Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2711932_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Katrine Thorup
2023-0030-8771
2821746
Besvarelse af spørgsmål nr. 638 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 638 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm., om der er udviklet arbejdsgange for, hvad politiet skal afdække ifm. efterforskning af mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde
Spørgsmål nr. 638 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 23. marts 2023 redegøre for, om han vil sikre et tilsyn med
sager om menneskehandel, som det vi havde i 2015 med
voldtægtsområdet, således at der kan skabes et indblik i, om po-
litiet tager de rette efterforskningsskridt? Desuden kom der en
række anmeldelser og der kom krav til efterforskningsskridt af
voldtægtssager. Hvad tænker ministeren om at tage sådanne
skridt på området for menneskehandel og udnytte, hvis der skal
sikres flere domfældelser på dette område?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Sager om menneskehandel er alvorlige sager, som skal priori-
teres højt, og det er derfor vigtigt, at der i politiet og anklage-
myndigheden til enhver tid er et stort fokus på korrekt og hurtig
behandling af disse sager.
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen, Afsnittet om
menneskehandel og menneskeudnyttelse, fastsat særlige ret-
ningslinjer for anklagemyndighedens og politiets behandling af
sager om menneskehandel. I afsnittet beskrives bl.a., hvilke for-
hold/overvejelser politiet og anklagemyndigheden skal være op-
mærksom på i forbindelse med indsatsen mod menneskehandel.
Der er således i meddelelsen eksempelvis beskrevet indikatorer
på menneskehandel, hvornår der skal ske inddragelse af rele-
vante samarbejdspartnere (bl.a. Center mod Menneskehandel
(CMM) eller Udlændingestyrelsen), retningslinjer for identifi-
kation og afhøring af ofre og andre overvejelser vedrørende sik-
ring af beviser og bevisførelse.
Det følger ligeledes af Rigsadvokatmeddelelsen, at efterforsk-
ningen af sager om menneskehandel allerede på det indledende
stadie skal tilrettelægges i samarbejde med anklagemyndighe-
den, så der løbende kan foretages en juridisk vurdering af det
materiale, der er indhentet. Anklagemyndigheden skal desuden
overveje, om eventuelle ofre skal afhøres indenretligt (afhøring
i retten for en dommer før selve hovedforhandlingen) for at sikre
bevis.
Rigsadvokaten opdaterer løbende retningslinjerne for anklage-
myndighedens behandling af sagerne med nyeste viden og bi-
drager til formidling af anklagerfaglig viden om menneskehan-
del til anklagemyndigheden i politikredsene. Dette sker bl.a. på
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm., om der er udviklet arbejdsgange for, hvad politiet skal afdække ifm. efterforskning af mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde
netværksmøder for landets specialanklagere inden for person-
farlig kriminalitet, der afholdes flere gange årligt. På møderne
drøftes desuden konkrete sager om menneskehandel og de ud-
fordringer, der kan være forbundet med at løfte bevisbyrden i
sagerne.
Rigsadvokaten deltager desuden i en myndighedsgruppe til be-
kæmpelse af menneskehandel til tvangsarbejde sammen med
CMM, Syd- og Sønderjyllands Politi, Hvidvasksekretariatet,
Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen, Arbejdstilsynet, Fødeva-
restyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration. Formålet med myndighedsgruppen er overordnet at bi-
drage til, at flere ofre for menneskehandel identificeres og får
hjælp og støtte, at bagmændene retsforfølges, og at menneske-
handel forebygges.
I anklagemyndigheden er der således allerede et stort fokus på
at sikre, at sager om menneskehandel bliver behandlet korrekt.
Det er på den baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at der ikke
på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte et tilsyn
på området.”
Side 3/3