REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om ministeren vil kommentere dommen Østre Landsret 3. afdeling S-1991-22 af 31. marts 2023, hvor en 34-årig tyrkisk statsborger alene blev idømt fængsel i 3 år og 11 måneder for voldtægt og seksuelle overgreb begået mod en 13-årig pige i Brøndby?

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. maj 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2023-0030-8738

2818875

Besvarelse af spørgsmål nr. 614 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 614 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om ministeren vil kommentere dommen Østre Landsret 3. afdeling S-1991-22 af 31. marts 2023, hvor en 34-årig tyrkisk statsborger alene blev idømt fængsel i 3 år og 11 måneder for voldtægt og seksuelle overgreb begået mod en 13-årig pige i Brøndby?

Spørgsmål nr. 614 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere dommen Østre Landsret 3. afde-

ling S-1991-22 af 31. marts 2023, hvor en 34-årig tyrkisk stats-

borger alene blev idømt fængsel i 3 år og 11 måneder for vold-

tægt og seksuelle overgreb begået mod en 13-årig pige i

Brøndby? Vil ministeren redegøre for den domfældtes nationa-

litet, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag, tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og eventuelt tidligere domme? Vil ministeren

endvidere redegøre for den markante lave straf i børnevold-

tægtssagen, der må antages at skulle afsones i et åbent fængsel,

og vil ministeren supplerende redegøre for fastsættelsen af det

ekstremt kortvarige indrejseforbud i bare 6 år? Vil ministeren

desuden forholde sig til, om det lovmæssigt kan sikres, enten

ved strafskærpelse eller ved ændringer i udlændingeloven, at

indrejseforbuddet i sager om voldtægter af mindreårige frem-

over, i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-

telser, kan fastsættes højere, eksempelvis i 8, 10, 12 år eller for

bestandig? Der henvises til Statsadvokaten i København på

Twitter den 31. marts 2023.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse.

Statsadvokaten i København har oplyst, at sagen bl.a. vedrørte

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 4, samleje og

andet seksuelt forhold end samleje med barn under 15 år under

anvendelse af tvang og ved udnyttelse af psykisk overlegenhed

efter straffelovens § 222, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, jf. § 225, samt

forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, jf. § 21. Der

var i sagen nedlagt påstand om udvisning.

Den tiltalte blev ved Retten i Glostrups dom af 15. juni 2022

idømt fængsel i 3 år og 11 måneder samt udvist med et indrej-

seforbud gældende i 6 år. Retten lagde ved udmålingen af straf-

fen bl.a. vægt på forholdenes karakter, den forurettedes unge al-

der, og den lange periode, hvor tiltalte udsatte forurettede for

voldtægter, ulovlig tvang, pres og manipulation også kaldet

grooming. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse,

subsidiært formildelse.

Østre Landsret stadfæstede den 30. marts 2023 byrettens dom.

Side 2/5

Østre Landsrets flertal har vedrørende spørgsmålet om udvis-

ning udtalt følgende:

”Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet fin-

der vi efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for

udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større

vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på bag-

grund af hans meget stærke tilknytning til Danmark. Vi

bemærker, at hans familie vil have mulighed for at opret-

holde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet

og ved at kommunikere via telefon og internet.

Som anført ovenfor fremgår det af Menneskerettigheds-

domstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har

betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et

uproportionalt indgreb. Vi finder, at udvisning af tiltalte

med et indrejseforbud i 6 år ikke udgør et uproportionalt

indgreb i strid med associeringsafgørelsens artikel 14,

stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.”

Statsadvokaten har i forlængelse af ankesagens behandling gjort

politikredsen opmærksom på, at sagen burde være rejst som en

nævningesag, således at retten havde mulighed for at fastsætte

en straf, der oversteg 4 år.

Det skal endelig bemærkes, at tiltalte har søgt Procesbevillings-

nævnets tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Rigsadvokaten kan derudover oplyse, at det ved opslag i Krimi-

nalregistret fremgår, at den pågældende ikke tidligere er dømt

for ligeartet kriminalitet.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”1.

