REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. maj 2023

Strafferetskontoret

Lea Elkjær Tarpgård

2023-0030-8832

2825623

Besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"

Spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have

mørklagt sager om overgreb og vold mod børn", Jyllands-po-

sten.dk, den 27. april 2023?”

Svar:

Det følger af grundlovens § 65, stk. 1, at offentlighed og mundtlighed

gennemføres i retsplejen i videst muligt omfang.

Det principielle forfatningsretlige sigte med kravet om offentlighed og

mundtlighed er at muliggøre en åben, offentlig kontrol med, at alt går rigtig

til. Det er fast antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 65, stk. 1,

er en løfteparagraf, der inden for en bred skønsmargin overlader det til lov-

givningsmagten at fastsætte de nærmere regler for offentlighed og mundt-

lighed. Hensynet til offentlighed kan således vige for andre hensyn, jf. be-

stemmelsens ordlyd ”i videst muligt omfang”. Der henvises nærmere til Jens

Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 400f.

Reglerne i retsplejeloven giver inden for disse rammer i visse tilfælde

mulighed for at fravige princippet om offentlighed, bl.a. hvor hensynet til

forurettede vurderes mere tungtvejende end hensynet til offentlighed i rets-

plejen. Der findes således allerede i dag regler, der beskytter mod den be-

lastning, det kan være at blive omtalt i bl.a. pressen i forbindelse med en

straffesag. I den sammenhæng er særligt reglerne om dørlukning, referatfor-

bud og navneforbud relevante.

Reglerne om dørlukning følger af retsplejelovens §§ 29-29 e. Dørlukning

medfører, at det er forbudt offentligt at gengive, hvad der forhandles i rets-

mødet, medmindre dørlukningen alene er sket af hensyn til ro og orden i

retslokalet, jf. retsplejelovens § 29 d. Dørlukning kan ske både under grund-

lovsforhør og hovedforhandling. Dørlukning kan endvidere gælde for hele

sagen eller dele af sagen, f.eks. under en vidneforklaring. Dørlukning kan

ifølge retsplejeloven ske i en række tilfælde, herunder når sagens behandling

i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.

I praksis ses dørlukning ofte anvendt i bl.a. sager om drab, voldtægt og øv-

rige seksualforbrydelser. I en række sager om seksualforbrydelser, herunder

voldtægt, skal dørene lukkes under den forurettedes forklaring, når denne

anmoder om det, jf. § 29 a.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"

Reglerne om referatforbud følger af retsplejelovens §§ 30-30 b. Referatfor-

bud betyder, at det ikke offentligt må gengives, hvad der er passeret under

forhandlingerne i sagen. Der kan bl.a. nedlægges referatforbud, når offentlig

gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Forbuddet går kun

på selve forhandlingen. Dommen og dens præmisser kan således ikke for-

bydes gengivet efter § 30.

Det følger af retsplejelovens § 31, at retten kan nedlægge navneforbud i

straffesager. Navneforbud kan under hensyntagen til lovovertrædelsens

grovhed og samfundsmæssige betydning bl.a. nedlægges, når offentlig gen-

givelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Et navneforbud betyder, at navn, stilling eller bopæl på sigtede eller tiltalte

eller andre personer, som indgår i sagen, ikke må offentliggøres. Et navne-

forbud forhindrer således ikke, at pressen refererer fra sagen, men pressen

må ikke videregive de nævnte informationer eller andre oplysninger, som er

egnede til at identificere den pågældende. Et navneforbud bortfalder senest

ved afsigelse af endelig dom, jf. retsplejelovens § 31 a, stk. 3.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 1017 b herudover forbyder offentliggø-

relse af identiteten, herunder navn,

stilling eller bopæl,

på forurettede i en

sag om seksualforbrydelser. Formålet med bestemmelsen er at beskytte for-

urettede i sager om seksualforbrydelser mod den belastning, der kan være

forbundet med at blive omtalt som forurettet i en sådan sag. Bestemmelsen

finder anvendelse, når det er klart, at der er tale om efterforskning af en

seksualforbrydelse, og gælder tillige efter, at der er afsagt dom i sagen. Be-

stemmelsen er ikke til hinder for, at politiet offentliggør den forurettedes

identitet, når dette er påkrævet af hensyn til sagens opklaring eller i øvrigt

til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Det er forfærdeligt, når børn og unge bliver udsat for vold eller seksuelle

overgreb. Jeg er enig i, at det er vigtigt at kunne skåne og beskytte foruret-

tede mest muligt i sådanne sager. For nylig mødtes jeg med Børns Vilkår,

hvor vi bl.a. også talte om denne problemstilling.

Det er en vanskelig balance, når hensynet til unødvendig krænkelse af den

forurettede skal afvejes over for hensynet til offentlighedens ret til indsigt i

strafferetsplejen. De eksisterende regler om oplysninger, der kommer frem

under behandlingen af straffesagen ved retten, giver dog efter min opfattelse

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"

mulighed for en tilstrækkelig beskyttelse af forurettede. Derudover er der

særlige regler, som beskytter identiteten på forurettede i sager om seksual-

forbrydelser både før og efter en retssag.

Jeg er imidlertid villig til at drøfte, om der er mere, vi kan gøre for at tage

hensyn til og beskytte børn, når de møder retssystemet som forurettede.

Side 4/4