Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2732618_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2023
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2023-0030-8901
2845055
Besvarelse af spørgsmål nr. 767 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 767 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm., om ministerens kommentar til artiklen "Børn i knivdrama på station
Spørgsmål nr. 767 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Børn i knivdrama på sta-
tion” på ekstrabladet.dk den 10. maj 2023, herunder sætningen:
"Den 14-årige blev overdraget til sine forældre senere på afte-
nen. Han kan ikke straffes, da han er under den kriminelle lav-
alder”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre nærmere for
sagen, herunder for den 14-åriges nationalitet, og vil ministeren
endvidere kommentere, at den 14-årige knivstikker ikke kan
straffes?”
Svar:
1.
Regeringen ser med stor alvor på kriminalitet, der begås af børn og unge
under den kriminelle lavalder. Det er meget vigtigt, at vi på et tidligt tids-
punkt får bremset de helt unge, før de bliver vanekriminelle.
Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel. Men når børn
og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel
løbebane. Derfor skal der være en mærkbar reaktion, så de forstår, at alle
handlinger har konsekvenser. I den forbindelse spiller Ungdomskriminali-
tetsnævnet en central rolle.
Formålet med Ungdomskriminalitetsnævnet er at behandle sager med børn
og unge, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende krimina-
litet. Nævnet kan fastlægge individuelle forebyggende indsatser for børn og
unge i alderen 10 til 17 år med henblik på, at få barnet eller den unge ud af
kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Justitsministeriet offentliggjorde i maj 2023 en delevaluering af Ungdoms-
kriminalitetsnævnet med fokus på recidiv. Evalueringen viser bl.a., at ande-
len af børn og unge i alderen 10 til 14 år, der begår nye overtrædelser af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven eller våbenloven efter
en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, er 12 procentpoint mindre end
den tilsvarende andel af børn og unge i samme aldersgruppe, hvis sager ikke
har været for nævnet. At der er forskel på risikoen for tilbagefald til krimi-
nalitet blandt børn og unge i de to grupper ses også, når der tages højde for
en række forskelle mellem grupperne.
Jeg er overordentlig glad for at se de første tegn på, at Ungdomskriminali-
tetsnævnet kan gøre en væsentlig forebyggende forskel ved at sætte konse-
kvens bag nogle af de handlinger, som bliver begået i en meget tidlig alder.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm., om ministerens kommentar til artiklen "Børn i knivdrama på station
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen foretaget en høring af
Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at politikredsen den 9.
maj 2023, kl. 18.47, modtog en anmeldelse om, at en 13-årig
dreng var blevet udsat for vold, herunder knivstik i ryggen, be-
gået af en 14-årig dreng. Efter det oplyste var de to drenge mød-
tes på Nykøbing Sjælland Station for at udrede en strid, hvilket
herefter udviklede sig til vold. Efterfølgende lægeundersøgelser
viste, at den 13-årige drengs skader var overfladiske. Efter endt
afhøring hos politiet under tilstedeværelse af de sociale myndig-
heder blev den 14-årige dreng afhentet af sin far. Sagen er fortsat
under efterforskning.
Midt- og Vestsjællands Politi har endvidere oplyst, at idet den
14-årige dreng er under den kriminelle lavalder, kan han ikke
straffes. Sagen forventes dog behandlet i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, da der er tale om personfarlig kriminalitet, jf. lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 2, nr. 1.
Afslutningsvis har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst, at den
14-årige dreng er dansk statsborger.”
Side 3/3