Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2720365_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-0030-8891
2840052
Besvarelse af spørgsmål nr. 753 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 753 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm., om der er sat en grænse på 1.500 kr. som betingelse for, at politiet vil efterforske en sag
Spørgsmål nr. 753 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under
et samråd i Retsudvalget den 1. februar 2022 om sags-
behandlingstiden for sager vedrørende online økonomisk krimi-
nalitet, jf. REU alm. del
samrådsspørgsmål S (2021-22), oply-
ste den daværende justitsminister, at man måske fremover ville
være nødsaget til at operere med en grænse på 1.500 kroner som
en betingelse for, at politiet efterforsker sagen? Vil ministeren
redegøre for, om der er blev sat en sådan grænse eller andre øko-
nomiske grænser for, hvornår en sag har så bagatelagtig en
værdi, at politiet ikke efterforsker sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigadvokaten, der har oplyst følgende:
”I medfør af retsplejelovens §
749, stk. 1, kan politiet afvise en
anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efter-
forskning. Endvidere kan politiet efter samme bestemmelses
stk. 2 standse en påbegyndt efterforskning, hvis der ikke er
grundlag for at fortsætte efterforskningen, og der ikke har været
rejst sigtelse i sagen. Hvis en person er blevet sigtet i sagen, kan
anklagemyndigheden opgive påtale, f.eks. når videre forfølg-
ning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller
hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkost-
ninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes
idømt, jf. retsplejelovens § 721.
Politiet skal ikke iværksætte en efterforskning i anledning af
samtlige anmeldelser til politiet eller alle forhold, der muligvis
kan være strafbare. Efterforskning vil således kun skulle indle-
des eller fortsættes, hvis der vurderes at være et tilstrækkeligt
grundlag herfor. Politiet vil derfor i hver enkelt sag skulle fore-
tage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de forelig-
gende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforsk-
ning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller flere
personer bliver sigtet.
Der vil ved denne vurdering bl.a. kunne lægges vægt på sagens
karakter, grovhed og omfang. Der vil også kunne lægges vægt
på hensynet til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets
ressourcer, og om sagens gennemførelse vil medføre vanske-
ligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke
står i et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i
givet fald kan forventes idømt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm., om der er sat en grænse på 1.500 kr. som betingelse for, at politiet vil efterforske en sag
Andre relevante hensyn vil også kunne inddrages ved vurderin-
gen af, om efterforskning skal indledes eller fortsættes. Sådanne
hensyn vil f.eks. kunne være, om der er tale om enkeltstående
tilfælde af kriminalitet, eller om kriminaliteten er mindre alvor-
lig, herunder om der er lidt et tab og i givet fald størrelsen heraf.
Derudover vil der kunne inddrages hensyn til, om der er klare
og oplagte efterforskningsmuligheder, og om disse står i rime-
ligt forhold til sagens karakter og alvor. Det gælder bl.a. ved
behov for yderligere efterforskning, som forudsætter assistance
fra udenlandske myndigheder, idet mange lande er tilbagehol-
dende med at yde retshjælp i sager af mindre alvorlig karakter,
herunder i sager der alene vedrører forsøg, og hvor der således
ikke er lidt et tab eller i sager med et tab af begrænset størrelse.
Der vil således i alle tilfælde skulle foretages en samlet vurde-
ring af omstændighederne i den enkelte sag, når der skal tages
stilling til, om der skal indledes en efterforskning, eller om en
efterforskning skal standses. Selvom tabets størrelse indgår som
et blandt flere momenter, der vil kunne inddrages i denne vur-
dering, vil det således ikke kunne stå alene.
Særligt for så vidt angår it-relateret økonomisk kriminalitet har
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyst, at NSK
som led i udmøntningen af Justitsministeriets mål- og resultat-
plan for politiet 2023
efter drøftelse med politikredsene har
indført en ny prioriterings- og styringsmodel i Nationalt Center
for It-kriminalitet (NCIK), som modtager alle anmeldelser på
området. Modellen skal sikre skarpere og hurtigere prioritering
samt bedre styring af anmeldelser om it-relateret økonomisk kri-
minalitet med henblik på at nedbringe de nuværende sagsbe-
holdninger på området og sikre en stærkere og mere målrettet
kriminalitetsbekæmpelse. Modellen indebærer bl.a., at den sam-
lede vurdering af omstændighederne i den enkelte sag med hen-
blik på at beslutte, om der skal indledes en efterforskning, tager
afsæt i en række standardiserede kriterier, der er udtryk for en
vurdering af karakteren og alvoren af de forskellige kategorier
af strafbare forhold, der anmeldes til NCIK. Blandt disse stan-
dardiserede kriterier indgår et beløbskriterie, der har betydning
for, hvilke efterforskningsskridt der iværksættes i den enkelte
sag. Beløbskriteriet står dog ikke alene, og der er således heller
ikke på området for it-relateret økonomisk kriminalitet fastsat
bestemte økonomiske grænser som eneste betingelse for, at po-
litiet efterforsker sagen.”
Side 3/3