Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2711853_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. februar 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Katrine Thorup
2023-0030-8253
2715186
Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvad der er kommet ud af områdedemontering, som er lagt i Syd- og Sønderjyllands politi
Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for politiets indsats i forhold til at be-
kæmpe menneskehandel både nationalt og via internationalt
samarbejde?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politikredsene har ansvaret for at efterforske konkrete sager om
menneskehandel og om menneskeudnyttelse. Straffelovens §
262 b om menneskeudnyttelse trådte i kraft den 1. juni 2022.
Bestemmelsen blev indført på baggrund af en rapport fra den
tværministerielle arbejdsgruppe om beskyttelse af sårbare ar-
bejdstagere, som bl.a. har peget på, at det hidtil har været van-
skeligt at retsforfølge bagmænd bag menneskehandel til tvangs-
arbejde, da det er svært at løfte bevisbyrden for, at der reelt har
været tale om tvangsarbejde. Indsatsen mod menneskehandel og
menneskeudnyttelse i politikredsene er tilpasset lokale forhold
både i forhold til indsatsens omfang og organiseringen, der
f.eks. kan være forankret i en specialiseret efterforskningsenhed
i politikredsen eller i politikredsens enhed for udlændingekon-
trol.
Herudover skal National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)
sikre en generel styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse
økonomiske og organiserede kriminalitet. Efterforskning af sa-
ger om organiseret menneskehandel, hvor der kan være grund
til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang,
eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter, vil kunne
blive varetaget eller understøttet af NSK. NSK vil kunne bistå
med særlige efterforskningsmæssige kompetencer mv., ligesom
NSK skal understøtte politikredsene i kredsenes indsatser mod
tvangsarbejde.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at den nationalt koordinerede
moniteringsindsats vedrørende menneskehandel og menne-
skeudnyttelse siden maj 2022 har været forankret i Syd- og Søn-
derjyllands Politi. Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at moniteringsopgaven
i Syd- og Sønderjyllands Politi er forankret i Udlændingekon-
trolafdeling Vest (UKA Vest). Denne afdeling har således an-
svaret for områdemonitering, mens den politimæssige indsats
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvad der er kommet ud af områdedemontering, som er lagt i Syd- og Sønderjyllands politi
mod menneskehandel som udgangspunkt er forankret i den en-
kelte politikreds.
Politiets mistanke om menneskehandel kan opstå på forskellig
vis. Ud over anmeldelser om menneskehandel kan politiet af
egen drift blive opmærksom på relevante sager i forbindelse
med det almindelige politiarbejde f.eks. i beredskabet eller nær-
politiet eller som led i politiets kontrolarbejde på færdselsområ-
det, udlændingeområdet eller på arbejdspladser, herunder kon-
trol på bordeller mv. Sager kan også udspringe af analysebase-
rede efterforskningsoplæg, oplysninger fra udlandet eller på
baggrund af politiets samarbejde med Center mod Menneske-
handel (CMM).
Kontrol- og efterforskningsindsatsen håndteres oftest af perso-
nale, der primært har udlændingekontrolkompetencer, samt ge-
nerelt uddannede efterforskere.
UKA Vests områdemonitering foretages på baggrund af den
sagsmonitering, der finder sted i politikredsene, samt på bag-
grund af viden, modus, efterretninger mv. fra ind- og udland,
herunder primært fra Europol, samt fra eksterne samarbejdspart-
nere som CMM og Familieretshuset.
UKA Vest samarbejder med CMM samt med de udpegede kon-
taktpersoner i politikredsene, der har menneskehandelsområdet
som et af deres fokusområder. Der vil fra marts 2023 afholdes
møder i dette forum.
Herudover har UKA Vest siden august 2022 hver måned ud-
sendt en statusrapport for Trafficking in Human Beings (THB)
til politikredsene.
I forhold til den internationale indsats deltager UKA Vest i de
projekter under Europol-EMPACT (European Multidisciplinary
Platform Against Criminal Threats), som Danmark er del af på
området.”
Side 3/3