Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2712819_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
23. maj 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
Sagsnr.: 2023-0030-8773
Dok.:
2821740
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 680 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm. om ministeren vil tilkendegive, om der er et øvre loft for, hvor mange aktindsigter i straffesager en journalist eller et medie kan søge i ugen
Spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tilkendegive, om der er et øvre loft for, hvor
mange aktindsigter i straffesager en journalist eller et medie kan
søge i ugen, herunder eventuelt pr. politikreds?”
Svar:
I praksis behandles anmodninger om aktindsigt i straffesager dels af retterne
og dels af politidirektørerne.
Retterne behandler anmodninger om aktindsigt i straffesager efter reglerne
i retsplejelovens §§ 41 a-41 c om domme, kendelser og eventuelle skriftlige
procedurer, mens politidirektøren behandler aktindsigtsanmodninger efter
retsplejelovens § 41 d fra personer med en individuel, væsentlig interesse i
et konkret retsspørgsmål.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Aktindsigt
i straffesager behandles efter reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 3 a. Det følger af retsplejelovens § 41 e, stk. 1, at
en anmodning om aktindsigt efter §§ 41a-41 d skal angive det
dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive
gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et større antal
sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrun-
det, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig
forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved
et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt ar-
bejde.
Retten eller politidirektøren afgør snarest, om en anmodning om
aktindsigt kan imødekommes. Aktindsigtsanmodningen skal
færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, med-
mindre dette på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet
ikke er muligt, jf. § 41 e, stk. 3.”
Særligt for journalister gælder endvidere, at de har adgang til at få udleveret
en kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring fra anklagemyndigheden,
jf. retsplejelovens § 41 f, stk. 2, og andre indførsler i retsbøgerne end domme
og kendelser, jf. retsplejelovens § 41 f, stk. 5.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm. om ministeren vil tilkendegive, om der er et øvre loft for, hvor mange aktindsigter i straffesager en journalist eller et medie kan søge i ugen
Adgangen til at afslå anmodninger om aktindsigt i anklageskrifter eller rets-
mødebegæringer i et større antal sager, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 1, 2.
pkt., blev indført ved lov nr. 897 af 21. juni 2022 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ændringen indebærer,
at det blev muligt at stille krav om, at anmodninger om aktindsigt i et større
antal anklageskrifter og retsmødebegæringer skal være rimeligt begrundet.
Anmodninger i et større antal anklageskrifter og retsmødebegæringer, der
ikke er rimeligt begrundede, vil således kunne afslås. Det er i den forbin-
delse uden betydning, om der er tale om én anmodning i et større antal an-
klageskrifter og retsmødebegæringer eller mange samtidige anmodninger i
et mindre antal anklageskrifter og retsmødebegæringer, som samlet udgør
et større antal.
Det fremgår desuden, at det som udgangspunkt vil bero på en konkret vur-
dering, hvad der udgør et ”større antal anklageskrifter og retsmødebegærin-
ger”. Det forudsættes dog, at der i almindelighed vil skulle være tale om
anmodninger i et ikke uvæsentligt antal anklageskrifter eller retsmødebegæ-
ringer
Endelig fremgår det, at er en anmodning om aktindsigt i anklageskrifter eller
retsmødebegæringer i øvrigt rimeligt begrundet, vil der ikke kunne medde-
les afslag, uanset hvor mange anklageskrifter eller retsmødebegæringer der
konkret er anmodet om aktindsigt i. Anmodningen vil som udgangspunkt
være rimeligt begrundet, hvis der søges om aktindsigt til brug for alminde-
ligt journalistisk eller redaktionelt arbejde. Der henvises til Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 182 som fremsat, side 62.
Side 3/3