REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 747: Spm. om, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks side i forhold til Telegram

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2023

Politikontoret

Pierre Nydal

2023-0030-8881

2839626

Besvarelse af spørgsmål nr. 747 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 747 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 747: Spm. om, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks side i forhold til Telegram

Spørgsmål nr. 747 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren - i forlængelse af svar på REU alm del - spm.

507 om, at Telegram ikke reagerer på det danske politis henven-

delser - overveje, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks

side i forhold til Telegram?”

Svar:

Det er regeringens klare holdning, at sociale tjenester, herunder Telegram,

bør tage ansvar for, hvad der sker på deres platforme, herunder i relation til

at samarbejde med myndighederne om at fjerne ulovligt indhold.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget

”Ansvar for Danmark” fra decem-

ber 2022, vil regeringen arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med

tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale medier. Dette arbejde under-

støttes bl.a. af regeringens tech-ekspertgruppe, som arbejder med at identi-

ficere risici og komme med anbefalinger til, hvordan vi løbende håndterer

de problemstillinger, der er forbundet med tech-giganterne.

Som jeg har tilkendegivet i min besvarelse af 25. april 2023 af spørgsmål

nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der i forhold til udfordrin-

gen med, at visse sociale tjenester, herunder Telegram, ikke samarbejder

med politiet, tale om et grænseoverskridende problem. Derfor er det afgø-

rende, at vi får håndteret problemet i samarbejde med vores internationale

partnere, herunder navnlig i regi af EU.

Der er i EU-regi allerede taget flere væsentlige skridt for at styrke de juridi-

ske rammer, som sociale tjenester opererer inden for. Med forordningen om

digitale tjenester (”DSA-forordningen”),

der hører under Erhvervsministe-

riets ressort, og som i det væsentlige finder anvendelse fra den 17. februar

2024, er der fastsat regler om betinget ansvarsfrihed for formidlingstjenester

for det indhold, der formidles på tjenesterne. Med forordningen er der såle-

des fortsat krav om, at onlineplatforme, herunder sociale medier, skal etab-

lere mekanismer, så brugere kan anmelde ulovligt indhold. Forordningen

pålægger også onlineplatforme at behandle anmeldelser om ulovligt indhold

på deres platforme. Hvis tjenesterne ikke efterlever forordningens krav, er

der mulighed for at gribe ind med forskellige sanktioner i form af bl.a. påbud

og bøder.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 747: Spm. om, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks side i forhold til Telegram

Herudover er der med forordningen om digitale markeder (DMA-forordnin-

gen), der hører under Erhvervsministeriets ressort, fastsat en række forplig-

telser, som de allerstørste digitale platforme, herunder sociale onlinenet-

værkstjenester og videodelingsplatformstjenester, skal overholde.

Det drejer sig bl.a. om regler om, hvad personoplysninger må bruges til, og

hvilken adgang erhvervsbrugere skal have til data. Dele af forordningen fin-

der anvendelse fra den 2. maj 2023. Det er forventningen, at Europa-Kom-

missionen medio 2023 tager stilling til, hvilke onlineplatforme der efter for-

ordningen kan betragtes som såkaldte ”gatekeepere”, og som dermed vil

blive underlagt de særlige forpligtelser efter forordningen.

Det er regeringens forventning, at disse regelsæt samlet vil bidrage til en

væsentlig styrkelse af tilsynet med online platforme.

Derudover kan det fremhæves, at Danmark deltager i arbejdet i

EU’s inter-

netforum,

som er et samarbejdsforum for EU’s medlemsstater, en række tje-

nesteudbydere

–

heriblandt Telegram

–

og andre aktører på området.

EU’s

internetforum blev etableret af Europa-Kommissionen i december 2015 og

har bl.a. til formål at fremme EU-medlemsstaternes og tjenesteudbydernes

frivillige samarbejde og tiltag for effektivt at bekæmpe udbredelsen af ulov-

ligt indhold online.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har op-

lyst, at dansk politi fortsat forsøger at skabe kontakt til Tele-

gram, herunder via anmodning om international retshjælp.

Det kan endvidere oplyses, at NSK er bekendt med, at Europol

er lykkedes med at etablere en fast kontakt til Telegram i sager

omhandlende terror. NSK har ikke oplysninger om, at der er

etableret et samarbejde mellem Telegram og Europol

–

eller Eu-

ropols medlemslande

– på andre kriminalitetsområder.”

Side 3/3