REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm. om ministeren vil redegøre for status på punkt 7 i udspillet Tryghed for butiksejere fra 20. november 2018

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. maj 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-

sen

Sagsnr.: 2023-0030-8856

Dok.:

2828351

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 702 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 702 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm. om ministeren vil redegøre for status på punkt 7 i udspillet Tryghed for butiksejere fra 20. november 2018

Spørgsmål nr. 702 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for status på punkt 7 i udspillet ”Tryg-

hed for butiksejere” fra 20. november 2018, hvor der står, at

”Lønindeholdelse vil potentielt være et redskab til at sikre, at det

skyldige beløb kan trækkes i løn eller lignende, så butiksejerne

i praksis får flere erstatningskrav udbetalt. Justitsministeriet vil

derfor undersøge muligheden for at lønindeholde for private

krav, herunder krav fra butikstyveri.”?”

Svar:

Den daværende justitsminister præsenterede i november 2018 udspillet

”Tryghed for butiksejere”, som indeholdt syv initiativer, der skulle styrke

indsatsen mod butikstyveri, herunder i relation til udenlandske tyvebander.

Flere af udspillets initiativer er gennemført. Det gælder bl.a. initiativ nr. 1

en målrettet politiindsats mod butikstyveri ved oprettelse af ”hot spots”,

initiativ nr. 5 om øget brug af hemmelige agenter i hælerisager samt initiativ

nr. 6 om indførelsen af en mulighed for at anmelde butikstyveri digitalt og

præcisering af reglerne for, hvornår erhvervsdrivende må opsætte video-

overvågning i deres butik.

Udspillets initiativ nr. 7 indebar, at Justitsministeriet ville undersøge mulig-

heden for at lønindeholde for private krav, herunder krav fra butikstyveri.

Det blev i oktober 2019 besluttet ikke at videreføre udspillets initiativ nr. 7,

bl.a. fordi det var forventningen, at implementering af initiativet ville for-

udsætte anvendelse af Skatteforvaltningens inddrivelsessystem.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:

”I 2018-2019

befandt den offentlige gældsinddrivelse sig fortsat

i en genopretningssituation efter nedlukningen af den automati-

serede inddrivelse inkl. lønindeholdelse i det gamle inddrivel-

sessystem, EFI, i 2015. Det nye inddrivelsessystem, PSRM,

blev færdigudviklet og ibrugtaget i begrænset omfang fra 2019

med de forudsatte grundfunktionaliteter, herunder lønindehol-

delse for skyldnere, som har lønindkomst eller anden A-ind-

komst i Danmark. Der har endvidere pågået et stort arbejde med

at tilslutte de knap 600 offentlige kreditorer til PSRM gennem

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm. om ministeren vil redegøre for status på punkt 7 i udspillet Tryghed for butiksejere fra 20. november 2018

såkaldte fordringshaveraftaler og teknisk tilslutning, som fortsat

pågår.

Efter gældende regler er det alene Gældsstyrelsen, der kan fore-

tage lønindeholdelse og som udgangspunkt kun for gæld til det

offentlige. Undtagelsen herfra er privates underholdsbidrag

(børnebidrag og ægtefællebidrag), hvilket hænger sammen med,

at det offentlige, nemlig Udbetaling Danmark, forestår opkræv-

ningen af disse underholdsbidrag, som vedrører forsørgelse.

Herudover omfattes private jernbanevirksomheders krav også,

men dog kun krav, som er fastlagt i henhold til lov. Der er tale

om kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer. Baggrunden er, at

jernbanevirksomhederne udfører en opgave for det offentlige.

Alle de offentlige kreditorer og de få private kreditorer, der kan

sende krav til inddrivelse via Gældsstyrelsen, skal leve op til en

række stamdatakrav, for at deres krav kan inddrives lovligt, her-

under ved lønindeholdelse. Det anses efter Skatteministeriets

opfattelse ikke for hensigtsmæssigt, praktisk eller administrativt

muligt at tilslutte privatpersoner med private erstatningskrav til

PSRM.”

Side 3/3