Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2659635_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
8. februar 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2023-0030-8139
Dok.:
2692823
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren åben for, at loven om granskningskommissioner ændres, så kommissioner har mulighed for at foretage en retlig vurdering af tidligere topembedsmænds adfærd
Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Tibetkommissionen
II er ikke tilfreds med, at den har været af-
skåret fra at foretage en retlig vurdering af, om tidligere topem-
bedsmænd har haft en så kritisabel adfærd, at det ville være endt
i en disciplinær sag, hvis de fortsat var i tjeneste. Er ministeren
åben for, at loven om granskningskommissioner ændres på dette
punkt?”
Svar:
Det fremgår af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, at en undersøgelseskommission kan få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grund-
lag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, side 254:
”Med
hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i
den statslige forvaltning, kan der
(…)
ikke rejses spørgsmål om
disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,
hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens even-
tuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må udformes i
lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke udtale sig på
en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der ville have
været grundlag for at søge et disciplinæransvar gennemført, hvis
den pågældende fortsat havde været ansat i den statslige forvalt-
ning. Baggrunden for denne begrænsning er, at den pågældende
ikke vil have mulighed for at få et sådant belastende udsagn prø-
vet under en efterfølgende disciplinærsag (tjenestemandssag).”
Jeg har noteret mig, at
det fremgår af Tibetkommission II’s beretning,
side
1137 f., at det i kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhen-
sigtsmæssigt, når det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en un-
dersøgelseskommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en em-
bedsmand, der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et di-
sciplinært ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.
Jeg anerkender, at det kan opleves som uhensigtsmæssigt, at en kommission
ikke kan forholde sig til medarbejdere, der ikke længere er i statens tjeneste.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren åben for, at loven om granskningskommissioner ændres, så kommissioner har mulighed for at foretage en retlig vurdering af tidligere topembedsmænds adfærd
På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske be-
hov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling til,
om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende
i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale. Det kan i
øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, at det vil
være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet vurderingen,
fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de retsgarantier, der
følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med en undersø-
gelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et materiale, på
hvilket grundlag anklagemyndigheden, disciplinærmyndigheden mv. afgør,
om sagen skal fremmes, navnlig ved, at der rejses tiltale eller disciplinær-
forfølgning indledes.
Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt fastlagt sin holdning til spørgs-
målet, men det vil indgå i regeringens overvejelser om udmøntningen af pkt.
7.1 i regeringsgrundlaget
”Ansvar
for Danmark” om principper for rege-
ringsførelse, herunder at der skal følges op på aftalen om eftersyn af det
politiske system og Folketingets kontrol med regeringen.
Side 3/3