens ressourcer og foretage de efter omstændig-

hederne nødvendige prioriteringer, således også Rigsadvokat-

Side 2/4

ens vurdering, at en afskærmning af ressourcer til naturbeskyt-

telsesområdet vil være uhensigtsmæssig.

Det kan hertil for god ordens skyld tilføjes, at der i anklagemyn-

digheden allerede findes anklagere, der er specialiseret i at rets-

forfølge overtrædelse af særlovgivningen.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Domsstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, 24 by-

retter og to specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og

Tinglysningsretten. Derudover består Danmarks Domstole af

Retten på Færøerne, Grønlands Domstole, Procesbevillings-

nævnet, Den Særlige Klageret, Bibeskæftigelsesnævnet, Dom-

merudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdet ved den enkelte ret og efterud-

dannelse af dommere kan der ske en vis specialisering og efter-

uddannelse af de enkelte dommere. Retsplejeloven bestemmer,

at byrettens præsident efter forhandling med rettens øvrige dom-

mere træffer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dom-

merne. Det er dermed retspræsidenten, der har kompetence til

–

efter forhandling med rettens øvrige dommere

–

at træffe be-

stemmelse om en vis specialisering mellem dommerne indbyr-

des.

Det er imidlertid forudsat i forarbejderne, at en eventuel specia-

lisering i form af, at visse typer af sager behandles af en eller

flere bestemte dommere, skal gå hånd i hånd med, at alle dom-

mere også er generalister, der behandler en bred vifte af sager.

Der blev henvist til, at det er ved at kombinere rollerne som ge-

neralist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifi-

kationer. Ved en for høj grad af specialisering, hvor bestemte

dommere gennem flere år udelukkende eller næsten udeluk-

kende behandler én bestemt type af sager, kan de pågældende

miste følingen med generelle, tværgående juridiske principper

og regler, som det i særlig grad er domstolenes opgave at værne

om.

Retsplejeloven bestemmer, at sagkyndige retsmedlemmer

skal

deltage i alle retssager ved Sø- og Handelsretten, og at de

kan

deltage i alle civile retssager ved byretten, hvor fagkundskab er

af betydning.

Domstolsstyrelsen gennemførte i efteråret 2021 en høring af ret-

terne om anvendelsen af specialisering inden for den enkelte

domstol. Høringen viste, at der ved næsten alle byretter

Side 3/4

anvendes en eller anden grad af specialisering, som oftest en lav

eller ”mild” grad af specialisering.”

Side 4/4