Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2711602_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1544
Doknr.
16188
Dato
22-05-2023
Svar på spørgsmål stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 29. marts 2023.
Spørgsmål nr. 661:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel den 23. marts 2023 afdække
og afprøve nye metoder til at skabe et mere tillidsfuldt samarbejde mellem (potentielle) ofre
for menneskehandel og myndigheder?”
Svar:
Alle personer, der vurderes udsat for menneskehandel, tildeles en kontaktperson fra CMM,
som bl.a. har til opgave at etablere en tillidsfuld relation til ofret, herunder til potentielle ofre
allerede i forbindelse med den/de udredende samtaler. Kontaktpersonen har også til opgave
at afklare, om der er behov for at underrette eller samarbejde med andre myndigheder og
understøtte samarbejdet mellem offeret og myndigheder efter behov.
CMM samarbejder
med de NGO’er, der varetager den opsøgende indsats
i forhold til potenti-
elle ofre under handlingsplanen. Der er ved at blive udarbejdet nye samarbejdsaftaler mellem
CMM og NGO’erne, som har et særligt fokus på at understøtte det tillidsskabende
arbejde
over for ofrene.
Myndigheder som politi, Skattestyrelsen, SIRI og Arbejdstilsynet har et tæt samarbejde med
CMM i myndighedsgruppen til bekæmpelse af menneskehandel. Under handlingsplanen for
2022-2025 er der fokus på, at CMM i højere grad skal deltage ved fælles myndighedsaktioner,
som blandt andet også har til formål at skabe tryghed og tillid i forhold til de eventuelle perso-
ner, som kan være udsat for menneskehandel på stedet. Myndighederne har udarbejdet et
notat om god praksis ved fælles myndighedsaktioner, som også berører skånsom behandling
af potentielle ofre i en ellers presset situation.
CMM har således allerede fokus på at skabe et tillidsfuldt samarbejde mellem myndigheder
og ofre/potentielle ofre samt fokus på løbende at udvikle metoderne hertil.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre