Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2715791_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-0030-8853
2826087
Besvarelse af spørgsmål nr. 723 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 723 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spm. 368 vil svare konkret på, om ministeren vil tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe til at skrive en sikringshåndbog
Spørgsmål nr. 723 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del -
spm. 368 svare konkret på, om ministeren vil tage initiativ til at
nedsætte en arbejdsgruppe til at skrive en sikringshåndbog, som
man har i Norge, hvor gruppen består af relevante myndigheder
og organisationer, herunder FE, PET og SikkerhedsBranchen og
samtidig forklare hvorfor justitsministeren henviser til et svar,
hvori svaret heller ikke fremgår?”
Svar:
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 29. marts 2023 af spørgsmål
nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som der henvises til i Justits-
ministeriets besvarelse af 29. marts 2023 af spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) – som na-
tional sikkerhedsmyndighed – har til opgave at bidrage til, at samfundet er
rustet til at imødegå terrortruslen. En af PET’s opgaver er at rådgive og bistå
myndigheder og private aktører mv. i sikkerhedsspørgsmål, bl.a. i relation
til sikring af særlige truede eller kritiske lokaliteter i offentlige rum.
PET udarbejder årligt en samlet vurdering af terrortruslen med Danmark,
som fastsætter det overordnede terrortrusselsniveau og vurderer danske in-
teresser i udlandet. Med udgangspunkt i vurderingen kan myndigheder og
private aktører tage stilling til den konkrete trussel mod dem.
På baggrund af myndigheders og private aktørers vurdering af den konkrete
terrortrussel tilbyder PET sikkerhedsrådgivning med afsæt i den aktuelle
vurdering af terrortruslen og eksisterende viden på området. PET’s rolle er
rådgivende, og det er den udførende myndighed eller private aktør mv., der
træffer beslutning om den konkrete implementering af relevante sikkerheds-
tiltag i nybyggeri, eksisterende bygningsmasse mv.
Som tilkendegivet i besvarelsen er det afgørende for mig, at borgerne skal
kunne føle sig trygge, når de færdes i det offentlige rum. I Danmark yder
politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) – i overensstemmelse
med sektoransvarsprincippet – en stor indsats i forhold til at rådgive og bistå
myndigheder og andre aktører med at sikre sig selv og borgerne mod bl.a.
terrorangreb. Det er mit klare indtryk, at denne indsats beror sig på grundige
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spm. 368 vil svare konkret på, om ministeren vil tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe til at skrive en sikringshåndbog
sikkerhedsmæssige vurderinger af, hvad der er mest hensigtsmæssigt og
proportionalt i det enkelte tilfælde.
Jeg ser derfor for nuværende ikke behov for at ændre den eksisterende ord-
ning på området.
Side 3/3