Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2711818_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Katrine Thorup
2023-0030-8771
2821746
Besvarelse af spørgsmål nr. 629 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 629 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm., om ministeren vil sikre, at politiet altid sender udenlandske arbejdstagere videre til CMM for at sikre, at disse ikke blot anses som værende en lønmodtagerkonflikt, når den risikerer at være en sag om menneskehandel
Spørgsmål nr. 629 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel
den 23. marts 2023 redegøre for, om han vil sikre, at politiet
altid sender udenlandske arbejdstagere videre til CMM for at
sikre, at disse ikke blot anses som værende en lønmodtagerkon-
flikt, når den risikerer at være en sag om menneskehandel, hen-
set til at politiet er i gang med at opdatere vejledningen omkring
menneskehandel og menneskeudnyttelse?”
Svar:
Menneskehandel er en særdeles grov forbrydelse, og som justitsminister for-
venter jeg selvfølgelig, at politiet er opmærksom på, at de rette aktører in-
volveres, når politiet har mistanke om menneskehandel. I den forbindelse
henvises til Justitsministeriets besvarelse af 23. februar 2023 af spørgsmål
nr. 171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at
det allerede fremgår af politiets retningslinjer, at politiet skal underrette
Center mod Menneskehandel (CMM), hvis politiet har mistanke om men-
neskehandel. Den lokale anklagemyndighed skal ligeledes altid kontaktes
ved mistanke om menneskehandel. Jeg mener ikke, at politiet i alle sager
om udenlandske arbejdstagere, herunder sager hvor der ikke er nogen mi-
stanke eller indikationer på menneskehandel, skal orientere CMM.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at politiet i 2022 kontaktede CMM 158
gange, hvor CMM afholdt udredende samtaler. 30 personer blev i den for-
bindelse vurderet som ofre for menneskehandel af CMM. Det, synes jeg,
viser, at politiet er opmærksom på at kontakte CMM, når politiet har mi-
stanke om menneskehandel, også i sager hvor CMM efterfølgende vurderer,
at der ikke er tale om et offer for menneskehandel. Politiet er dertil den aktør,
der står for den største andel af henvendelserne til CMM.
Side 2/2