Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2715777_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. maj 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Anders Svane Restorff
Caspersen
Sagsnr.: 2023-0030-8836
Dok.:
2825517
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 700 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 700 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan være et problem, at man har 72 værgemål, samt at det kan give habilitetsproblemer, hvis man – som værgen her – vil beholde et værgemål, for denne vil leve af det.
2715777_0002.png
Spørgsmål nr. 700 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange værger, der har 10,
20, 30, 40, 50, 60, 70+ værgemål. Vil ministeren endvidere
kommentere på, om der bør være et loft på værgemål samt en
bedre mulighed for
at ”afsætte” en værge?”
Svar:
1.
Jeg lægger stor vægt på, at der er retssikkerhed for personer under vær-
gemål. I den forbindelse er det vigtigt, at værgen har et fornødent kendskab
til den person, der er under værgemål, og at værgen kender de regler og
rettigheder, der er relevante i den aktuelle situation.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at opgaven for en fast værge består i
at varetage konkrete opgaver af retlig karakter. Den faste værge skal således
ikke fungere som ”omsorgsperson”, men skal træffe beslutninger, der er til
gavn den person, der er under værgemål, og varetage vedkommendes inte-
resser.
Det afgørende er således, at værgen varetager sine opgaver i henhold til de
enkelte værgemål tilfredsstillende og ikke, hvor mange værgemål den på-
gældende er beskikket. Som det fremgår nedenfor, er det Civilstyrelsens
overordnede vurdering, at der ikke ses at være en umiddelbar sammenhæng
mellem antallet af værgemål og manglende kontakt fra værgens side til per-
soner under værgemål. På den baggrund mener jeg ikke, at der på nuvæ-
rende tidspunkt er grundlag for at foreslå, at der skal være et loft over, hvor
mange værgemål en fast værge kan have.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Familieretshuset, der har oplyst følgende:
”Vedrørende
antallet af værgemål
Værgemålsreglerne indeholder ingen bestemmelser om antal af
værgemål, som den enkelte faste værge kan beskikkes, men
værgen skal kunne varetage interesserne for den person, som
man er værge for.
Det kræver kompetencer og rutine at være fast værge, hvorfor
en værges erfaringer med denne type arbejde har stor betydning
for værgens muligheder for løse værgeopgaven.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan være et problem, at man har 72 værgemål, samt at det kan give habilitetsproblemer, hvis man – som værgen her – vil beholde et værgemål, for denne vil leve af det.
Familieretshuset har i forbindelse med tilsynet med de faste
værger ud over fokus på kvaliteten i deres arbejde også fokus på
antallet af værgemål, den enkelte værge har. Beskikkelse af en
fast værge sker altid på baggrund af en konkret og samlet vur-
dering, hvor antallet af beskikkelser som den enkelte værge al-
lerede varetager, hensynet til den værgede borgers behov, øn-
sker fra ansøger og familie, viden fra fagpersoner, f.eks. kom-
munen eller bostedet, samt geografiske forhold spiller ind.
Civilstyrelsen fører et generelt tilsyn med Familieretshuset på
værgemålsområdet, og Civilstyrelsen kontrollerer løbende, at
Familieretshuset fører det fornødne tilsyn med værgerne. Fami-
lieretshuset skal en gang årligt afrapportere til Civilstyrelsen om
de faste værger, herunder om antallet af værgemål og værgens
kendskab til den person, som pågældende er værge for.
I forbindelse med dialogen om de årlige afrapporteringer til Ci-
vilstyrelsen er det et fokuspunkt, at Familieretshuset er tilbage-
holdende med at beskikke værger med et stort antal beskikkelser
i nye sager, herunder at der dog konkret kan være grundlag for
at beskikke en værge med et stort antal beskikkelser, hvis for-
holdene tilsiger det.
