REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om ministerens holdning til en ændring af reglerne vedrørende navneforbud, således det i visse sager bliver muligt at nedlægge navneforbud tidligere end ved første grundlovsforhør

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. maj 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0030-8733

2817509

Besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om ministerens holdning til en ændring af reglerne vedrørende navneforbud, således det i visse sager bliver muligt at nedlægge navneforbud tidligere end ved første grundlovsforhør

Spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om der vil blive rejst sager om

brud på navneforbuddet i bortførelsessagen? Og vil ministeren

endvidere redegøre for fordele og ulemper ift. advokaternes for-

slag om navneforbud i alle sager indtil dom. Der henvises til

artiklen ”29-årig

deler navn med sigtede - er blevet bestormet

på sociale medier”, tv2. dk, den 19. april 2023.”

Svar:

Lad mig starte med at understrege, at det er fuldstændig uacceptabelt at

true og at chikanere parter i retssager, herunder på de sociale medier. Det

gælder selv sagt også personer, der slet ikke er part i en retssag. Jeg tager

naturligvis afstand fra de trusler og den chikane, som den 29-årige mand,

der deler navn med den sigtede i sagen om kidnapning af en 13-årig pige, er

blevet udsat for på de sociale medier.

Vedrørende brud på navneforbuddet i sagen har Justitsministeriet til brug

for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvor den i artiklen

omtalte bortførelsessag efterforskes.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-

sen siden den 17. april 2023, hvor Retten i Næstved nedlagde

navneforbud i bortførelsessagen, har modtaget over 200 henven-

delser omkring navneforbuddet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er aktuelt i gang med at

visitere og vurdere det store antal henvendelser, som politikred-

sen har modtaget inden for ganske kort tid. Dette sker med hen-

blik på at fastlægge, dels om der er tale om egentlige anmeldel-

ser om brud på navneforbuddet, dels om politikredsen er rette

værneting for anmeldelserne.

Aktuelt er der i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) registre-

ret få anmeldelser om brud på navneforbuddet i den pågældende

sag. Et datatræk fra POLSAS giver på nuværende tidspunkt så-

ledes ikke et retvisende billede af, hvor mange anmeldelser po-

litikredsen har modtaget vedrørende brud på navneforbuddet.”

Side 2/4

Det bemærkes, at Rigspolitiet har oplyst, at Sydsjællands og Lolland-Fals-

ters Politi inden 14 dage forventer at kunne oplyse nærmere om antallet af

anmeldelser, hvorefter Rigspolitiet vil kunne lave et datatræk i POLSAS.

Justitsministeriet vil fremsende en supplerende besvarelse af spørgsmålet til

Retsudvalget, når der foreligger nærmere oplysninger om antallet af anmel-

delser fra Rigspolitiet.

Der findes allerede i dag regler, som beskytter parterne i straffesager mod

den belastning, det kan være at blive omtalt i pressen i forbindelse med en

straffesag.

Det drejer sig navnlig om reglerne om navneforbud. Efter retsplejelovens §

31 kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn,

stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller andre under sagen nævnte per-

soner, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres, når

offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når

offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Retten

skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grov-

hed og samfundsmæssige betydning. Navneforbuddet kan udstrækkes til

også at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedøm-

melse af beviserne for tiltaltes skyld, og bortfalder senest ved afsigelsen af

endelig dom. Et navneforbud kan nedlægges når som helst under en straffe-

sag, og det behøver ikke nødvendigvis at være i forbindelse med et grund-

lovsforhør, selv om dette ofte vil være mest praktisk. Et navneforbud kan

således også nedlægges før grundlovsforhøret, hvis dette konkret er praktisk

muligt.

Fordelen ved at ændre reglerne om navneforbud, så der indføres et ud-

gangspunkt om navneforbud i alle straffesager indtil dom, vil være, at det

herved kan sikres, at de hensyn, der måtte ligge bag et eventuelt senere nav-

neforbud, også varetages i perioden, indtil retten nedlægger navneforbuddet.

Der vil imidlertid også være væsentlige ulemper og betænkeligheder for-

bundet med et generelt udgangspunkt om navneforbud i alle sager indtil

dom.

Et sådant generelt forbud vil således grundlæggende stride mod det almin-

delige udgangspunkt om offentlighed i retsplejen. Offentlighedsprincippet

må grundlæggende betragtes som et gode, da borgerne

–

og ikke mindst

pressen

–

således har adgang til at kontrollere, hvordan retsplejen udøves.

Side 3/4

Efter min opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, at domstolene i hver enkelt

sag vejer den enkeltes interesse i at få nedlagt et navneforbud op mod den

offentlige interesse i at kunne få oplyst den pågældendes identitet. Dette sik-

rer de nuværende regler om navneforbud, og reglerne giver som nævnt mu-

lighed for at nedlægge navneforbud når som helst under straffesagen, her-

under før grundlovsforhøret, hvis der i den konkrete sager er behov for det,

og det er praktisk muligt.

Side 4/4