Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2711828_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Katrine Thorup
2023-0030-8771
2821746
Besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om politiet i dag har mulighed for nogen form for beskyttelse af vidner, som er i så udsat situation, når de vidner i retten
Spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vidner, dvs. ofre for menneskehandel, er udsat for heftige trus-
ler, og i en af de seneste sager afsagt af Østre Landsret kunne
man høre, hvordan bagmændene har eftersøgt kvinderne, efter
de blev mødt af politiet og taget væk fra huset, hvor de arbejdede
og i sikkerhed på krisecenter. Ligeledes kunne det høres, hvor-
dan bagmændene også havde kontakt til en af kvindernes fami-
lie i hjemlandet. I løbet af kort tid bliver vidner sendt hjem (med
en forberedt hjemsendelse) - eller vælger selv at rejse hjem. I
ministerens svar på REU alm. del - spm. 174, peger ministeren
på, at det ofte er en udfordring at få en forklaring fra offeret, at
offeret er bange for bagmanden og repressalier og er bange for
myndighederne, fordi de har ulovligt ophold. Vil ministeren i
forlængelse af samrådet om menneskehandel den 23. marts
2023 oplyse, om politiet i dag har mulighed for nogen form for
beskyttelse af vidner, som er i så udsat situation, når de vidner i
retten? Og om vi har de rette sociale betingelser ift. at kunne
hjælpe ofrene mest hensigtsmæssigt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet har forskellige muligheder
for at hjælpe vidner, der føler sig utrygge. Mere generelt kan det
oplyses, at politiet i forbindelse med efterforskningen af kon-
krete strafbare forhold støtter og vejleder eventuelle utrygge
vidner med henblik på at gøre vidnet mere trygt. Politiet vil i
visse tilfælde oplyse vidnet om konkrete beskyttelsesforanstalt-
ninger, som eventuelt kan være relevante at gøre brug af i den
konkrete situation.
Politiet vil eksempelvis efter en konkret vurdering i visse til-
fælde kunne prioritere at følge utrygge vidner til og fra retten,
ligesom politiet vil kunne være til stede under retsmøder, hvor
et utrygt vidne skal afgive forklaring.
Politiet vil derudover i særlige tilfælde kunne udlevere en over-
faldsalarm til et utrygt vidne, hvis politiet vurderer, at vidnet har
et konkret behov for en sådan beskyttelse. Overfaldsalarmer ud-
leveres typisk for en periode på tre måneder. Behovet for even-
tuel forlængelse af perioden beror ligeledes på en politifaglig
vurdering.
Endelig kan politiet på baggrund af en konkret vurdering iværk-
sætte visse tryghedsskabende tiltag, herunder patruljemæssige
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om politiet i dag har mulighed for nogen form for beskyttelse af vidner, som er i så udsat situation, når de vidner i retten
tilsyn af vidnets bopæl, arbejdsplads eller faste opholdssteder,
hvis der politifagligt vurderes at være et behov herfor.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om men-
neskehandel og menneskeudnyttelse fastsat retningslinjer for,
hvilke tiltag politi og anklagere skal tage i forhold til ofre for
menneskehandel og menneskeudnyttelse. Rigsadvokatmeddel-
elsen supplerer og uddyber retsplejelovens regler, hvorefter det
bl.a. er muligt at beskikke en bistandsadvokat for forurettede, at
afhøre forurettede indenretligt, at føre tiltalte ud under foruret-
tedes forklaring under hovedforhandlingen og at lukke dørene
for offentligheden under forurettedes forklaring.
Af Rigsadvokatmeddelelsen fremgår det bl.a., at ofre og vidner
skal modtage skånsom behandling, og at politiet altid bør kon-
takte Center mod Menneskehandel (CMM), hvis politiet får mi-
stanke om, at en person har været udsat for menneskehandel.
I forhold til den socialfaglige indsats vil en person, der er vur-
deret offer for menneskehandel, få tilbud om støtte og hjælp,
også selv om der ikke bliver rejst tiltale mod bagmændene for
overtrædelse af straffelovens § 262 a. CMM koordinerer den so-
cialfaglige indsats på området.
Politiet skal vejlede det mulige offer for menneskehandel eller
menneskeudnyttelse om reglerne om bistandsadvokat, jf. rets-
plejelovens § 741 b. I sager om menneskehandel eller menne-
skeudnyttelse skal retten som udgangspunkt beskikke en bi-
standsadvokat for ofret, hvis den pågældende begærer det, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 3. Beskikkelse af bistandsad-
vokat kan ske, selv om bagmanden (endnu) ikke er sigtet eller
tiltalt for menneskehandel eller menneskeudnyttelse, og selv om
menneskehandlen udelukkende har fundet sted uden for Dan-
mark.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra CMM, der
oplyser følgende:
”Når CMM kommer i kontakt med en person, der vurderes at
have været udsat for menneskehandel, bliver personen indkvar-
teret, og der tages så vidt muligt højde for sikkerhedsmæssige
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om politiet i dag har mulighed for nogen form for beskyttelse af vidner, som er i så udsat situation, når de vidner i retten
behov. Disse behov afdækkes ved de indledende samtaler mel-
lem kontaktperson i CMM og offeret. CMM er, når det er rele-
vant, i dialog med Udlændingestyrelsen og politiet om perso-
nens sikkerhed i Danmark. Det kan i nogle situationer være
svært at finde egnet indkvartering til de personer, som ikke fal-
der inden for målgruppen for Reden Internationals krisecenter
til ofre for menneskehandel. Det gælder især personer med mis-
brug, personer med børn samt mænd generelt, især når der er
særligt højt sikkerhedsbehov.
Alle ofre for menneskehandel får tilbud om en forberedt hjem-
sendelse, som forberedes, mens personen er i Danmark. Den for-
beredte hjemsendelse planlægges i samarbejde med Hjemrej-
sestyrelsen, DRC Dansk Flygtningehjælp og personen selv. En
vurdering af personens sikkerhed ved hjemrejse er en fast del af
den forberedte hjemsendelse. Lokale sociale organisationer og i
nogle tilfælde også danske forbindelsesofficerer inddrages i
hjemsendelsen med henblik på at sikre en bæredygtig hjemsen-
delse. Den forberedte hjemsendelse indebærer et større penge-
beløb og en plan for reintegrationen, som også har til formål at
gøre reintegrationen bæredygtig. I nogle tilfælde aftales det med
personen, at denne rejser hjem til en anden provins end den, ved-
kommende er rekrutteret fra, for at sikre afstand til evt. bag-
mænd i hjemlandet. Det er dog langt fra i alle tilfælde, at bag-
mænd er til stede i hjemlandet. En del ofre er rekrutteret i Dan-
mark eller udnyttet på vej til Danmark.
CMM har kun viden om ganske få tilfælde, hvor hjemvendte
personer har været udsat for trusler fra bagmænd efter hjemrej-
sen, men har derimod kendskab til en række sikre hjemsendel-
ser. Den sociale og økonomiske bistand i forbindelse med hjem-
sendelsen har til formål at sikre, at ofrene er i en mindre sårbar
situation, end da de blev rekrutteret til menneskehandel.
CMM sikrer i videst muligt omfang, at alle sager om menneske-
handel bliver anmeldt til politiet.””
Side 4/4