Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2718474_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2023
Politikontoret
Pierre Nydal
2023-0030-8881
2839626
Besvarelse af spørgsmål nr. 747 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 747 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 747: Spm. om, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks side i forhold til Telegram
Spørgsmål nr. 747 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren - i forlængelse af svar på REU alm del - spm.
507 om, at Telegram ikke reagerer på det danske politis henven-
delser - overveje, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks
side i forhold til Telegram?”
Svar:
1.
Det er regeringens klare holdning, at sociale tjenester, herunder Telegram,
bør tage ansvar for, hvad der sker på deres platforme, herunder i relation til
at samarbejde med myndighederne om at fjerne ulovligt indhold.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget
”Ansvar for Danmark” fra decem-
ber 2022, vil regeringen arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med
tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale medier. Dette arbejde under-
støttes bl.a. af regeringens tech-ekspertgruppe, som arbejder med at identi-
ficere risici og komme med anbefalinger til, hvordan vi løbende håndterer
de problemstillinger, der er forbundet med tech-giganterne.
Som jeg har tilkendegivet i min besvarelse af 25. april 2023 af spørgsmål
nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der i forhold til udfordrin-
gen med, at visse sociale tjenester, herunder Telegram, ikke samarbejder
med politiet, tale om et grænseoverskridende problem. Derfor er det afgø-
rende, at vi får håndteret problemet i samarbejde med vores internationale
partnere, herunder navnlig i regi af EU.
Der er i EU-regi allerede taget flere væsentlige skridt for at styrke de juridi-
ske rammer, som sociale tjenester opererer inden for. Med forordningen om
digitale tjenester (”DSA-forordningen”),
der hører under Erhvervsministe-
riets ressort, og som i det væsentlige finder anvendelse fra den 17. februar
2024, er der fastsat regler om betinget ansvarsfrihed for formidlingstjenester
for det indhold, der formidles på tjenesterne. Med forordningen er der såle-
des fortsat krav om, at onlineplatforme, herunder sociale medier, skal etab-
lere mekanismer, så brugere kan anmelde ulovligt indhold. Forordningen
pålægger også onlineplatforme at behandle anmeldelser om ulovligt indhold
på deres platforme. Hvis tjenesterne ikke efterlever forordningens krav, er
der mulighed for at gribe ind med forskellige sanktioner i form af bl.a. påbud
og bøder.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 747: Spm. om, hvilke skridt man kan foretage fra Danmarks side i forhold til Telegram
Herudover er der med forordningen om digitale markeder (DMA-forordnin-
gen), der hører under Erhvervsministeriets ressort, fastsat en række forplig-
telser, som de allerstørste digitale platforme, herunder sociale onlinenet-
værkstjenester og videodelingsplatformstjenester, skal overholde.
Det drejer sig bl.a. om regler om, hvad personoplysninger må bruges til, og
hvilken adgang erhvervsbrugere skal have til data. Dele af forordningen fin-
der anvendelse fra den 2. maj 2023. Det er forventningen, at Europa-Kom-
missionen medio 2023 tager stilling til, hvilke onlineplatforme der efter for-
ordningen kan betragtes som såkaldte ”gatekeepere”, og som dermed vil
blive underlagt de særlige forpligtelser efter forordningen.
Det er regeringens forventning, at disse regelsæt samlet vil bidrage til en
væsentlig styrkelse af tilsynet med online platforme.
Derudover kan det fremhæves, at Danmark deltager i arbejdet i
EU’s inter-
netforum,
som er et samarbejdsforum for EU’s medlemsstater, en række tje-
nesteudbydere
heriblandt Telegram
og andre aktører på området.
EU’s
internetforum blev etableret af Europa-Kommissionen i december 2015 og
har bl.a. til formål at fremme EU-medlemsstaternes og tjenesteudbydernes
frivillige samarbejde og tiltag for effektivt at bekæmpe udbredelsen af ulov-
ligt indhold online.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har op-
lyst, at dansk politi fortsat forsøger at skabe kontakt til Tele-
gram, herunder via anmodning om international retshjælp.
Det kan endvidere oplyses, at NSK er bekendt med, at Europol
er lykkedes med at etablere en fast kontakt til Telegram i sager
omhandlende terror. NSK har ikke oplysninger om, at der er
etableret et samarbejde mellem Telegram og Europol
eller Eu-
ropols medlemslande
– på andre kriminalitetsområder.”
Side 3/3