Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2725138_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juni 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2023-0030-8922
2855859
Besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortro-
ligt,
da bilaget indeholder oplysninger om en konkret straffesag, herunder
oplysninger der er egnede til at identificere de involverede parter.
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om redegørelse for forløbet, herunder de myndighedskontakter, offeret og offerets pårørende og venner har haft til politiet
Spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for forløbet, herunder de myndigheds-
kontakter, offeret og offerets pårørende og venner har haft til
politiet, samt hvordan der er reageret på disse hos politiet? Der
henvises til artiklen ”43-årig
mand idømt fængsel for psykisk
vold” bragt den 21.
april 2023 på tvsyd.dk.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan vedrørende politiets generelle håndtering af
sager om psykisk vold oplyse, at psykisk vold blev selvstændigt
kriminaliseret med indførelsen af straffelovens § 243, der trådte
i kraft den 1. april 2019. Efter bestemmelsen straffes den, som
tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere
har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne
gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdi-
gende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til
utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ
social kontrol, for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3
år.
Rigspolitiets
”Vejledning om politiets håndtering af sager om
psykisk vold”
fastsætter retningslinjer for politiets håndtering af
sager om psykisk vold, herunder i forhold til, hvordan sagerne
identificeres, oprettes, registreres, risikovurderes og efterfor-
skes, samt hvilke hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, der
kan iværksættes i øvrigt.
Politiet er ved anmeldelser eller henvendelser vedrørende psy-
kisk vold opmærksomt på, at voldsudsatte ofte er tilbøjelige til
at vente længe med at rette henvendelse, og at de ved henven-
delsen ofte kan være i tvivl om, hvorvidt de selv er skyld i den
behandling, de har været udsat for. Derfor er der også stor op-
mærksomhed på, hvordan forurettede oplever mødet med poli-
tiet.
I forbindelse med en anmeldelse om psykisk vold vejleder poli-
tiet bl.a. forurettede om muligheden for beskikkelse af en bi-
standsadvokat, støtte ved Offerrådgivningen, kontaktpersonord-
ningen og kontaktpersonens rolle samt sagens videre forløb.
Herudover orienteres der om muligheden for at søge erstatning.
Forurettede bliver endvidere vejledt om relevante rådgivnings-
og behandlingstilbud, herunder om muligheden for at søge
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om redegørelse for forløbet, herunder de myndighedskontakter, offeret og offerets pårørende og venner har haft til politiet
ophold på krisecenter, at ansøge om et tilhold eller at få udleve-
ret en overfaldsalarm. Ved afhøringen er der
ud over fokus på
forklaringerne om de konkrete hændelser
særskilt fokus på at
få belyst relationen til anmeldte samt historikken og systematik-
ken i hændelserne med henblik på at få afdækket et eventuelt
gentagent eller kontinuerligt mønster, da forurettede ikke nød-
vendigvis er bevidst om, at vedkommende har været udsat for
psykisk vold.
Afslutningsvis bemærkes det, at Rigspolitiets vejledning er un-
der revision og vil blive opdateret med relevante operative erfa-
ringer, herunder erfaringerne fra den sag, der har givet anled-
ning til spørgsmålet.”
For så vidt angår en nærmere redegørelse for den konkrete sag, der henvises
til i spørgsmålet, henvises til vedlagte fortrolige bilag.
Side 3/3