REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spm. 369 vil svare konkret på, om ministeren vil tage initiativ til at pålægge stat og kommuner samt kritisk infrastruktur at udføre terrorsikring i henhold til disse internationale standarder

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. marts 2023

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2023-0030-8465

2755532

Besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spm. 369 vil svare konkret på, om ministeren vil tage initiativ til at pålægge stat og kommuner samt kritisk infrastruktur at udføre terrorsikring i henhold til disse internationale standarder

Spørgsmål nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til en sikringslov, som man har i

Norge, der pålægger stat og kommuner samt kritisk infrastruktur

at sikre sig selv og borgerne mod terrorangreb, særligt der hvor

mange mennesker samles, og hvor truslerne mod samfundet er

størst?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Som national sikkerhedsmyndighed har Politiets Efterretning-

stjeneste (PET) til opgave at bidrage til, at samfundet er rustet

til at imødegå terrortruslen. En af PET’s opgaver i den forbin-

delse er at rådgive og bistå myndigheder og private aktører mv.

i sikkerhedsspørgsmål, blandt andet i relation til sikring af sær-

lige truede eller kritiske lokaliteter i offentlige rum. Målgruppen

omfatter bl.a. kommuner, politikredse og private aktører, hvor

offentlige beskyttelsesinteresser taler for det.

PET udarbejder årligt en samlet vurdering af terrortruslen mod

Danmark, som fastsætter det overordnede terrortrusselsniveau

og vurderer danske interesser i udlandet. Med udgangspunkt i

vurderingen af terrortruslen kan myndigheder og private aktører

tage stilling til den konkrete trussel mod dem.

På baggrund af myndigheders og private aktørers vurdering af

den konkrete terrortrussel, tilbyder PET sikkerhedsrådgivning

med afsæt i den aktuelle vurdering af terrortruslen og eksiste-

rende viden på området, herunder ”best practices” og relevante

publikationer. Til brug for rådgivningsindsatsen har PET udar-

bejdet fire vejledninger vedrørende terrortruslen i henholdsvis

det udendørs offentlige rum, ved større arrangementer, i bygge-

og anlægsprojekter samt i eksisterende bygninger.

PET’s vejledninger og rådgivning sker bl.a. med udgangspunkt

i materiale på området, herunder bl.a. Forsvarssbygg’s Sikrings-

håndboka (NO), vejledninger fra Center for Protection of Natio-

nal Infastructure (UK), Forsikring og Pensions sikringsguide og

internationale standarder for hastighedsdæmpende foranstalt-

ninger mv. Det er et bærende princip i PET’s vejledning, at mål-

sætninger for sikringstiltag bør være proportionale med risi-

koen, og at sikringstiltagene er realiserbare.

Side 2/4

PET’s rolle er rådgivende, og det er den udførende myndighed

eller private aktør mv., der træffer beslutning om den konkrete

implementering af relevante sikkerhedstiltag i nybyggeri, eksi-

sterende bygningsmasse mv.

Det er PET’s forståelse, at den norske sikkerhedslov, som der

henvises til i spørgsmålet, giver sikkerhedsmyndigheden en ge-

nerel beføjelse i sikkerhedsarbejdet, der ikke kun dækker kon-

traterrorområdet. Det fremgår af § 2, stk. 2, i den norske sikker-

hedslov, at ”sikkerhetsmyndigheten

har det sektorovergripende

ansvaret for at forebyggende sikkerhetsarbeid i virksomhetene

utføres i samsvar med loven”.

Det er dermed endvidere PET’s

forståelse, at det med loven er sikkerhedsmyndighedens ansvar,

at de forskellige sektorer overholder sikkerhedsloven, ligesom

de har det overordnede ansvar for sikkerhedsniveauet, herunder

at sikre, at virksomheder opfylder forpligtelserne i sikkerheds-

loven.

