Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2718422_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2023
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2023-0030-8874
2833529
Besvarelse af spørgsmål nr. 740 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 740 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om, hvilke muligheder der er i dag for strafferetligt at forfølge en chef i det offentlige for grov tilsidesættelse af sine pligter
Spørgsmål nr. 740 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er i dag for
strafferetligt at forfølge en chef i det offentlige for grov tilside-
sættelse af sine pligter, eller for at indføre et sådan strafferetligt
ansvar, sådan som vi kender det i eksempelvis finanssektoren og
forsvaret?”
Svar:
Det fremgår af straffelovens § 156, stk. 1, 1. pkt., at når nogen, som virker i
offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tje-
nesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling,
straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Begås
overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år, jf. § 156, stk. 2.
Gerningsindholdet efter bestemmelsen er forsætlig ikke-opfyldelse af tjene-
stepligt.
Det fremgår endvidere af straffelovens § 157, stk. 1, 1. pkt., at når nogen,
som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udfø-
relse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfø-
rer, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Begås
overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år, jf. § 157, stk. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med straffelovens § 156 og omfatter
navnlig uagtsom ikke-opfyldelse af en tjenestepligt.
Uden for begge bestemmelsers anvendelsesområde falder hverv, hvis udfø-
relse hviler på offentlige valg, jf. § 156, stk. 1, 2. pkt., og § 157, stk. 1, 2.
pkt. Det omfatter f.eks. hvervet som medlem af Folketinget og kommunal-
bestyrelser.
Det fremgår af forarbejderne til § 156, stk. 2, og § 157, stk. 2, at der ved
person i en ledende stilling forstås personer med personaleansvar, herunder
f.eks. en leder af et dagtilbud eller en skoleleder. Det omfatter ikke personer,
der indgår i et ledelsesteam, men som ikke selv har personaleansvar, normalt
f.eks. souschefer eller lignende. Det afgørende er, om den pågældende
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om, hvilke muligheder der er i dag for strafferetligt at forfølge en chef i det offentlige for grov tilsidesættelse af sine pligter
selvstændigt har ledelsesbeføjelser i forhold til andre personer. Der henvises
til Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg A, L 22 som fremsat, s.
23-24.
Straffeloven indeholder således allerede bestemmelser, som kriminaliserer
offentlige chefers både forsætlige og uagtsomme ikke-opfyldelse af pligter.
Side 3/3