Justitsministeriet har anmodet Udlændinge- og Integrations-

ministeriet om et bidrag til den del af spørgsmålet, der vedrører

den dømtes nationalitet og opholdsgrundlag i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besva-

relse heraf indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der op-

lyser, at den pågældende er tyrkisk statsborger og født i Dan-

mark i 1988. Pågældende er meddelt opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 (familiesammenføring).

Justitsministeriet har endvidere anmodet Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet om et bidrag til den del af spørgsmålet, der

Side 3/5

vedrører, om der

–

i overensstemmelse med Danmarks interna-

tionale forpligtelser

–

ved en ændring i udlændingeloven kan

fastsættes højere indrejseforbud i sager om voldtægt af mindre-

årige.

Reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.

Et indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom på grund

af strafbart forhold efter straffelovens §§ 22-24 er som udgangs-

punkt knyttet til længden af den konkret idømte straf. I visse

tilfælde er indrejseforbuddet i forbindelse med udvisning ved

dom på grund af strafbart forhold knyttet til konkret oplistede

lovovertrædelser.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at der medde-

les et indrejseforbud for bestandig, hvis en udlænding udvises

efter udlændingelovens §§ 22-24 og idømmes en ubetinget

fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed eller an-

den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed

for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-

ført en straf af denne varighed.

Det følger videre af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, at der

kan meddeles et kortere indrejseforbud i tilfælde, hvor et indrej-

seforbud af den varighed, der er nævnt i § 32, stk. 4, vil inde-

bære, at udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, blev ind-

ført af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Konservative Folkeparti) ved lov nr. 469 af 14. maj 2018 med

opbakning fra bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Med

loven blev der indført mulighed for, at domstolene vil kunne

meddele et indrejseforbud af kortere varighed end det, der er

fastsat i § 34, stk. 4, hvis det betyder, at der dermed kan ske

udvisning i en sag, hvor dette ellers med sikkerhed ville være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er således

alene i tilfælde, hvor varigheden af et indrejseforbud vil have

selvstændig og afgørende betydning for, om udvisning vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at der kan

meddeles et indrejseforbud af kortere varighed. Formålet med

lovændringen var at sikre, at kriminelle udlændinge udvises i

videst muligt omfang.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse af

ovenstående oplyse, at varigheden af et indrejseforbud indgår i

den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved vurderin-

gen af, om udvisning af en udlænding med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Side 4/5

Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol i sin praksis har tillagt længden af et indrej-

seforbud betydning ved vurderingen af, om udvisning af en kri-

minel udlænding vil være i strid med artikel 8 (retten til respekt

for privat- og familieliv) i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention. Det følger således af Domstolens praksis, at et

indrejseforbud meddelt for bestandig i nogle sager kan tale

imod, at udvisning er proportional. I andre sager kan et tidsbe-

grænset indrejseforbud tale for, at udvisning er proportional.

Der kan således være tilfælde, hvor varigheden af et indrejsefor-

bud vil have selvstændig og afgørende betydning for, om udvis-

ning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker afslutnings-

vist, at det følger af udlændingelovens § 26 c, at en afgørelse om

udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold i Danmark

bortfalder. Det betyder f.eks., at en udlænding med en gyldig

tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse her i lan-

det, mister denne opholdstilladelse, og at udlændingen ikke

uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet.

Dette gælder også efter udløbet af indrejseforbuddet.

Udlændinge, der ikke længere har et gældende indrejseforbud i

Danmark, og som igen ønsker at tage ophold her i landet, skal

således på ny opfylde betingelserne for indrejse, ligesom den

pågældende skal søge om opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens almindelige regler.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:

”Der

er fra 2019 til ultimo marts 2023 ingen oplysninger om, at

pågældende har modtaget ydelser. Pågældende har modtaget

lønindkomst fra 2019 til august 2021.”

Side 5/5