REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang det er en tendens blandt bandemedlemmer og kriminelle, at man bevidst stikker hinanden med kniv i lår og baller for at sikre, at man kan nøjes med at blive straffet for vold, hvis knivstikkeriet bliver opklaret af politiet

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 530

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. april 2023

Strafferetskontoret

Trine Ravnholt

2023-0030-8641

2794929

Besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang det er en tendens blandt bandemedlemmer og kriminelle, at man bevidst stikker hinanden med kniv i lår og baller for at sikre, at man kan nøjes med at blive straffet for vold, hvis knivstikkeriet bliver opklaret af politiet

Spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke fordele og ulemper der vil

være ved at samle knivstikkerier i et selvstændigt delikt i straf-

feloven med egen gerningskode, og vil ministeren endvidere re-

degøre for, i hvilket omfang straffelovens §§ 81 a og 81 b i dag

kan anvendes i banderelaterede knivstikkerier eller bør kunne

anvendes fremover?”

Svar:

Det er afgørende for regeringen at komme den utryghedsskabende krimi-

nalitet som eksempelvis knivstikkerier til livs. Befolkningen skal kunne leve

i tryghed og frihed, og regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor der

sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig

kriminalitet, herunder vold og voldtægt.

Knivstikkeri kan efter omstændighederne være strafbart efter flere bestem-

melser i straffeloven. Knivstikkeri vil eksempelvis kunne udgøre en over-

trædelse af straffelovens § 245 om grov vold, § 246 om særligt grov vold

eller § 237 om drab.

Disse bestemmelser giver mulighed for afhængigt af sagens omstændighe-

der at afspejle lovovertrædelsens grovhed ved fastsættelsen af straffen inden

for strafferammen i den bestemmelse, som finder anvendelse på det kon-

krete knivstikkeri. Det bemærkes i den forbindelse, at karakteren af et kniv-

stikkeri kan variere ganske betragteligt. I dag kan der dermed eksempelvis

skelnes mellem sager, hvor knivstikkeriet udgør grov vold, der efter straffe-

lovens § 245 kan straffes med fængsel indtil 6 år, og sager, hvor knivstikke-

riet udgør drab eller drabsforsøg, hvor strafferammen efter straffelovens §

237 er fængsel fra 5 år indtil på livstid.

En særskilt bestemmelse om knivstikkerier ville i givet fald skulle udformes

sådan, at den kan rumme de mange forskellige tilfælde af knivstikkerier, der

kan tænkes, og herunder have en meget bred strafferamme. Det giver efter

Justitsministeriets opfattelse en klarere og mere oplysende retstilstand, hvis

knivstikkerier

–

som i dag

–

kan henføres til flere forskellige bestemmelser

i straffeloven afhængigt at overtrædelsens konkrete omstændigheder.

Desuden er en kniv kun et blandt mange midler, der kan anvendes til at begå

vold eller drab. En særskilt bestemmelse om knivstikkeri ville derfor kunne

medvirke til at gøre straffelovgivningen mere fragmenteret og mindre

Side 2/3

overskuelig. Det bemærkes i den forbindelse også, at en særskilt bestem-

melse om knivstikkeri vil kunne give anledning til overvejelser om, hvorvidt

der også bør indføres særskilte bestemmelser om vold og drab ved anven-

delse af andre midler, eksempelvis skydevåben eller sprængstoffer.

Hertil kommer, at det ikke har betydning for den politimæssige indsats mod

knivstikkerier, herunder tilrettelæggelsen af forebyggelses- og efterforsk-

ningsarbejdet, om handlingen er omfattet af en særskilt gerningskode i po-

litiets sagsstyreringssystem (POLSAS) omhandlende knivstikkeri.

Jeg finder derfor ikke grundlag for at indføre en særskilt bestemmelse i straf-

feloven om knivstikkerier.

Det følger af straffelovens § 81 a, at den straf, der er foreskrevet i en

række straffelovsbestemmelser, herunder § 245 om grov vold og § 246 om

særligt grov vold, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har

baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af per-

soner, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller an-

vendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige

karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse

omfattet af § 180.

Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, når en

straffelovsovertrædelse begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af

skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres sær-

deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk.

1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a.

Våben i straffelovens §§ 81 a og 81 b’s forstand omfatter ikke knive.

Sidste sommer fremlagde den tidligere regering et udspil til en ny bande-

pakke, som bl.a. indeholdt et forslag om at udvide straffelovens § 81 a, så

den også kan finde anvendelse, når der bruges knive som led i en konflikt.

Med regeringsgrundlaget lægger vi op til nye forhandlinger om en bande-

pakke, der bl.a. skal sikre effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Jeg synes, det ville give god mening, at vi drøfter forslaget om hårdere kon-

sekvenser ved bandernes knivoverfald i den forbindelse.

Side 3/3