Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2725163_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juni 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-0030-8933
2857000
Besvarelse af spørgsmål nr. 794 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 794 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 794: Spm., om der er behov for bedre tilsyn med anklagemyndigheden i grove straffesager
Spørgsmål nr. 794 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del
svar på spm.
614, hvoraf det fremgår, at Statsadvokaten i forlængelse af an-
kesagens behandling har gjort politikredsen opmærksom på, at
sagen burde være rejst som en nævningesag, således at retten
havde mulighed for at fastsætte en straf, der oversteg 4 år, rede-
gøre for, om den samme fejl skete i sagen omtalt i REU alm. del
svar på spm. 104 (folketingsåret 2021-22), og vil ministeren
på den baggrund, henset til udvisningspakken (som nævnt i
REU alm. del
bilag 190, folketingsåret 2021-22), der trods
gennemførelsen stadig medfører skødesløse fejl i udvisningssa-
ger i REU alm. del
svar på spm 271, 376 og 533 og henset til
REU alm. del
svar på spm. 589 (folketingsåret 2021-22),
hvoraf det fremgår, at der ved en meget beklagelig fejl under
sagen ikke blev nedlagt påstand om strafskærpelse i medfør af
straffelovens § 81 b (skærpet straf for straffelovsovertrædelser
begået ved brug af skydevåben mv. på offentligt tilgængeligt
sted), og at sagen således retligt burde være rejst ved nævninge-
ting med en strafpåstand på ikke under 5 års fængsel, redegøre
for, om processuelle fejl og skødesløshed i anklagemyndighe-
den er en tendens, og om der er behov for bedre tilsyn med an-
klagemyndigheden i grove straffesager, herunder i bandesager,
sager om skyderi, voldtægtssager, sager om seksuelle overgreb
mod børn og i udvisningssager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Af
beskrivelserne af sagerne gengivet i besvarelserne af
spørgsmål nr. 614 (Alm. del) og spørgsmål nr. 104 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg (folketingsåret 2021-2022) fremgår
det, at det muligvis er samme type fejl, der er begået i sagerne,
nemlig at anklagemyndigheden har vurderet sagernes forven-
tede udfald for lavt med det resultat, at sagerne ikke blev rejst
ved nævningeting.
Strafpåstanden i hver enkelt sag er som udgangspunkt altid ba-
seret på en konkret vurdering, hvor der bl.a. må lægges vægt på
kriminalitetens omfang og grovhed, domstolenes praksis ved li-
geartede sager (hvis der findes ligeartede sager), gerningsman-
dens tilregnelighed, omstændighederne omkring den begåede
kriminalitet, eventuelle tidligere straffe samt gerningsmandens
generelle personlige forhold. Der indgår således en række ele-
menter i skønnet, der gør dette usikkert, og hvor domstolene i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 794: Spm., om der er behov for bedre tilsyn med anklagemyndigheden i grove straffesager
forbindelse med den konkrete afgørelse kan vægte de forskellige
elementer anderledes end anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten skal endvidere bemærke, at anklagemyndighe-
den generelt behandler alle sager samvittighedsfuldt, men at det
ikke helt kan undgås, at der kan ske fejl, ligesom der vil være
tilfælde, hvor statsadvokaten anlægger et andet skøn end den lo-
kale anklagemyndighed. Rigsadvokaten skal i den forbindelse
henlede opmærksomheden på, at anklagemyndigheden i 2022
rejste tiltale i ca. 168.000 sager (færdselssager undtaget).
Det kan tilføjes, at anklagemyndigheden efter Rigsadvokatens
opfattelse har et velfungerende tilsynssystem, hvor statsadvoka-
terne fører tilsyn med anklagemyndigheden i politikredsene, og
Rigsadvokaten fører tilsyn med statsadvokaterne. Der er således
et godt og effektivt system til at behandle eventuelle fejl, så der
bliver udledt den nødvendige læring til fremtidig håndtering af
sagerne.
Rigsadvokaten finder på denne baggrund ikke grundlag for, at
der i anklagemyndigheden skulle være en tendens til processu-
elle fejl og skødesløshed.”
Som det bl.a. fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, vil strafpåstanden i den
enkelte straffesag som udgangspunkt altid være baseret på en konkret vur-
dering, hvor der inddrages en række forskellige forhold, og domstolene kan
vægte disse forhold anderledes end anklagemyndigheden, ligesom det ikke
helt kan undgås, at der kan ske fejl. Jeg finder i det lys ikke grund til at
iværksætte yderligere tilsyn som nævnt i spørgsmålet.
Side 3/3