Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2656579_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Den 3. februar 2023
Økonomikontoret
Emma Holm Sørensen
2023-0030-8151
2693034
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at justere beløbet til lægdommere på 1.100 kr. pr. dag
2656579_0002.png
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
” Vil ministeren – på baggrund af at vederlaget til lægdommere
på 1.100 kr. pr. dag ikke er blevet reguleret siden år 2000, hvil-
ket er utilstrækkeligt til at dække tabt arbejdsindtægt for læg-
dommerne, jf. bl.a. Justitsministeriets rapport fra arbejdsgrup-
pen om udvælgelse af lægdommer (2016) – redegøre for, om
ministeren vil tage initiativ til at justere beløbet, og vil ministe-
ren samtidig redegøre dels for beløbets størrelse, hvis det juste-
res til nutidskroner, og dels de samlede udgifter ud over den nu-
værende årlige udgift til lægdommere, hvis beløbet opjusteres
til nutidskroner?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Hvis vederlaget på 1.100 kr. pr. dag til lægdommere, der ikke
er blevet pl-reguleret siden 2000, reguleres med den årlige pro-
centsats i forbrugerprisindekset fra 2000 og frem til 2023, vil
vederlaget i dag udgøre 1.657 kr. svarende til en stigning på ca.
557 kr. eller ca. 51 pct., som det fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Vederlag til lægdommere pl-reguleret til 2023-niveau
År
Vederlag lægdommere pr. dag (kr.)
2000
1.100
2023
1.657
Stigning (kr.) Stigning (pct.)
557
51
Anm.: Forbrugerprisindekset er anvendt til pl-regulering.
Udgiften til lægdommere inkl. Grønland og Færøerne har i de
seneste to år i gennemsnit været på ca. 52,0 mio. kr. En forhø-
jelse af vederlaget med 51 pct. vil alt andet lige betyde en årlig
merudgift på ca. 26,5 mio.”
For så vidt angår spørgsmålets del om at justere vederlaget til lægdommere
bemærkes, at der pågår et arbejde med at fastlægge rammerne for domsto-
lenes økonomi fra 2024 og frem. En eventuel justering af vederlaget vil bl.a.
kunne indgå i de samlede prioriteringer.
Side 2/2