Både Familieretshuset og retterne kan beskikke en fast værge,
og i Familieretshuset er der fokus på at sikre, at der er et tilstræk-
keligt antal faste værger til rådighed, når det er nødvendigt at
udpege en fast værge. Af samme årsag har Familieretshuset op-
justeret markant i antallet af faste værger, der er til rådighed.
Familieretshuset har ikke et decideret loft for, hvor mange vær-
gemål en beskikket værge kan varetage, men har en intern rette-
snor, hvor Familieretshuset er tilbageholdende med at tildele
nye værgemål, såfremt en fast værge allerede har 80 eller flere
værgemål.
Det bemærkes, at Familieretshuset ikke har indflydelse på ret-
ternes valg af værger, og at Familieretshuset ikke konsekvent
modtager underretning fra retterne herom. Der findes ikke et re-
gister over de personer, der i Danmark er under værgemål.
Familieretshuset kan oplyse, at Familieretshuset pr. 4. maj 2023
har tilknyttet 203 faste værger, som retterne og Familieretshuset
kan beskikke, hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge i
familien eller den nærmeste omgangskreds, eller hvis der er
uenighed blandt de pårørende om, hvem der skal være værge.
Antal værgemål for de faste værger fordeler sig som følgende i
intervallerne:
Side 3/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan være et problem, at man har 72 værgemål, samt at det kan give habilitetsproblemer, hvis man – som værgen her – vil beholde et værgemål, for denne vil leve af det.
2715777_0004.png
Antal værgemål
0-9
10-19
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70+
Antal værger
43
26
28
29
25
13
18
19
Det bemærkes, at antallet af tidsbegrænsede ad hoc-værgemål,
jf. værgemålslovens § 8, stk. 2, og samværgemål, jf. samme lovs
§ 7, hvor en fast værge måtte være beskikket, ikke kendes af
Familieretshuset og ikke indgår i ovenstående opgørelse, som
alene angår løbende værgemål.
Vedrørende tilsyn med og afbeskikkelse af værger
Værgen træffer beslutninger om personlige og økonomiske di-
spositioner inden for værgemålets omfang.
Tilsyn med værgen føres af Familieretshuset og af en eventuel
forvaltningsafdeling (en afdeling i et pengeinstitut, der er god-
kendt til at bestyre midler, der tilhører bl.a. personer under vær-
gemål). En eventuel klage over en besøgsrestriktion vil være en
del af Familieretshusets tilsyn og klagemulighed over værgen.
Enhver kan rette henvendelse til Familieretshuset, hvis man me-
ner, der er forhold, som strider mod interesserne for den vær-
gede, eller hvis man vil klage over værgen. Det er herefter Fa-
milieretshusets opgave at iværksætte relevante undersøgelser af
forholdene.
Hvis nogen gør opmærksom på, at der er problemer med en be-
stemt værge, kan Familieretshuset indlede et tilsyn af den på-
gældende værge. Familieretshuset kan i den forbindelse efter
behov anvende de sædvanlige sanktionsmuligheder over for
værgen såsom at give pålæg om f.eks. at indgive oplysninger,
der er nødvendige for at føre tilsyn, samt at fratage værgebe-
skikkelsen.
Familieretshuset kan fratage en værge beskikkelsen, hvis denne
misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet,
eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den værgede. Familie-
retshusets afgørelser om beskikkelse og afbeskikkelse af værgen
kan påklages til Civilstyrelsen.”
Side 4/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan være et problem, at man har 72 værgemål, samt at det kan give habilitetsproblemer, hvis man – som værgen her – vil beholde et værgemål, for denne vil leve af det.
Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det er Civilstyrelsens overordnede vurdering, at der ikke ses at
være en umiddelbar sammenhæng mellem antallet af værgemål
og manglende kontakt fra værgens side til personer under vær-
gemål. Styrelsen kan imidlertid tilslutte sig, at Familieretshuset
udviser tilbageholdenhed med at beskikke værger med et højt
antal beskikkelser i nye sager, men at der dog konkret kan være
grundlag herfor, hvis forholdene tilsiger det.”
Side 5/5