REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm., om der er noget i lovgivningen, der står i vejen for, at politiet i dag bruger hårprøver i forbindelse med efterforskning af sager om mistanke om forgiftning

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. juni 2023

Politikontoret

Emilie Green van de Ven

2023-0030-8930

2856992

Besvarelse af spørgsmål nr. 786 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 786 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm., om der er noget i lovgivningen, der står i vejen for, at politiet i dag bruger hårprøver i forbindelse med efterforskning af sager om mistanke om forgiftning

Spørgsmål nr. 786 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren svare på, om der er noget i lovgivningen, der

står i vejen for, at politiet i dag bruger hårprøver i forbindelse

med efterforskning af sager om mistanke om forgiftning eksem-

pelvis i sager om drugging, eller om der er andre årsager til, at

håranalyser bruges i mindre grad end eksempelvis urinprøver

eller blodprøver?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til poli-

tiets muligheder for at foretage legemsindgreb i form af udtagelse af hårprø-

ver fra forurettede i forbindelse med efterforskningen af sager om forgift-

ning, herunder drugging.

Det fremgår af retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2, at der som led i efterforsk-

ningen efter reglerne i kapitel 72 kan foretages legemsindgreb mod sigtede

og andre ved nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum,

udtagelse af spyt- eller blodprøver eller andre tilsvarende prøver, røntgen-

undersøgelse og lignende (legemsundersøgelse). Bestemmelsen skal forstås

således, at indgreb, der må karakteriseres som legemsindgreb, også omfatter

sikring af prøver fra legemets ydre, f.eks. negleskrab- eller hår, jf. Folke-

tingstidende 1988-89, Tillæg A, side 2233-2234 (lovforslag nr. L 81).

Det fremgår desuden af retsplejelovens § 792 d, stk. 1, 1. og 2. led, at le-

gemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, ikke er omfattet af reg-

lerne i retsplejelovens kapitel 72, såfremt den pågældende meddeler sam-

tykke til indgrebet. Samtykket skal så vidt muligt være skriftligt. Det inde-

bærer, at de almindelige betingelser for foretagelse af legemsindgreb ikke

skal være opfyldt, hvis en person, der ikke er sigtet, giver samtykke til le-

gemsindgrebet.

Det fremgår yderligere af retsplejelovens § 821 b, stk. 2, at indgreb efter

lovens kapitel 72 om legemsindgreb mod personer, der ikke er sigtede eller

mistænkte, tilsvarende finder anvendelse over for personer under 15 år. Ef-

ter § 821 b, stk. 3, skal indehaveren af forældremyndigheden samtykke i

indgrebets foretagelse, hvis foretagelsen af et indgreb som nævnt i stk. 2 er

betinget af, at den pågældende meddeler samtykke til indgrebet.

Side 2/3

Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet i forbindelse med ef-

terforskningen af sager om forgiftning, herunder drugging, således udtage

hårprøver fra forurettede, hvis forurettede samtykker hertil efter reglerne i

retsplejeloven. Såfremt forurettede er under 15 år, kræver udtagningen af

hårprøver et samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Nordsjællands Politi

og Københavns Politi.

Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at der udtages blod- og

urinprøve i sager, hvor der er mistanke om drugging, herunder

drugrape, når gerningstidspunktet ligger inden for den periode,

hvor tilstedeværelsen af eventuelle stoffer fortsat kan forventes

påvist. Ligger gerningstidspunktet længere tilbage, kan hårprø-

ver udtages.

Prøverne sendes til analyse ved Retskemisk Institut. Når analy-

sen af blod- og/eller urinprøven modtages fra Retskemisk Insti-

tut, vil det fremgå af analysen, hvorvidt instituttet anbefaler, at

der udtages en hårprøve.

Blod- og urinprøver anvendes oftere end hårprøver, da udtag-

ning af hårprøver ikke skønnes relevant i de sager, hvor hårprø-

ven ikke vil kunne påvise et andet resultat end påvisningen fra

blod- og urinprøverne.”

Side 3/3