Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2736703_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. juli 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0030-8733
2861057
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der vil blive rejst sager om brud på navneforbuddet i bortførelsessagen? Og vil ministeren endvidere redegøre for fordele og ulemper ift. advokaternes forslag om navneforbud i alle sager indtil dom. Der henvises til artiklen 29 årig deler navn med sigtede - er blevet bestormet på sociale medier, tv2. dk, den 19. april 2023.
Spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der vil blive
rejst sager om
brud på navneforbuddet i bortførelsessagen? Og vil ministeren
endvidere redegøre for fordele og ulemper ift. advokaternes for-
slag om navneforbud i alle sager indtil dom. Der henvises til
artiklen ”29-årig
deler navn med sigtede
er blevet bestormet
på sociale medier”, tv2.dk, den 19. april 2023.”
Svar:
Justitsministeriet oplyste i besvarelse af 17. maj 2023 af spørgsmål nr. 611
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at ministeriet ville fremsende en
supplerende besvarelse af spørgsmålet, når der forelå nærmere oplysninger
om antallet af anmeldelser fra Rigspolitiet. Justitsministeriet har nu modta-
get oplysningerne fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Som
opfølgning på spørgsmål nr. 611 har Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi den 15. maj 2023 oplyst, at politikredsen pr.
12. maj 2023 har registreret 55 anmeldelser i politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS). Det bemærkes, at politikredsen endvi-
dere har videresendt et større antal henvendelser vedrørende
navneforbuddet til andre politikredse med henblik på behand-
ling ved rette værneting.
Rigspolitiet har herefter trukket følgende tal for brud på navne-
forbuddet, som har relation til den konkrete bortførelsessag, fra
POLSAS. For perioden fra den 16. april 2023 til og med den 14.
maj 2023 har politiet modtaget i alt 123 anmeldelser om brud på
navneforbuddet, og i samme periode er der rejst 4 sigtelser her-
for.
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra POLSAS. Op-
gørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS
er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.
Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for
udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan fo-
rekomme efterregistreringer.”
Side 2/2