Der kan efter PET’s opfattelse være fordele og ulemper ved ind-

førelsen af en lov på linje med den norske sikkerhedslov i Dan-

mark. På den ene side kan en organisering af sikkerhedsområ-

det, hvor sikkerhedsmyndigheden har den generelle beføjelse i

sikkerhedsarbejdet, være med til at understøtte et ensartet og

transparent sikkerhedsniveau på tværs af sektorer. Omvendt vil

en samling af beføjelserne hos sikkerhedsmyndigheden svække

sektorernes mulighed for at prioritere særlige indsatser. Det skal

bemærkes, at den danske og norske model navnlig adskiller sig

ved, at den danske model bygger på et sektoransvarsprincip,

hvor det er PET’s indtryk, at det i Norge er sikkerhedsmyndig-

hedens ansvar, at de forskellige sektorer overholder sikkerheds-

loven.

PET bemærker herudover, at Danmark til forskel fra Norge er

underlagt EU-regler på området. I den forbindelse kan det oply-

ses, at der i EU aktuelt pågår et væsentligt arbejde med at få

etableret og efterfølgende implementeret retsregler, som skal

styrke en tilstrækkelig og risikobaseret beskyttelse af kritisk in-

frastruktur.

PET finder, at det kræver en grundigere analyse, og at det i sid-

ste ende må bero på en politisk beslutning, om man vil indføre

en sikringslov i Danmark med de konsekvenser, som det måtte

have, herunder for den danske model, der bygger på sektor-

ansvar.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

Side 3/4

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at den overordnede

rådgivning af myndigheder og private aktører mv. i sikkerheds-

spørgsmål henhører under Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Rigspolitiet følger op på PET’s generelle vurderinger af terr-

ortruslen med henblik på at sikre, at der i politikredsene iværk-

sættes de fornødne beredskabsmæssige foranstaltninger. Herud-

over indgår politikredsene i en tæt dialog med kommunerne om

den praktiske etablering af terrorforanstaltninger og tilsynet her-

med – både i forhold til den generelle sikring af byrummet samt

sikring i forbindelse med konkrete arrangementer og begiven-

heder.

Rigspolitiet kan endvidere henvise til, at dansk politi kontinuer-

ligt over de senere år har arbejdet med at styrke den operative

parathed i forhold til terrorhændelser. Dette gælder både den po-

litimæssige parathed og det samlede beredskabs parathed. Rigs-

politiet har således udarbejdet en national operationsplan til

brug for den politimæssige indsats ved terrorhændelser og andre

større uvarslede hændelser. Formålet med planen er at sikre

grundlaget for dansk politis parathed i tilfælde af en terrorhæn-

delse. Politiet skal i tilfælde heraf – i et tæt og konstruktivt sam-

spil med PET, eksterne myndigheder samt andre relevante inter-

essenter – sikre, at der kan iværksættes en hurtig, effektiv og

koordineret indsats på alle niveauer. Operationsplanen er klas-

sificeret.

Herudover er der i regi af National Operativ Stab (NOST), som

led i opfølgningen på det nationale risikobillede, der udgives af

Beredskabsstyrelsen, udarbejdet en såkaldt strategisk hensigt

for bl.a. terrorhændelser. De strategiske hensigter har til formål

at sætte den overordnede retning for den myndighedsfælles ind-

sats og angive, hvad NOST samlet set ønsker at opnå igennem

koordination af myndighedernes handlinger.

Rigspolitiet skal afslutningsvis henvise til, at kommunerne i

henhold til beredskabsloven er forpligtede til at opretholde en

risikodimensioneret beredskabsplanlægning, der skal sikre, at

redningsberedskabet kan yde en forsvarlig forebyggende, be-

grænsende og afhjælpende indsats ved ulykker og katastrofer,

herunder terrorhændelser.”

Som justitsminister er det afgørende for mig, at borgerne skal kunne føle

sig trygge, når de færdes i det offentlige rum. I Danmark yder politiet, her-

under Politiets Efterretningstjeneste (PET), en stor indsats i forhold til at

rådgive og bistå myndigheder og andre aktører med at sikre sig selv og

borgerne mod bl.a. terrorangreb. Jeg har ingen grund til at betvivle, at

denne indsats beror sig på grundige sikkerhedsmæssige vurderinger af,

hvad der er mest hensigtsmæssigt og proportionalt i det enkelte tilfælde.

Side 4/4