REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om, det er kriminelt efter dansk ret, hvis man bruger AI til at efterligne en persons stemme, f.eks. efter paragraffen om identitetstyveri

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

1. juni 2023

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen

Eggert

Sagsnr.: 2023-0030-8877

Dok.:

2838320

Besvarelse af spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 744 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om, det er kriminelt efter dansk ret, hvis man bruger AI til at efterligne en persons stemme, f.eks. efter paragraffen om identitetstyveri

Spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om det er kriminelt efter dansk ret, hvis

man bruger AI til at efterligne en persons stemme, f.eks. efter

paragraffen om identitetstyveri?”

Svar:

Det er efter omstændighederne strafbart at bruge AI til at efterligne en per-

sons stemme.

Efter straffelovens § 264 e straffes for identitetsmisbrug den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn

og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person, eller

2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden

person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at mani-

pulere denne persons fremtræden. Identitetsmisbrug kan straffes med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at der ved identitetsmisbrug forstås det til-

fælde, hvor en gerningsperson uberettiget anvender oplysninger, herunder

cpr-nummer, navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være

en anden person. Det er ikke et krav, at identiteten én til én skal være sam-

menfaldende med en anden persons. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der

gøres brug af sammensatte oplysninger, således at en persons billede anven-

des under et andet navn eller lignende.

Desuden fremgår det, at begrebet oplysninger skal forstås bredt og omfatter

f.eks. cpr-nummer, navn, billede, telefonnummer, privatadresse og under-

skrift.

Det fremgår derudover, at kravet i § 264 e, nr. 1, om, at udgivelsen for at

være en anden person skal være utilbørlig, og kravet i § 264 e, nr. 2, om, at

manipulation af en andens persons fremtræden skal være utilbørlig, indebæ-

rer, at der

–

også uden for de situationer, hvor der foreligger samtykke

–

vil

kunne være tilfælde, hvor det ikke vil være strafbart at anvende en anden

persons oplysninger til at udgive sig for at være denne person eller videre-

give materiale, hvor der er gjort brug af en anden persons oplysninger, til at

manipulere denne persons fremtræden. Det drejer sig f.eks. efter omstæn-

dighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af oplysningerne i rent private

sammenhænge, i forbindelse med parodier og satire eller i anden kulturel og

Side 2/3

kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i den forbindelse, at der er en

videre adgang til at gøre brug af kendte personers billeder mv. i parodier,

kunstinstallationer mv. Der er tale om ikke-udtømmende eksempler, og der

vil i det enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om udgi-

velsen for at være en anden person eller manipulationen af en anden persons

fremtræden er utilbørlig, bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.

Endvidere fremgår det, at ved begrebet manipulere en anden persons frem-

træden bl.a. skal forstås, at det relevante materiale påvirkes eller ændres, så

den pågældende persons ageren, udseende, udtalelser mv. kommer til at

fremstå på en måde, som ikke er retvisende.

Endelig fremgår det, at identitetsmisbrug efter omstændighederne vil kunne

omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af såkaldte deepfakes, dvs. manipula-

tion af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens, så en person figurerer

i videoer mv., hvor vedkommende gør eller siger noget, som vedkommende

ikke har gjort eller sagt i virkeligheden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor

forurettedes ansigt er klippet ind i en video med lyd, så det fremstår, som

om forurettede siger noget, som vedkommende ikke har sagt. Der henvises

til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, s. 9-11.

Det bemærkes herudover, at i det omfang der behandles personoplysninger,

skal de databeskyttelsesretlige regler iagttages. Ved personoplysninger for-

stås efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, enhver form for in-

formation om en identificeret eller identificerbar fysisk person. En persons

stemme kan derfor være en personoplysning, hvis det i praksis er muligt at

identificere en person ud fra de pågældende oplysninger eller i kombination

med andre personoplysninger. Hvis en stemme er ”personhenførbar”,

vil de

databeskyttelsesretlige regler skulle iagttages.

Databeskyttelsesforordningen indeholder i artikel 83-84 bestemmelser om

pålæggelse af administrative bøder og andre sanktioner for overtrædelse af

forordningen. I Danmark anvendes reglerne om administrative bøder ved, at

bøder pålægges af de kompetente nationale domstole som en strafferetlig

sanktion. Der er også fastsat regler om sanktioner i databeskyttelseslovens

kapitel 12.

Side 3/3