Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2735116_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
14. juli 2023
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-
schinsky
Sagsnr.: 2023-0030-8905
Dok.:
2845287
Besvarelse af spørgsmål nr. 768 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 768 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 768: Spm., om denne regering påtænker at udmønte B 150 (om rettigheder for terrorofre) og B 167 (om retskrav på erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet)
Spørgsmål nr. 768 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om denne regering påtænker at udmønte
B 150 og B 167 (folketingsåret 2021-22) og dermed undersøge,
hvad det koster at sikre, at ofre for terrorisme garanteres de ret-
tigheder, som ofrene ville have efter EU's direktiver og at rege-
ringen skal fremsætte de nødvendige forslag til ændring af lov-
givningen, og hvornår det i givet fald vil ske?”
Svar:
Hvad angår opfølgningen på beslutningsforslag nr. B 150 om rettigheder for
terrorofre, der blev vedtaget af Folketinget den 7. juni 2022, henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 17. maj 2023 af spørgsmål nr. 610 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Hvad angår opfølgningen på beslutningsforslag nr. B 167 om retskrav på
erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet, der også blev ved-
taget den 7. juni 2022, fremgår det af folketingsbeslutningen, at regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2022-23 pålægges at fremsætte de nødven-
dige forslag til ændring af lovgivningen, således at danske borgere, der
måtte blive ofre for en terrorhandling begået i udlandet, eller pårørende her-
til, sikres et retskrav på erstatning efter offererstatningsloven.
Som opfølgning på beslutningsforslaget har Justitsministeriet iværksat et ar-
bejde med at ændre offererstatningsloven med henblik på at indføre et rets-
krav på erstatning i sager, hvor skadelidte har været offer for en terrorhand-
ling i udlandet.
Lovforslaget er endnu ikke blevet fremsat, da det bl.a. har krævet nærmere
overvejelser om den konkrete udformning af ordningen, herunder af en und-
tagelsesbestemmelse for tilfælde, hvor det kan forekomme stødende, at den
danske stat yder erstatning. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor skade-
lidte under opholdet i udlandet har tilsluttet sig en terrororganisation eller
lignende.
I lyset af ovenstående har det ikke været muligt at fremsætte lovforslaget i
indeværende folketingsår. Justitsministeriet forventer i stedet at kunne frem-
sætte et lovforslag, som følger op på beslutningsforslaget, i folketingssam-
lingen 2023-24 og har den 3. juli 2023 sendt et udkast til lovforslag i offent-
lig høring.
Side 2/2