REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om ministeren kan bekræfte, at såfremt en part i en retssag får advokatpålæg, men ingen advokater ønsker at repræsentere parten, så taber parten automatisk retssagen

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

23. maj 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2023-0030-8766

Dok.:

2821567

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 678 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 678 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om ministeren kan bekræfte, at såfremt en part i en retssag får advokatpålæg, men ingen advokater ønsker at repræsentere parten, så taber parten automatisk retssagen

Spørgsmål nr. 678 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren bekræfte, at såfremt en part i en retssag får ad-

vokatpålæg, men ingen advokater ønsker at repræsentere parten,

så taber parten automatisk retssagen? Vil ministeren tilkende-

give, hvad han mener om dette?”

Svar:

Retsplejeloven pålægger som udgangspunkt ikke parterne i en retssag ad-

vokattvang, jf. retsplejelovens § 259, stk. 1. En part kan dermed som ud-

gangspunkt frit vælge, om parten ønsker at føre sagen selv eller med bistand.

Efter retsplejelovens § 259, stk. 2, kan retten dog give et advokatpålæg, dvs.

pålægge en part at lade en retssag udføre af en advokat, såfremt retten ikke

finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at parten

har en sådan bistand.

Efterkommes et advokatpålæg ikke, anses parten for udeblevet fra de rets-

møder, der afholdes efter meddelelse af pålægget, ligesom eventuelle pro-

cesskrifter betragtes som ikke indgivne, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3, 1.

pkt. For sagsøgers vedkommende kan udeblivelse medføre afvisning, jf.

retsplejelovens § 360, stk. 1, og § 362, stk. 1, mens udeblivelse for sagsøgtes

vedkommende kan medføre, at der afsiges udeblivelsesdom efter sagsøge-

rens påstand, jf. retsplejelovens § 352, stk. 1, § 360, stk. 3 og § 362, stk. 1.

Med hensyn til fastsættelse af sagsomkostninger fremgår det af retsplejelo-

vens § 312, stk. 5, at når sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn

til sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren. Det indebærer, at sagsøgeren

som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger til sagsøgte, jf. retspleje-

lovens § 312, stk. 1. Retten kan dog, hvis der foreligger særlige grunde, helt

eller delvis fritage for betaling af sagsomkostninger, jf. retsplejelovens §

312, stk. 3. Afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, vil sagsøgeren blive

tilkendt sagsomkostninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om fri proces, jf. retsplejelovens

kapitel 31, giver mulighed for, at en part, der opfylder betingelserne for fri

proces, kan få beskikket en advokat til at føre sagen, hvor statskassen betaler

sagens omkostninger, herunder retsafgifter, advokatsalær og eventuelle

sagsomkostninger, som skal betales til modparten.

Side 2/3

Det bemærkes endvidere, at retten i stedet for at give et advokatpålæg kan

beskikke en advokat for vedkommende part, hvor særlige hensyn taler for

det, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt. Formålet med bestemmelsen er

at give retten adgang til at afværge de uheldige følger, som en anvendelse

af reglen om advokatpålæg ellers kan medføre. Om salær og godtgørelse for

udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor

der er meddelt fri proces, og det er i forarbejderne forudsat, at der formentlig

ofte vil være anledning til at gøre brug af bestemmelsen i retsplejelovens §

332, stk. 2, således at det pålægges parten at refundere statskassen dennes

udgifter i anledning af advokatbeskikkelsen, jf. Folketingstidende 1968-69,

tillæg A, L 122, som fremsat, s. 2898.

Endelig bemærkes det, at retsplejelovens § 260, stk. 11, giver mulighed for,

at retten, hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende

at antage en advokat, kan beskikke den pågældende en advokat. Beskikkel-

sen sker dog på betingelse af, at parten erklærer sig villig til at godtgøre

statskassens udgifter herved og efter rettens bestemmelse stiller sikkerhed

for disse udgifter. Reglen har sammenhæng med retsplejelovens regler om

advokatpålæg og tager sigte på de tilfælde, hvor en part hverken har savnet

evne eller vilje til at engagere en advokat, men hvor dette af særlige grunde

ikke er lykkedes for parten, jf. betænkning 404/1966, s. 46-48 og 72.

Efter min opfattelse bør de ovennævnte principper for fastsættelse af sags-

omkostninger fortsat finde anvendelse i tilfælde, hvor retten har pålagt en

part at antage en advokat. Det skal bl.a. ses i lyset af, at retsplejelovens reg-

ler giver mulighed for, at man som part i en sag kan søge om fri proces,

ligesom retten i særlige tilfælde kan beskikke en advokat. Der er således

indsat mekanismer i retsplejeloven, der skal bidrage til at sikre, at hverken

en part eller retten skal medvirke til reelt utilfredsstillende resultater, herun-

der i tilfælde hvor det ikke har været muligt for en part at antage en advokat,

og det ikke skyldes partens manglende evne eller vilje.

Side 3/3