Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 28. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 714 (alm. del)
efter ønske fra Peter Kofod (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 714:
Vil ministeren redegøre for Danmarks samlede bidrag til Frontex’ beskyttelse af de
ydre grænser?
Svar:
Regeringen har et stærkt ønske om at bidrage aktivt til at styrke Europas ydre græn-
ser gennem det europæiske agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex.
Frontex finansieres over EU-budgettet. Danmark finansierer ca. to procent af EU-
budgettets samlede udgifter. Derudover indgår bilaterale finansielle bidrag fra
Schengen-associerede lande som Schweiz, Island, Lichtenstein og Norge. Danmark
bidrager således ikke med direkte indbetalinger til Frontex’ budget.
Som følge af den seneste Frontex-forordning fra 2019 (EU/2019/1896) er der op-
rettet et stående korps i Frontex, som i 2027 skal have op til 10.000 operationelle
medarbejdere, herunder grænsevagter. Det stående korps skal støtte medlemssta-
terne i beskyttelsen af de ydre grænser, bekæmpelse af grænseoverskridende kri-
minalitet og tilbagesendelse af irregulære migranter. Medlemsstaterne har siden
2021 haft pligt til at bidrage med langtids- og korttidsudsendelser (hhv. 2 år og op
til 4 mdr.) til det stående korps ud fra en foruddefineret fordelingsnøgle.
Danmarks obligatoriske personelbidrag til agenturet består af langtids- og kortids-
udstationeringer fra Forsvaret, Rigspolitiet og Udlændinge- og Integrationsministe-
riet. Størrelsen af dette bidrag er fastsat i forordningen og består i 2023 af mindst
10 langtidsudstationeringer og 77 kortidsudstationeringer. Myndighedsfordelingen
for det danske bidrag fremgår af tabel 1.
23. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 7482
2304639
Side
1/2