Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2715940_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. maj 2023
Strafferetskontoret
Lea Elkjær Tarpgård
2023-0030-8832
2825623
Besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"
Spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have
mørklagt sager om overgreb og vold mod børn", Jyllands-po-
sten.dk, den 27. april 2023?”
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 65, stk. 1, at offentlighed og mundtlighed
gennemføres i retsplejen i videst muligt omfang.
Det principielle forfatningsretlige sigte med kravet om offentlighed og
mundtlighed er at muliggøre en åben, offentlig kontrol med, at alt går rigtig
til. Det er fast antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 65, stk. 1,
er en løfteparagraf, der inden for en bred skønsmargin overlader det til lov-
givningsmagten at fastsætte de nærmere regler for offentlighed og mundt-
lighed. Hensynet til offentlighed kan således vige for andre hensyn, jf. be-
stemmelsens ordlyd ”i videst muligt omfang”. Der henvises nærmere til Jens
Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 400f.
2.
Reglerne i retsplejeloven giver inden for disse rammer i visse tilfælde
mulighed for at fravige princippet om offentlighed, bl.a. hvor hensynet til
forurettede vurderes mere tungtvejende end hensynet til offentlighed i rets-
plejen. Der findes således allerede i dag regler, der beskytter mod den be-
lastning, det kan være at blive omtalt i bl.a. pressen i forbindelse med en
straffesag. I den sammenhæng er særligt reglerne om dørlukning, referatfor-
bud og navneforbud relevante.
Reglerne om dørlukning følger af retsplejelovens §§ 29-29 e. Dørlukning
medfører, at det er forbudt offentligt at gengive, hvad der forhandles i rets-
mødet, medmindre dørlukningen alene er sket af hensyn til ro og orden i
retslokalet, jf. retsplejelovens § 29 d. Dørlukning kan ske både under grund-
lovsforhør og hovedforhandling. Dørlukning kan endvidere gælde for hele
sagen eller dele af sagen, f.eks. under en vidneforklaring. Dørlukning kan
ifølge retsplejeloven ske i en række tilfælde, herunder når sagens behandling
i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.
I praksis ses dørlukning ofte anvendt i bl.a. sager om drab, voldtægt og øv-
rige seksualforbrydelser. I en række sager om seksualforbrydelser, herunder
voldtægt, skal dørene lukkes under den forurettedes forklaring, når denne
anmoder om det, jf. § 29 a.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"
Reglerne om referatforbud følger af retsplejelovens §§ 30-30 b. Referatfor-
bud betyder, at det ikke offentligt må gengives, hvad der er passeret under
forhandlingerne i sagen. Der kan bl.a. nedlægges referatforbud, når offentlig
gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Forbuddet går kun
på selve forhandlingen. Dommen og dens præmisser kan således ikke for-
bydes gengivet efter § 30.
Det følger af retsplejelovens § 31, at retten kan nedlægge navneforbud i
straffesager. Navneforbud kan under hensyntagen til lovovertrædelsens
grovhed og samfundsmæssige betydning bl.a. nedlægges, når offentlig gen-
givelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
Et navneforbud betyder, at navn, stilling eller bopæl på sigtede eller tiltalte
eller andre personer, som indgår i sagen, ikke må offentliggøres. Et navne-
forbud forhindrer således ikke, at pressen refererer fra sagen, men pressen
må ikke videregive de nævnte informationer eller andre oplysninger, som er
egnede til at identificere den pågældende. Et navneforbud bortfalder senest
ved afsigelse af endelig dom, jf. retsplejelovens § 31 a, stk. 3.
Det bemærkes, at retsplejelovens § 1017 b herudover forbyder offentliggø-
relse af identiteten, herunder navn,
stilling eller bopæl,
på forurettede i en
sag om seksualforbrydelser. Formålet med bestemmelsen er at beskytte for-
urettede i sager om seksualforbrydelser mod den belastning, der kan være
forbundet med at blive omtalt som forurettet i en sådan sag. Bestemmelsen
finder anvendelse, når det er klart, at der er tale om efterforskning af en
seksualforbrydelse, og gælder tillige efter, at der er afsagt dom i sagen. Be-
stemmelsen er ikke til hinder for, at politiet offentliggør den forurettedes
identitet, når dette er påkrævet af hensyn til sagens opklaring eller i øvrigt
til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.
3.
Det er forfærdeligt, når børn og unge bliver udsat for vold eller seksuelle
overgreb. Jeg er enig i, at det er vigtigt at kunne skåne og beskytte foruret-
tede mest muligt i sådanne sager. For nylig mødtes jeg med Børns Vilkår,
hvor vi bl.a. også talte om denne problemstilling.
Det er en vanskelig balance, når hensynet til unødvendig krænkelse af den
forurettede skal afvejes over for hensynet til offentlighedens ret til indsigt i
strafferetsplejen. De eksisterende regler om oplysninger, der kommer frem
under behandlingen af straffesagen ved retten, giver dog efter min opfattelse
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: "Børns Vilkår vil have mørklagt sager om overgreb og vold mod børn"
mulighed for en tilstrækkelig beskyttelse af forurettede. Derudover er der
særlige regler, som beskytter identiteten på forurettede i sager om seksual-
forbrydelser både før og efter en retssag.
Jeg er imidlertid villig til at drøfte, om der er mere, vi kan gøre for at tage
hensyn til og beskytte børn, når de møder retssystemet som forurettede.
Side 4/4