REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 729: Spm., om ministeren vil redegøre for, om man kan opgive normaliseringsprincippet for eksempelvis bandemedlemmer, terrordømte og udvisningsdømte

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. maj 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Biel Iwers

Sagsnr.: 2023-0030-8857

Dok.:

2831076

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 729 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 729 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Nina Lidman

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 729: Spm., om ministeren vil redegøre for, om man kan opgive normaliseringsprincippet for eksempelvis bandemedlemmer, terrordømte og udvisningsdømte

Spørgsmål nr. 729 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 525

redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser kan opgive normaliseringsprincippet for

eksempelvis bandemedlemmer, terrordømte og udvisnings-

dømte, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, om re-

geringen vil støtte et forslag fra Dansk Folkeparti om, at de ind-

satte i det kommende bandefængsel og de udvisningsdømte i

Kosovofængslet ikke må besidde personligt tøj?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Det bemærkes indledningsvist, at Direktoratet for Kriminal-

forsorgen har forstået spørgsmålet således, at der med det kom-

mende bandefængsel henvises til etablering af det lukkede

fængsel med op til 400 pladser, som er besluttet i aftalen om

kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025.

Det bemærkes endvidere, at Direktoratet for Kriminalforsorgen

ved besvarelsen har taget udgangspunkt i nationale regler og

principper i relation til indsattes adgang til at bære personligt

tøj.

Direktoratet kan i forlængelse af justitsministerens besvarelse

af 27. april 2023 af spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg oplyse, at alle indsatte, som en følge af blandt andet

normaliseringsprincippet, som udgangspunkt har ret til at have

deres eget tøj på i kriminalforsorgens institutioner.

I forbindelse med fuldbyrdelse af straf skal kriminalforsorgen

på den ene side udøve den kontrol, der er nødvendig for at fuld-

byrde straffen samtidig med, at kriminalforsorgen på den anden

side skal støtte og motivere den dømte til gennem personlig, so-

cial, arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en krimi-

nalitetsfri tilværelse. Sidstnævnte udgør kriminalforsorgens kri-

minalitetsforebyggende arbejde, som er tæt forbundet med nor-

maliseringsprincippet.

Normaliseringsprincippet er et grundlæggende princip og bety-

der, at kriminalforsorgen ved tilrettelæggelsen af dagligdagen,

og hver gang der træffes konkrete afgørelser, skal have forhol-

dene i det almindelige samfund for øje.

Side 2/4

Retten til at bære personligt tøj, tilsvarende som i det alminde-

lige samfund, udgør et element i normaliseringsprincippet.

Det bemærkes, at personligt tøj er en måde at udtrykke indi-

viduel identitet på. Et forbud mod, at bestemte indsatte kan bære

personligt tøj, indebærer en risiko for at forstærke en uhensigts-

mæssig gruppeidentitet blandt de indsatte.

I det omfang det er nødvendigt, af hensyn til orden, sikkerhed

eller andres rettigheder, at begrænse de indsattes ret til at be-

sidde tøj eller beklædningsgenstande, kan det ske i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1. Sådanne begrænsninger er

nærmere reguleret i genstandsbekendtgørelsen, hvorefter der

bl.a. er et forbud mod at besidde tøj og andre genstande, som

kan virke som en magtdemonstration over for andre, eller tøj og

lignende genstande med racistiske eller andre stærkt krænkende

symboler eller slogans.”

I henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)

artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og fri-

heder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, poli-

tisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsfor-

hold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet for-

hold. Den opregnede liste af diskriminationsgrunde er ikke udtømmende.

Bestemmelsen omfatter efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

(Domstolen) praksis såvel direkte som indirekte forskelsbehandling.

Som det fremgår af bestemmelsen, gælder forbuddet mod diskrimination

alene forskelsbehandling for så vidt angår rettigheder og friheder, der er an-

erkendt efter EMRK. Det er ikke et krav, at der foreligger en krænkelse af

øvrige materielle bestemmelser i konventionen. Efter Domstolens praksis er

det derudover afgørende for, om der foreligger en krænkelse af bestemmel-

sen, at der er tale om forskelsbehandling i sammenlignelige situationer, og

om der er en objektiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen, jf.

Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for

praktikere (2023), s. 1279 ff.

Retten til at bære personligt tøj må efter Justitsministeriets vurdering anses

for at være omfattet af EMRK artikel 8 om beskyttelse af bl.a. retten til re-

spekt for sit privatliv. Retten til privatliv kan således bl.a. omfatte retten til

at bestemme egen fysisk fremtoning, herunder med hensyn til udseende, fri-

sure og beklædning, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 869. Og indgreb i

Side 3/4

frihedsberøvedes familieliv og privatliv skal ske med respekt af diskrimina-

tionsforbuddet i artikel 14, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 1013.

Et forbud mod at besidde og bære eget tøj for visse grupper af indsatte vil

efter Justitsministeriets vurdering indebære forskelsbehandling i forhold til

indsatte, der ikke er underlagt en sådan restriktion. Hvorvidt det ville være

foreneligt med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8 at indføre en

sådan ordning, vil således afhænge af, om ordningen kan anses for begrun-

det i saglige hensyn og for at opfylde det nævnte proportionalitetskrav.

Justitsministeriet er ikke bekendt med saglige hensyn, der kan begrunde et

sådant forbud for visse indsatte. Det bemærkes i den forbindelse, at det kon-

kret er muligt at begrænse de indsattes ret til at besidde tøj eller beklæd-

ningsgenstande, hvis det er nødvendigt, af hensyn til orden, sikkerhed eller

andres rettigheder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1.

Der skal ikke herske tvivl om, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en

helt central prioritet for regeringen. Når det kommer til kampen mod de kri-

minelle grupperinger, skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed,

ligesom vi skal se på, om myndighederne har brug for yderligere redskaber.

Det er også baggrunden for, at regeringen vil forhandle en ny bandepakke

med Folketingets partier.

Når det er sagt, er der allerede

–

som det fremgår af bidraget fra Direktoratet

for Kriminalforsorgen

–

fastsat undtagelser til normalitetsprincippet ved, at

indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over tøj og andre genstande,

der kan virke som en magtdemonstration over for andre. Det samme gælder

f.eks. tøj og lignende genstande med racistiske eller andre stærkt krænkende

symboler eller slogans. Samtidig er det vigtigt at understrege, at normalise-

ringsprincippet er en nødvendig del af kriminalforsorgens arbejde med at få

de indsatte godt tilbage i samfundet igen. Jeg mener derfor, at der er fundet

en god balance i reglerne.

Side 4/4