Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2712104_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2023
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2023-0030-8764
2821425
Besvarelse af spørgsmål nr. 675 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 675 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm., om ministeren vil tage initiativ til en øget kontrol af landets skytteforeningen fra politiet
Spørgsmål nr. 675 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tage initiativ til en øget kontrol af landets skyt-
teforeningen fra politiet, og er ministeren enig i, at dette vil
kunne øge våbensikkerheden og kulturen som alternativ til evt.
kommende stramninger af våbenlovgivningen, som også ram-
mer det frivillige foreningsliv med nye administrative byrder og
færre medlemmer til følge?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Midt- og Vestjyllands Politi, Politiets Admi-
nistrative Center (PAC), der har oplyst, at Midt-og Vestjyllands
Politi besøger skytteforeningerne i forbindelse med behandling
af ansøgninger om godkendelse til at anskaffe eller besidde vå-
ben i medfør af våbenbekendtgørelsens § 15, jf. våbenlovens §
9, stk. 2, hvorefter en skytteforening kun kan godkendes, hvis
det på baggrund af en konkret vurdering af foreningens forhold
anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.
I vurderingen efter § 9, stk. 2, indgår, om foreningen lever op til
kravene i våbenbekendtgørelsens § 24 vedrørende opbevaring
af skydevåben og ammunition. Midt- og Vestjyllands Politi fo-
retager en konkret vurdering af bl.a. foreningens placering, syn-
lighed, type og mængde af våben, der ønskes opbevaret, og kan
i den forbindelse stille skærpede krav til sikkerheden jf. våben-
bekendtgørelsens § 24, stk. 7.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politiet siden begyn-
delsen af 2023 har besøgt 28 skytteforeninger, og at politiet i
forbindelse med besøgene hos flere af skytteforeningerne har
observeret såvel utilfredsstillende mekanisk sikring som util-
strækkelig elektronisk sikring (alarmanlæg). I flere tilfælde har
der været anvendt ikke-godkendte våbenskabe samt boksrum,
der ikke har været konstrueret på korrekt vis, jf. våbenbekendt-
gørelsens § 24, stk. 4 og 5. Midt- og Vestjyllands Politi har end-
videre i flere tilfælde konstateret, at et alarmanlæg ikke indgår
til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral, jf.
våbenbekendtgørelsens § 24, stk. 5, nr. 2, men alene til eksem-
pelvis et bestyrelsesmedlem eller en halbestyrer.
Midt- og Vestjyllands Politi har endvidere oplyst, at politiet i
nogle tilfælde har stillet skærpede krav til opbevaringen, jf. vå-
benbekendtgørelsens § 24, stk. 7, eksempelvis i forbindelse med
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm., om ministeren vil tage initiativ til en øget kontrol af landets skytteforeningen fra politiet
opbevaring af våben under en skole eller en sportshal, til en for-
ening beliggende i et øde område uden tilsyn samt til en for-
ening, der er meget synlig i nærområdet. Midt- og Vestjyllands
Politi har endvidere stillet krav om alarmanlæg, såfremt uved-
kommende har adgang til det lokale, hvor boksen er placeret,
eller relativt let vil kunne skaffe sig adgang dertil grundet util-
strækkelig mekanisk sikring af adgangsveje.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at man i hvert enkelt til-
fælde har foretaget en individuel vurdering af foreningens for-
hold.
Rigspolitiet kan henholde sig til bemærkningerne fra Midt- og
Vestjyllands Politi og kan i tillæg hertil oplyse, at der i den tid-
ligere regerings bandeudspil indgik et initiativ om intensiveret
kontrol med skytteforeninger, hvor der bl.a. blev foreslået at æn-
dre reglerne for, hvornår og under hvilke vilkår skytteforeninger
i forbindelse med prøveskydninger kan overlade våben til per-
soner, der oplyser at være interesseret i at blive medlem af for-
eningen. Forslagene har til formål at begrænse muligheden for,
at bandemedlemmer og andre med tråde til organiseret krimina-
litet kan udnytte skytteforeninger til at træne skydefærdigheder.
Rigspolitiet finder fortsat, at de foreslåede ændringer er egnede
til at øge våbensikkerheden.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 673
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3