REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm., om det er muligt at finde en person ved at fremsøge tinglyste materielle ting (hus, bil m.m.) frem på Tinglysningsretten udelukkende ved brug af CPR nr.

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. juni 2023

Formueretskontoret

Abulfaz Melikov

2023-0030-8917

2850109

Besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm., om det er muligt at finde en person ved at fremsøge tinglyste materielle ting (hus, bil m.m.) frem på Tinglysningsretten udelukkende ved brug af CPR nr.

Spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren bekræfte, at det er muligt at finde en person ved

at fremsøge tinglyste materielle ting (hus, bil m.m.) frem på

Tinglysningsretten udelukkende ved brug af CPR nr. og den på-

gældendes fulde navn, og at det trods, der foreligger polititilhold

mod en gerningsmand/kvinde eller stalker? Hvis dette er kor-

rekt, hvilke initiativer vil ministeren så tage til at beskytte offe-

ret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der med svarbidrag fra Tinglysningsretten

har oplyst følgende:

”Udgangspunktet

i tinglysningslovens § 50 a og § 50 c er of-

fentlig adgang til aktuelt tinglyste dokumenter, og der kan derfor

søges i de enkelte tinglysningsregistre (tingbogen, bilbogen, an-

delsboligbogen og personbogen) via tinglysning.dk.

Cpr-nummer vises ikke, og hvis en person har registreret navne-

og adressebeskyttelse i folkeregisteret, vises navn og adresse

ikke.

Bekendtgørelse nr. 1634 af 29. juni 2021 om tekniske krav og

forskrifter for tinglysningssystemet § 1, stk. 2, regulerer adgan-

gen. Det følger heraf, at der kræves et log-in med f.eks. MitID

ved opslag i tingbogen og andelsboligbogen samt ved forespørg-

sel med personnummer og navn i personbogen. Uden log-in og

logning heraf kan der alene opnås adgang til udvalgte summari-

ske oplysninger.

tingbogen

kan der ikke søges med navn og personnummer,

men med matrikelnummer, BFE-nummer, adresse og ejendoms-

stamnummer. Der henvises til bekendtgørelse nr. 834 af 3. sep-

tember 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) § 47.

bilbogen, andelsboligbogen

personbogen

kan der bl.a. sø-

ges med cvr-nummer samt navn og fødselsdato. I andelsbolig-

bogen og personbogen kan der endvidere søges med navn og

personnummer. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1213 af 25.

oktober 2010 om tinglysning i bilbogen § 20, bekendtgørelse nr.

214 af 15. marts 2011 om tinglysning i andelsboligbogen § 18

samt bekendtgørelse nr. 213 af 15. marts 2011 om tinglysning i

personbogen § 22.”

Side 2/3

Som det fremgår ovenfor, er der flere forskellige søgemuligheder i

de enkelte tinglysningsregistre. Fælles for alle registrene er dog, at de

tager højde for, at der kan være personer med navne- og adressebe-

skyttelse, hvis oplysninger ikke må vises.

Uanset at nogen måtte være i besiddelse af en anden persons fulde

navn og cpr-nummer, gør søgefunktionen i tinglysningssystemet det

således ikke muligt at finde frem til personens adresse, hvis vedkom-

mende nyder navne- og adressebeskyttelse.

Det kan supplerende oplyses, at de nærmere regler om, hvornår man

kan få navne- og adressebeskyttelse, følger af cpr-loven, der hører un-

der Indenrigs- og Sundhedsministeriets område.

Det fremgår af cpr-lovens § 28, stk. 1, at enhver har ret til ved hen-

vendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse,

der som udgangspunkt gælder for en 1-årig periode. Herudover frem-

går det af cpr-lovens § 28, stk. 2, at kommunen i tilfælde, hvor der er

iværksat særlig adressebeskyttelse, f.eks. som følge af persontrusler i

forbindelse med, at den pågældende er offer for chikane, forfølgelse

eller stalking, skal registrere navne- og adressebeskyttelse uden an-

modning fra den pågældende med en beskyttelsesperiode på 100 år.

Det er politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes

en særlig adressebeskyttelse for en borger. Det sker på baggrund af en

konkret politifaglig vurdering af trusselsniveauet mod den pågæl-

dende. Når politiet har truffet afgørelse om, at der kan iværksættes en

særlig adressebeskyttelse, giver politiet borgerens bopælskommune

besked herom.

Side 3/3