Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2715759_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. maj 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-8823
Dok.:
2825341
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 692 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 692 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om ministeren vil beregne potentialet for, at man bruger en fodlænke i den tid, der går fra domsafsigelse og til indkaldelse til afsoning, dvs. hvor mange personer idømmes en dom til afsoning, hvorefter de er på fri fod, indtil de indkaldelses til afsoning
2715759_0002.png
Spørgsmål nr. 692 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren beregne potentialet for, at man bruger en fod-
lænke i den tid, der går fra domsafsigelse og til indkaldelse til
afsoning, dvs. hvor mange personer idømmes en dom til afso-
ning, hvorefter de er på fri fod, indtil de indkaldelses til afso-
ning? Vil ministeren desuden oplyse, om man kunne overveje,
om denne gruppe kunne afsone med fodlænke med det samme,
hvorefter perioden med fodlænke fratrækkes restdomme? Po-
tentialet bedes også omregnet i fængselspladser, der kan spares,
såfremt man indfører fodlænke for denne gruppe.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i 2022
var 4.931 personer idømt en ubetinget fængselsstraf, som blev
tilsagt til afsoning fra fri fod. Heraf var 2.585 dømte tilsagt til
fremmøde i et fængsel eller et arresthus.
Såfremt den dømte vil skulle afsone
hele
perioden (fra domsda-
toen til afsoning i fængsel påbegyndes) med fodlænke, og denne
periode fratrækkes reststraffen, vil der være et årligt besparel-
sespotentiale på 394 belægsenheder i gennemsnit pr. dag. Ved
en kapacitetsudnyttelse på 96 pct. svarer dette til 411 pladser i
gennemsnit pr. dag. Samtidig vil der være et gennemsnitligt øget
fodlænkebelæg på 394 pr. dag
1
.
Det bemærkes, at der i beregningen ikke er taget højde for eg-
nethed i forhold til afsoning med fodlænke, herunder om den
dømte har egnede bolig- og beskæftigelsesforhold, ligesom der
ikke er taget højde for eventuelle overtrædelser af fastsatte fod-
lænkevilkår mm., hvorfor beregningerne skal betragtes som et
bruttopotentiale og dermed ikke et realistisk potentiale. Det har
ved beregningen ligeledes ikke været muligt at tage højde for
muligheden for at anke dommen, hvor fristen er på 14 dage, og
hvor kriminalforsorgen i det pågældende tidsrum og frem til det
tidspunkt, hvor der er afgivet fuldbyrdelsesordre, ikke vil kunne
agere i forhold til iværksættelse af straffuldbyrdelsen.
Ved beregning af det økonomiske potentiale er der taget ud-
gangspunkt i ovenstående beregninger. Derudover forudsættes
1
Beregningerne beror på det datagrundlag, der forelå i kriminalforsorgens klientsystem den 2. maj 2023, og af-
spejler datas tilstand på det pågældende tidspunkt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om ministeren vil beregne potentialet for, at man bruger en fodlænke i den tid, der går fra domsafsigelse og til indkaldelse til afsoning, dvs. hvor mange personer idømmes en dom til afsoning, hvorefter de er på fri fod, indtil de indkaldelses til afsoning
2715759_0003.png
det, at de dømte vil skulle afsone i et åbent fængsel, da dømte,
som ikke varetægtsfængsles efter dom, ofte vil skulle afsone i
åbent fængsel.
Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, vil der kunne være et øko-
nomisk bruttopotentiale på 162,7 mio. kr. årligt. Det skal be-
mærkes, at beregningen er forbundet med usikkerhed, idet der
ikke er taget højde for eventuelle afledte merudgifter forbundet
med en ny og udvidet brug af fodlænke.
Tabel 1
Besparelse ved øget anvendelse af fodlænke (2023 pl)
Antal pladser årligt
Regime
Åbent regime (96% belægsmålsæt-
ning)
Fodlænke
Difference (besparelse)
Omkostninger årligt (mio. kr.)
411
394
227,4
64,8
162,7
Anm.: Der er anvendt en åben plads takst på 1.518 kr. dagligt pr. plads og en fodlænketakst på 450 kr. pr sag.
Kilde: Kriminalforsorgen”
Vi indgik i 2021 en ambitiøs flerårsaftale med et historisk stort løft til kri-
minalforsorgen. Jeg er meget opmærksom på, at vi i dag har en ubalance
mellem en utilstrækkelig kapacitet, et stigende antal indsatte og mangel på
fængselsbetjente. Derfor arbejder vi bl.a. på, at der skabes flere pladser i
landets fængsler og arresthuse, ligesom der også er iværksat initiativer for
at fastholde flere af de nuværende fængselsbetjente samt styrke rekrutterin-
gen af nye fængselsbetjente.
Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på en bestemt løsning,
men jeg er åben over for alle forslag, der kan lette presset på fængslerne.
Side 3/3